Danmark taler ikke længere højt om våben til Ukraine - her er de mulige forklaringer
Flere partier nægter at svare på, om de bag lukkede døre har været med til at sende flere våben til Ukraine. "Der pågår forskellige ting", lyder det.
Da Danmark i slutningen af februar besluttede at sende 2700 panserværnsraketter til Ukraine, blev det slået stort op.
På et pressemøde fortalte statsminister Mette Frederiksen (S), at ”det er første gang i nyere tid, at Danmark donerer våben til et land i krig”.
Og i en video fra Forsvarsministeriet kunne danskerne se et Hercules-fly lastet med panserværnsvåben til Ukraine trille ud på startbanen.
Men siden disse meldinger har der været stille.
Offentligheden har intet fået at vide om nye konkrete våbenleverancer til Ukraine.
Men skyldes det, at Ukraine ikke har fået flere våben med dansk hjælp? Eller er det fordi, regeringen ikke længere vil fortælle om det?
Tirsdag eftermiddag spurgte TV 2 statsminister Mette Frederiksen (S) om netop det. Svaret var ikke specielt klart.
- Vi har valgt at donere våben og i det hele taget have et åbent donationsspor. Men det vil ikke være alt i den her proces, vi af sikkerhedsmæssige årsager kan være åbne om, svarede fra Mette Frederiksen.
Hemmelighedsfuld ambassadør: Spørg jeres regering
Da den ukrainske ambassadør i Danmark, Mykhailo Vydoinyk, tirsdag middag besøgte Folketinget i forbindelse med præsident Zelenskijs videotale sagde han, at Ukraine fortsat mangler våben. Især luftforsvarssystemer samt missiler, der kan ramme både russiske fly og kampvogne.
Netop den type våben har flere lande den seneste tid åbent fortalt, at de hjælper Ukraine med.
Så sent som i lørdags bekræftede den britiske regering, at den sender et missilsystem til luftforsvar afsted til Ukraine. Og for en uge siden sagde den svenske regering, at ukrainerne får yderligere 5000 panserværnsraketter.
Fra dansk side har der imidlertid ikke været noget nyt, siden nyheden om de 2700 panserværnsraketter sidst i februar. Men over for TV 2 afviste den ukrainske ambassadør tirsdag at svare på, om hans land har fået våben fra Danmark i løbet af de seneste uger.
- Vi har en masse ønsker, og jeres regering har listen. Men jeg vil ikke kommentere på, hvad Danmark gør. I må hellere spørge jeres regering om en kommentar, sagde Mykhailo Vydoinyk.
Mette Frederiksen håber på forståelse
TV 2 fulgte opfordringen og spurgte derfor tirsdag eftermiddag Mette Frederiksen, om det kan tænkes, at Danmark har hjulpet ukrainerne med flere våben bare uden at fortælle offentligheden om det.
Statsministeren afviste det ikke, men svarede endnu en gang, at hun af sikkerhedsmæssige årsager ikke kan fortælle om alt.
- Det betyder selvfølgelig ikke, at vi ikke har en meget tæt dialog med Folketinget. Så der kan altså godt være noget, vi ikke kan lægge frem på pressemøder og i offentligheden, som vi diskuterer med Folketinget og efterfølgende effektuerer, sagde Mette Frederiksen.
Har danskerne ikke krav på at vide, hvad de folkevalgte beslutter?
- Jeg håber på forståelse for, at når der er krig på europæisk jord, og vi har et ønske om at hjælpe en tæt partner, der for kort tid siden var et frit og demokratisk europæisk land, så vil det ikke være alt, vi kan dele med danskerne i den situation, vi står i lige nu.
Lidegaard: Ikke klogt at dele video
Ifølge Radikale Venstres forsvars- og udenrigsordfører, Martin Lidegaard, var det ikke smart, at regeringen sidst i februar delte en video af Hercules-flyet lastet med danske panserværnsraketter.
- Jeg har flere gange spurgt regeringen, om det var specielt klogt på forhånd at udstyre Rusland med viden om, at der var våben på vej, sagde han tirsdag til TV 2.
Så den video fra Forsvarsministeriet var ikke en god idé?
- Når det skete, var det selvfølgelig fordi, at vi i starten havde brug for at vise Rusland, at der skete noget, og at Ukraine ikke var alene. Men rent militært var det nok ikke særlig klogt.
- Der pågår forskellige ting
Foruden at være sit partis forsvars- og udenrigsordfører er Martin Lidegaard også formand for Det Udenrigspolitiske Nævn i Folketinget. Her bliver fortrolige emner som eksempelvis våben drøftet bag lukkede døre, mens politikernes telefoner er låst inde.
Med henvisning til fortrolighed og hensynet til Ukraines sikkerhed afviste Martin Lidegaard over for TV 2 at svare på, om regeringen i løbet af marts har bedt Det Udenrigspolitiske Nævn om opbakning til yderligere våbenleverancer til det krigshærgede land.
- Så vidt jeg er orienteret, har vi ikke mange våben tilbage på lager i Danmark, men derfor kan man jo stadig godt bidrage økonomisk til at skaffe våben andre steder fra, og der pågår forskellige ting og sager i den anledning, lød det fra Martin Lidegaard.
SF-formand Pia Olsen Dyhr, der også sidder i Det Udenrigspolitiske Nævn, ønskede heller ikke at svare på, om hun kender til våbenforsyninger, der ikke har været fremme i offentligheden.
- Jeg kommer ikke til at fortælle, hvad jeg får at vide fortroligt. Men det er vigtigt at være opmærksom på, at ukrainerne stadig skal kæmpe mod russerne, og det kræver, at de får våbenleverancer alle mulige steder fra, sagde hun.
Ekspert ser to mulige forklaringer
Hvis regeringen og Folketinget har besluttet at levere eller støtte indkøb af våben til Ukraine uden at fortælle offentligheden om det, er der umiddelbart to mulige forklaringer. Det vurderer Jacob Kaarsbo, der udenrigs- og sikkerhedspolitisk kommentator og tidligere chefanalytiker i Forsvarets Efterretningstjeneste.
Den ene er frygt for, at Rusland vil eskalere krigen yderligere, hvis de får kendskab til levering af våben, som de betragter som offensive.
Den anden – og ifølge Jacob Kaarsbo nok mest sandsynlige årsag – er frygt for russiske angreb på forsyningslinjerne.
Ukrainerne vil typisk skulle hente våben fra andre lande ved at krydse grænserne i den vestlige del af landet. Det kunne være grænsen til Polen, hvor der den seneste tid har været russiske angreb ikke langt derfra.
Og hvis russerne ved, hvilke våben der er på vej, kan det være lettere for dem at identificere eksempelvis køretøjer, der bruges til våbentransport, lyder vurderingen fra Jacob Kaarsbo.
Han kalder det både ”unormalt” og ”specielt”, at Danmark og en række andre lande åbent har fortalt om våbenleverancer. Han tror dog ikke, det har haft den helt store betydning i krigen.
- Udefra set virker det ikke som om, at Rusland har kunnet bruge de gratis efterretninger, de har fået foræret, siger Jacob Kaarsbo med henvisning til, at den ukrainske hær har givet Rusland langt mere modstand end forventet.
- Jeg ved selvfølgelig ikke om, russerne har ramt nogle af forsyningerne, men jeg tvivler.