Aftale forhøjer varmecheck til 6000 kroner
Flere danskere vil kunne få del i den ekstra varmecheck.
Et flertal af Folketingets partier er blevet enige om at forhøje den såkaldte varmecheck til danskere, der er hårdt ramt af stigende varmeregninger.
I en aftale offentliggjort onsdag formiddag bliver der afsat en milliard kroner til at forhøje varmechecken fra det allerede aftalte niveau på 3750 kroner til 6000 kroner. Derudover udvides målgruppen også.
Indtil nu har det kun været årlige husstandsindkomster på under 550.000 kroner, der kunne få varmechecken. Men den grænse sættes op til 650.000 kroner.
- Udgangspunktet er, at vi har meget høje energipriser, specielt på gas. Det betyder, at mange danskere har en presset økonomi. Det gjorde vi allerede noget ved i den første aftale. Nu øger vi det beløb med en milliard mere. Det betyder, at flere vil modtage en check, og at checken vil være større, siger klima-, energi- og forsyningsministeren, Dan Jørgensen (S), om udvidet varmehjælp.
Checken er især målrettet husstande, der fyrer med naturgas eller har fjernvarme baseret på en høj andel af gas.
Forventningen er, at cirka 419.000 husstande kan få varmechecken, der til august og september vil blive udbetalt automatisk. Tallet er dog forbundet med en vis usikkerhed.
Med aftalen bliver der også afsat yderlige 100 millioner kroner til en pulje, hvor kommunerne kan søge staten om støtte til at hjælpe pensionister og kontanthjælpsmodtagere ramt af stigende energipriser.
Stigende gaspriser
Aftalen bygger oven på en anden politisk aftale fra begyndelsen af februar.
Her besluttede Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Enhedslisten, SF, Frie Grønne, Alternativet og Kristendemokraterne at lave en varmecheck på 3750 kroner.
Vil ikke love guld og grønne skove
I et interview på TV 2 tirsdag aften svarede statsminister Mette Frederiksen (S) på spørgsmål om de økonomiske forhold, der presser nogle danskere.
- Vi ved ikke, hvor længe det kommer til at vare, og det kan blive værre endnu, sagde hun.
Derfor ville statsministeren heller ikke love "guld og grønne skove".
- Vi kommer ikke til at kunne løfte alt fra danskernes skuldre, tilføjede hun.
Baggrunden var de hastigt stigende gaspriser, hvor mange danskere har oplevet prisstigninger på mange tusinde kroner. Men den aftale byggede på forventninger om, at gaspriserne i løbet af foråret ville stabilisere sig mere.
Blå partier ikke med
Partierne i blå blok har ønsket generelle lempelser af energiafgifterne, så alle danskere får en håndsrækning.
Aftalen fra februar med en indkomstgrænse på 550.000 kroner gjorde eksempelvis, at familier med håndværkere og sygeplejersker ikke kunne få checken, fordi de tjente for meget.
Fra regeringen og flere af støttepartiernes side har der imidlertid ikke været et ønske om at lempe afgifter generelt, men i stedet fortsætte med en målrettet engangsudbetaling.
Derfor er de blå partier ikke med i den nye aftale. Bag aftalen er de samme partier, som stod bag aftalen i februar.
- Det vil ikke løfte hele byrden, men det er en ekstra hjælp. Det er en håndsrækning til at betale varmeregningen, siger SF's klima- og energiordfører, Signe Munk, om aftalen.
Udbetales tidligst til august
Klima- og energiminister Dan Jørgensen (S) har fortalt, at varmechecken tidligst kan blive udbetalt til august, selvom aftalen i februar ellers blev præsenteret som en ”akut” hjælp.
Ifølge ministeren, skyldes forsinkelserne at det har vist sig "vanskeligere end antaget" at lave de it-systemer og datasammenkørsler, der skal til.
Forsinkelsen har medført hård kritik fra især de blå partier, der mener, at det er alt for sent, at der tidligst kommer hjælp sidst på sommeren.
Med den nye aftale er det fortsat planen, at varmechecken først kan udbetales i august og september.
Aftalepartierne er desuden enige om at påbegynde forhandlinger om udfase gasfyr og erstatte med grøn fjernvarme. Det blev der afsat 250 millioner kroner til i aftalen fra februar, og de penge skal nu udmøntes.
Forhandlingerne om netop det begynder i næste uge.