Det kan blive nødvendigt at indkvartere flygtninge i telte, siger Tesfaye
Under flygtningekrisen i 2015 boede flere tusinde syrere i teltlejre i Danmark.
Danmark skal forberede sig på at modtage over 100.000 ukrainske flygtninge den kommende tid, fortalte udlændinge- og integrationsminister, Mattias Tesfaye (S), på et pressemøde fredag.
Det svarer nogenlunde til antallet af indbyggere i Aalborg, Danmarks fjerdestørste by.
Ministeren lagde da heller ikke skjul på, at det bliver en enorm udfordring, som vil kræve meget af alle i det danske samfund.
- Så mange mennesker på så kort tid. Det er fuldstændig uden sammenligning med noget, vi har prøvet før, lød det blandt andet.
Flankeret af undervisningsministeren, beskæftigelsesministeren og socialministeren forsøgte Mattias Tesfaye at besvare nogle af de mange spørgsmål fra den fremmødte presse.
Et, der særligt fyldte, var: Hvor skal over 100.000 ukrainere bo?
Telte kan blive en mulighed
Udlændinge- og integrationsministeren gjorde det meget klart, at det på ingen måde er muligt fra start at finde permanente boliger til 100.000 mennesker.
Selv det, der normalt betragtes som midlertidig indkvartering, vil ikke være nok, lød det.
- Vi bliver nødt til række ud til nogle aktører, som er vant til at indkvartere folk, så vi kan få det gjort på en værdig og ordentlig måde, sagde ministeren.
Har telte været inde i billedet?
- Vi er ikke ved at sætte telte op nu. Men det kan hurtigt opsættes, hvis det skulle blive nødvendigt. Det er ikke tænkt, at folk skal bo i lang tid indkvarteret i teltet, men det er et beredskab, vi har i baghånden, svarede Mattias Tesfaye.
I forbindelse med flygtningekrisen i 2015, hvor flere tusinde syrere strømmede til Danmark, opsatte man teltlejre, som de boede i.
Formanden for Kommunernes Landsforening, Martin Damm, kaldte onsdag en sådan løsning for "vanvittig". Han ønsker i stedet, at regeringen gør det muligt at placere ukrainske flygtninge i almene boliger, der er på regeringens liste over parallelsamfund.
Det afviste indenrigs- og boligminister, Kaare Dybvad Bek (S), torsdag.
- Vi skal tænke kreativt
Hvor de mange flygtninge skal huses, er dog langt fra den eneste udfordring.
Cirka halvdelen af de ukrainere, der ventes at komme til Danmark, er børn.
Det vil uden tvivl skabe et voldsomt pres på landets daginstitutioner og skoler, fortalte børne- og undervisningsminister, Pernille Rosenkrantz-Theil (S), på fredagens pressemøde.
- Det er ikke noget, man kan løse inden for de normale rammer. Vi får brug for at tænke kreativt, sagde hun.
Konkret skal der oprettes modtagerklasser i alle kommuner, som kan tage sig af de ukrainske børn særskilt.
Modtagerklasser er særlige klasser, hvor nytilkomne fremmedsprogede elever anbringes, indtil de har lært tilstrækkeligt dansk til at kunne følge med i en almindelig skoleklasse.
Det er dog nemmere sagt end gjort, slog Pernille Rosenkrantz-Theil fast.
- Der er to store hovedpiner i den forbindelse. Der mangler kvalificeret personale, og der mangler tolke, sagde hun.
Kommuner bliver ikke "sorteper"
De fire ministre blev også spurgt ind til økonomi.
Der er tidligere afsat to milliarder kroner af udviklingsbistanden, men dengang var forventningen, at Danmark skulle modtage op mod 20.000 flygtninge.
Mattias Tesfaye blev ikke konkret på, hvad det vil koste, men gjorde det klart, at der skal "træffes nogle svære beslutninger". Regeringen har desuden adviseret Folketingets partier, at der skal gang i nye økonomiske forhandlinger.
Ministeren understregede desuden, at landets kommuner ikke bliver "sorteper", men at der vil følge penge med de store opgaver, kommunerne står overfor.
Aktuelt har over 24.000 ukrainere søgt om opholdstilladelse i Danmark - cirka 12.000 børn og 12.000 voksne.
Det er primært børn og kvinder, der ventes at komme til landet. Det skyldes, at alle mænd mellem 18 og 60 år aktuelt ikke må forlade Ukraine.
I alt er 3,6 millioner flygtet fra Ukraine siden Ruslands invasion.