Ét ord har været fraværende i den politiske debat i årtier – men kan det nu pludselig blive afgørende for næste valg?
ANALYSE: Hvordan reagerer danskerne, når de nu kommer til at opleve, at lønnen ikke rækker så langt? Inflation er pludselig blevet et vigtigt tema.
Forudsigelsen fra både Nationalbanken og regeringen er klar:
Inflationen bliver høj i år.
Højere end den har været i en generation.
Og vi kommer alle til at kunne mærke det.
Når vi skal opvarme vores hjem. Fylde brændstof i vores biler. Handle ind i supermarkedet.
Prisstigningerne vil ”mindske den reale købekraft særligt i år”, som Nationalbanken formulerer det i sin nyeste analyse. Eller sagt med andre ord: Vores lønninger vil stige mindre end priserne, så vi vil kunne købe færre varer for vores løn, end vi kunne sidste år.
Det vil være en uvant situation for mange danskere – og for politikerne. Og det kan bestemt ikke afvises, at det også vil få en stor betydning, når danskerne senest i første halvdel af 2023 skal til folketingsvalg igen.
Tre årtier
Inflation har ellers ikke været et emne, der har fyldt i den politiske debat i årtier. Af den simple grund, at inflationen har været nogenlunde stabil – og lav – siden 80’erne.
Men allerede inden der udbrød krig i Europa var inflationen kraftigt på vej op. Og Ruslands invasion af Ukraine har blot sat endnu mere fart på den udvikling – særligt med stigende priser på gas, olie og en række fødevarer.
Nationalbankens hovedscenarie er nu, at forbrugerpriserne i år vil stige med 4,9 procent. Et niveau, der ikke er set i mere end 30 år. Og tallet kan faktisk ende med at blive endnu højere.
Regeringen har i sin nyeste analyse opstillet et såkaldt ”hårdt scenarie”, hvor inflationen kan nå 5,5 procent. Og bliver der pludselig lukket helt for russisk olie og gas, spår Nationalbanken sågar, at inflationen kan ende på hele 8,8 procent i år.
Selvom der – som det også fremgår af grafen herover - er fortilfælde i historien, hvor prisstigningerne har været endnu højere, er vi på mange måder på ubetrådt land her.
Mange danskere er simpelthen for unge til at kunne huske en tid, hvor inflation var noget, der gav anledning til konkret bekymring om egen økonomi. Og for dem, der kan huske det, vil det være et fjernt minde.
Så hvordan reagerer danskerne, når de nu kommer til at opleve, at lønnen ikke rækker så langt? At det bliver sværere at få budgettet til at hænge sammen?
Og hvem bliver frustrationerne rettet imod?
Mareridt for Biden
Det er jo åbenlyst ikke regeringen med statsminister Mette Frederiksen (S) i spidsen, der er skyld i den ekstraordinært høje inflation. Prisstigningerne gør sig gældende i resten af Europa, i USA og andre dele af verden og skyldes som sagt primært en række internationale begivenheder.
Men vil de frustrationer og bekymringer, som prisstigningerne medfører hos mange danskere, alligevel blive rettet mod den siddende regering?
Kigger vi mod USA, kan vi måske komme nærmere et svar. Her viser data fra 1950 og frem, at præsidenter typisk klarer sig dårligere i midtvejsvalg i perioder hvor reallønnen falder.
Amerikanske politiske kommentatorer har da også for længst udråbt den stigende inflation til at være ”et politisk mareridt” for præsident Joe Biden forud for midtvejsvalget til november.
Og i sin store ”State of The Union”-tale i begyndelsen af marts erklærede Biden da også, at det er hans ”topprioritet” at få de hastigt stigende priser under kontrol.
- For mange familier har svært ved at betale regningerne. Inflationen berøver dem de gevinster, de ellers ville kunne mærke. Jeg forstår det. Derfor er min topprioritet at få styr på priserne, sagde han.
Den amerikanske præsident er tydeligvis bekymret for, om amerikanerne næste gang går ind i stemmeboksen med en grundfølelse af økonomisk utryghed og – velbegrundet eller ej – straffer ham for det, som det har været tilfældet med andre præsidenter.
Kommer ikke til at kompensere for alt
Herhjemme er den politiske debat om stigende priser også for alvor ved at tage fart.
Borgerlige politikere laver bekymrede tankstations-selfies og efterlyser skattelettelser, ”så danskerne får bedre råd til at betale regningerne”.
Klimaministeren har indkaldt til nye forhandlinger om yderligere varmehjælp til særligt hårdt ramte husstande, og finansminister Nicolai Wammen sagde mandag på et pressemøde, at regeringen ”ser på, om der er mere, der kan gøres.”
- Men jeg må også sige det ligeud i dag: Vi kommer ikke til at kunne kompensere alle for alt det, vi kommer til at mærke, lød det samtidig fra Wammen.
Det hører naturligvis med til historien, at dansk økonomi på en række parametre er grundlæggende stærk. Rekordmange er i arbejde.
Ikke desto mindre vil det kunne mærkes af alle danskere, hvis de pessimistiske scenarier for inflationen bliver til virkelighed.
I løbet af de næste 16 måneder skal danskerne til valg. Har Mette Frederiksen grund til at være ligeså bekymret for vælgernes reaktion, som Joe Biden?