Politik

Tidligere overvismand i opråb – finansiering af Forsvaret har ”store usikkerheder”

Finansieringen af de stigende militærudgifter bryder med den traditionelle økonomiske politik, siger tidligere økonomisk overvismand.

Søndag aften kunne statsminister Mette Frederiksen sammen med fire af Folketingets partiledere præsentere et nyt "nationalt kompromis", der vil øge udgifterne til Forsvaret med syv milliarder de kommende to år og med 18 milliarder om året, når der står 2033 i kalenderen.

De 18 milliarder er prisen for, at Danmark i 2033 kan leve op til kravet om at betale de to procent af bruttonationalproduktet (BNP), som et NATO-medlemskab forpligter til.

- Det er selvsagt den største investering i dansk forsvar i nyere tid, sagde statsministeren om beslutningen.

Men hvordan har politikerne fundet de 18 milliarder, der nu pludselig årligt skal bruges på Forsvaret som konsekvens af krigen i Ukraine?

Svaret er, at regeringen sammen med Venstre, Konservative, de Radikale og SF hverken har taget pengene fra et andet område eller indført en ny skat, men i stedet har besluttet at hæve grænsen for det offentlige underskud.

Det betyder, staten fremover kan køre med et underskud på op til én procent af BNP i stedet for den halve procent, som tidligere har været rettesnoren.

Den måde at finansiere politiske beslutninger på er ikke kun usædvanlig, men bryder også med den økonomiske politik, som tidligere regeringer har ført. Det mener tidligere økonomisk overvismand og professor i nationaløkonomi på Aarhus Universitet Michael Svarer.

- Det er en ændring i forhold til den tradition, der har været de senere år, hvor man løbende finder finansiering for de udgifter, man gerne vil afholde, siger han.

Der er masser af usikkerheder

Michael Svarer, økonomiprofessor på Aarhus Universitet

Store usikkerheder

Problemet er ifølge Michael Svarer, at den nye grænse for statens underskud skaber et langsigtet økonomisk råderum, som er penge, politikerne regner med at kunne bruge, men som de langt fra kan være sikre på reelt at have til rådighed.

- Når man tager 18 milliarder fra råderummet, bygger det på beregninger, der går meget langt ud i fremtiden og har meget store usikkerheder. Det er jo ikke sikkert, at der er et råderum, når man kommer længere frem, siger han.

Som eksempel nævner Michael Svarer den store tilbagetrækningsreform fra 2011, som skal få folk til at blive længere på arbejdsmarkedet.

Hvis den ikke viser sig at få den ønskede effekt, vil der ikke længere være et særligt stort råderum at tage af.

- Det kan godt være, at vi alle sammen gerne vil arbejde, til vi er 74 år, men det kan også være, at vi ikke vil eller ikke kan. Der er masser af usikkerheder, siger han.

Mere risikabel strategi

En så stor ekstra årlig udgift til Forsvaret vil ifølge den tidligere økonomiske overvismand kræve, at alle andre indtægter i statskassen kommer til at køre “snorlige”.

- Det er der masser, der taler for, at de ikke kommer til at gøre, siger han.

Den risiko må politikerne tage på sig

Carl-Johan Dalgaard, overvismand i Det Økonomiske Råd

Derfor mener Michael Svarer, at måden at finansiere de stigende militærudgifter på sigt kan blive en udfordring:

- Det stiller større krav til den offentlige udgiftsstyring, fordi man finansierer hele stigningen ved at trække på det, vi kalder råderummet, som man så øger ved at flytte grænsen i budgetloven, siger han.

Han kalder det for en “mere risikabel strategi”, når politikerne alene finansierer de øgede militærudgifter ud fra en forventning om, at råderummet fortsat vil være stort, og at det ikke vil blive nødvendigt for staten at optage mere gæld.

I øjeblikket er statens finanser så gode, at et potentielt underskud ikke vil være et problem, tilføjer han. Pointen er dog, at ingen ved, hvordan økonomien udvikler sig de kommende år.

Forsvarligt lige nu

Det er formand for Det Økonomiske Råd og økonomiprofessor på Københavns Universitet Carl-Johan Dalgaard enig i.

- Der vil altid være en risiko, når det handler om at forudsige, hvordan statsfinanserne kommer til at se ud, og den risiko må politikerne tage på sig, siger han.

Både den tidligere økonomiske vismand Michael Svarer og den nuværende Carl-Johan Dalgaard har advaret om, at man skal være varsom med at bruge af den såkaldte overholdbarhed - statens budgetoverskud - fordi der i de kommende år vil være mange mennesker, der forlader arbejdsmarkedet.

- Vores anbefaling har været, at man venter med at bruge af overholdbarheden, indtil vi er kommet lidt længere frem og har lidt mere sikkerhed for, at det, vi tror, er sikre statsfinanser, nu også er det, siger Carl-Johan Dalgaard.

Det er det overskud, som politikerne nu begynder at bruge af, når de skal finansiere forsvarsudgifterne.

- Som tingene er nu, er der ikke noget uansvarligt ved at finansiere udgifterne på den måde. Men selvfølgelig er der nogle usikkerheder, og det kan jo være, at vi skønner forkert, og så vil regnestykket pludselig se anderledes ud, siger han.

Carl-Johan Dalgaard tilføjer, at han som formand for Det Økonomiske Råd har anbefalet, at underskudsgrænsen blev ændret, men at politikerne skal være sig bevidste om usikkerhederne ved de fremtidige indtægter.

- Der er selvfølgelig en risiko ved at finansiere på den her måde, og det skal politikerne være ærlige om, siger han.

Det muliges kunst

TV 2 har spurgt de fem partier bag aftalen, om de også mener, at der er tale om en usædvanlig og usikker finansiering.

SF's formand Pia Olsen Dyhr henviser til finansordfører Lisbeth Bech-Nielsen, som "godt forstår, Michael Svares pointer".

- Det er klart, at når vi laver et nationalt kompromis, som spænder fra SF til Venstre og Konservative, så havde vi nok hver især finansieret det anderledes, hvis vi havde lavet det helt alene. Det er klart, siger hun og tilføjer:

- Det er ikke optimalt, men det var det muliges kunst, siger hun.

Det har ikke været muligt at få et interview med De Konservatives formand, Søren Pape, men politisk ordfører Mette Abildgaard har i stedet sendt et skriftligt svar:

- Det nationale kompromis er netop et kompromis, men pengene er der med sikkerhed. Til gengæld understreger det behovet for reformer, og dem har vi en del bud på. Både noget, der sparer staten penge og dermed mindsker graden af underskud. Men også noget, der øger væksten og arbejdsudbuddet. Det er også godt for økonomien, skriver hun.

- Vi skulle nå hinanden i forhandlingslokalet, og nu er vi landet et sted, som både Det Økonomiske Råd og Nationalbanken mener er ansvarligt.

Venstres formand, Jakob Ellemann, har det ikke været muligt at få fat på.

De radikales politiske leder, Sofie Carsten Nielsen, er i Polen og kan derfor heller ikke svare på spørgsmål, oplyser partiets pressechef.

Fuldt forsvarligt, skriver minister

TV 2 har sendt en række spørgsmål om finansieringen af forsvarsudgifterne til Statsministeriet, som har sendt det videre til Finansministeriet.

TV 2 har spurgt, om finansminister Nicolai Wammen er enig i, at det er en usikker form for finansiering, der ligger til grund for de øgede militærudgifter, og om han er enig i, at det bryder med se seneste års tradition for, at man løbende har fundet finansiering til planlagte udgifter.

Det nationale kompromis om dansk sikkerhedspolitik, vi har indgået, er fuldt ansvarligt

Nicolai Wammen, finansminister

Det har finansministeren ikke svaret på, men skriver i et svar, at danskerne kan "være helt trygge":

- Det nationale kompromis om dansk sikkerhedspolitik, vi har indgået, er fuldt ansvarligt. Det er en vigtig aftale for Danmark, som regeringen har indgået med et bredt flertal bestående af Venstre, SF, Radikale Venstre og Konservative. Vi vil fortsat have lav offentlig gæld og holdbar finanspolitik i Danmark. Det offentlige vil endda ifølge Finansministeriets fremskrivninger i 2030 have en nettoformue, lige som vi har i dag.

- Det er internationalt set ret enestående. Danskerne kan derfor være helt trygge ved, at vi fortsat vil være et af de lande, der har de mest sunde og holdbare offentlige finanser, skriver finansministeren.