Her er de stærkeste argumenter for og imod forsvarsforbeholdet
Et argument imod er, at forbeholdet ikke er en hindring for den udenrigspolitik, Danmark gerne vil føre.
1. juni skal danskerne stemme om, hvorvidt forsvarsforbeholdet skal afskaffes eller ej.
Det fortalte statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde søndag aften, hvor hun sammen med en række andre partier præsenterede en aftale, der skal styrke det danske forsvar.
Frem mod afstemningen vil det fyge gennem luften med argumenter både for og imod.
Her får du overblikket over, hvor de forskellige partier står, og hvad de stærkeste argumenter er for henholdsvis at afskaffe og beholde forbeholdet.
Hvad er de politiske argumenter for?
Vil afskaffe forsvarsforbeholdet: Socialdemokratiet, SF, de radikale, Venstre, de konservative, LA, Kristendemokraterne og Frie Grønne.
- Danmark er afskåret for indflydelse og missioner
Forsvarsforbeholdet betyder blandt andet, at Danmark ikke deltager i EU's militære operationer og dermed heller ikke sidder med ved bordet, når de drøftes.
Det mener partierne, der vil have forbeholdet afskaffet, er problematisk, set i lyset af den sikkerhedspolitiske situation Europa står i nu, hvor vi har behov for mest mulig indflydelse.
Hvis forbeholdet afskaffes, kan Danmark deltage i alle operationer, ligesom vi får stemmeret, når forsvarspolitikken behandles.
SF's Pia Olsen Dyhr peger blandt andet på, at danske soldater vil kunne deltage i minerydningsaktioner i Ukraine.
- Ændret verdenssituation
Ruslands invasion af Ukraine har ændret verdenssituationen fuldstændig, og det er derfor nødvendigt, at Danmark rykker tættere sammen med EU for at forsvare europæiske interesser.
Mette Frederiksen beskriver det som et "før 24. februar og et efter 24. februar".
Hun mener, at hvert land må gøre op med sig selv, hvordan de bedst bistår med at ruste Europa til den voksende krigstrussel. Danmark gør det ved at afskaffe forsvarsforbeholdet.
- Stærk signalværdi
Flere partier peger desuden på, at der en stærk signalværdi i, at Danmark fjerner forbeholdet. På den måde viser vi, at vi står sammen med EU, og at vi er klar til at tage det nødvendige ansvar og bidrage med soldater og penge.
På søndagens pressemøde sagde statsministeren, at det faktisk er signalværdien, der betyder mest for regeringen.
Hvad er de politiske argumenterne imod?
Vil ikke afskaffe forsvarsforbeholdet: DF, Nye Borgerlige og Enhedslisten.
- Uklart hvad vi går ind til
Hos både DF, Nye Borgerlige og Enhedslisten er det stærkeste argument imod at afskaffe forbeholdet, at det er uklart, hvad det reelt vil få af betydning.
DF-formand Morten Messerschmidt kalder det et "udefineret projekt, som ingen ved, hvad handler om".
Blandt andet fylder frygten for, at der vil blive dannet en regulær EU-hær, hvor danske soldater kan blive brugt til militære operationer i for eksempel Afrika og Asien.
Samme frygt var et af argumenterne for overhovedet at indføre forbeholdet i 1992. Der er dog aldrig blevet dannet nogen EU-hær.
- En trussel mod NATO
Morten Messerschmidt mener, at man risikerer at splitte NATO og dermed gamble med Danmarks sikkerhed, hvis der bliver dannet en EU-hær.
Ifølge ham er der nemlig flere i EU, som med hæren vil danne en modpol til USA. Det mener han "bestemt ikke, Danmark bør være en del af".
- Ingen hindring for udenrigspolitikken
Et andet argument er, at forsvarsforbeholdet ikke hindrer Danmark i at føre den udenrigs- og sikkerhedspolitik, vi ønsker.
Ifølge Enhedslistens Mai Villadsen samarbejder vi fuldt ud med andre europæiske lande på nuværende tidspunkt, og derfor ser hun ikke grund til at afskaffe forsvarsforbeholdet og risikere at indgå i et samarbejde, vi ikke kender det fulde omfang af.
Samme holdning havde Socialdemokratiet indtil for blot en måned siden.
Hvad siger eksperterne?
TV 2 har spurgt flere eksperter, hvad de gode argumenter er for og imod at afskaffe forsvarsforbeholdet.
Ifølge Kristian Søby Kristensen, der er Ph.d. og seniorforsker ved Center for Militære Studier på Københavns Universitet, er den mest indlysende ulempe ved forbeholdet, at Danmark afskærer sig fra indflydelse.
Derfor kan det give Danmark en fordel at afskaffe forbeholdet, men den helt store betydning mener han ikke, det vil få.
- Grundlæggende bliver der ikke truffet afgørende sikkerhedspolitiske beslutninger i EU, siger han.
Christine Nissen, der er forsker i international politik hos Dansk Institut for Internationale Studier, er enig i, at forbeholdet måske ikke har den store betydning. Til gengæld ser hun heller ingen fordel ved at beholde det.
- Vi mister ingenting ved at opgive forbeholdet. Vi kan bare stemme nej. Det er anderledes med de andre forbehold, hvor vi mister suverænitet, siger hun.
Hun har beskæftiget sig indgående med betydningen af de danske EU-forbehold og forklarer, at alle beslutninger skal tages ved enstemmighed. Det betyder, at alle lande skal være enige om at stemme ja, og derfor ville Danmark i princippet kunne blokere, hvis noget gik imod vores interesser.
Hvad ender det med?
Om det er ja- eller nej-siden, der vinder 1. juni, er uvist.
På nuværende tidspunkt bakker cirka halvdelen af danskerne op om at afskaffe forbeholdet. Det viser en ny måling foretaget af Megafon for TV 2 og Politiken.
Helt præcist er det 49 procent af de adspurgte, der erklærer sig "helt enig" eller "delvis enig" i udsagnet "Danmark bør droppe forsvarsforbeholdet og være med i en fælles EU-hær".
Ifølge TV 2s politiske redaktør Hans Redder er der gode argumenter både for og imod, og han tør ikke spå om, hvad det ender med.
- Der er ingen tvivl om, at der i dag er en større tilslutning til at fjerne forbeholdet, end der var for bare fire uger siden. Samtidig ved vi, at danskerne generelt er forbeholden overfor at afskaffe EU-forbehold, siger han.
EU-forbeholdene har eksisteret siden 1992. I I 2015 var danskerne til afstemning om at afskaffe retsforbeholdet, men det endte med et nej.