Politik

Et flertal vil afskaffe forsvarsforbeholdet, viser ny måling

Det er umiddelbart opløftende læsning for ja-partierne, men meget kan nå at ske de næste måneder, siger TV 2s politiske redaktør Hans Redder.

1. juni skal danskerne stemme om, hvorvidt de ønsker forsvarsforbeholdet afskaffet eller ej.

Der kan ske meget indtil da, men lige nu hælder flertallet mod at afskaffe det.

Det viser en ny meningsmåling foretaget af Megafon for TV 2 og Politiken.

Helt konkret er det 55 procent af de adspurgte, der svarer ja til spørgsmålet: "Hvis der var folkeafstemning i morgen, ville du så stemme ja eller nej til at afskaffe Danmarks forsvarsforbehold".

23 procent svarer nej, og 22 procent ved ikke.

Stor tilslutning blandt visse vælgere

Det er tydeligt, at politisk overbevisning spiller en rolle i forhold til danskernes holdning til forsvarsforbeholdet.

Størst er tilslutningen til at afskaffe forbeholdet blandt de personer, der ved folketingsvalget i 2019 stemte på Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti eller Venstre.

Lavest er tilslutningen derimod blandt vælgerne hos Nye Borgerlige, Dansk Folkeparti og Enhedslisten.

Svarfordelingen stemmer godt overens med partiernes holdning.

Socialdemokratiet, SF, Radikale Venstre, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance, Kristendemokraterne og Frie Grønne har gjort det klart, at de vil afskaffe forbeholdet, mens Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og Enhedslisten ikke vil.

Lyn-analyse

Umiddelbart er målingen opløftende for ja-partierne. Men jeg tror, at de skal passe på med at tage forskud på glæderne.

Dansk politik er et andet sted nu end for blot tre uger siden. Selvfølgelig præger krigen manges holdning til forsvars- og sikkerhedspolitik.

Men der er næsten tre måneder til, at danskerne skal stemme. Og det er umuligt at forudse, hvordan situationen er til den tid - både i Ukraine og i den politiske debat.

Desuden har vi før set, at mange vælgere er yderst skeptiske, når det kommer til at afskaffe forbeholdene.

Så det kan blive en gyser, når stemmerne skal tælles op 1. juni.

Argumenter både for og imod

Det er Ruslands invasion af Ukraine, der har ført til, at vi nu skal til folkeafstemning om forsvarsforbeholdet.

Det fortalte statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde søndag, hvor hun sammen med en række andre partier præsenterede en aftale, der skal styrke det danske forsvar.

- I vores optik hører Danmark hjemme i hjertet af vestens sikkerhedspolitiske samarbejde. Uden forbehold, sagde hun.

Hvad er forsvarsforbeholdet?

  • Forsvarsforbeholdet betyder, at Danmark ikke deltager i de dele af EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik, som påvirker forsvarsområdet.
  • Danmark deltager således ikke i EU's militære operationer, finansierer dem ikke og stiller ikke med soldater og militært isenkram til EU-ledede konfliktområder.
  • Forsvarsforbeholdet blev til efter et dansk "nej" ved folkeafstemningen om Maastricht-traktaten i 1992. 
  • Juridisk kræver det ikke en folkeafstemning af afskaffe forsvarsforbeholdet, men der er er indgået en politisk aftale om ikke at tilslutte sig forsvarssamarbejdet uden en folkeafstemning. 
  • Danmark har desuden forbehold om euroen og dele af EU's retspolitik. 

Kilde: Forsvarsministeriet 

Forsvarsforbeholdet betyder blandt andet, at Danmark ikke deltager i EU's militære operationer og dermed heller ikke sidder med ved bordet, når de drøftes.

Det mener partierne, der vil have forbeholdet afskaffet, er problematisk, set i lyset af den sikkerhedspolitiske situation Europa står i nu, hvor vi har behov for mest mulig indflydelse.

Omvendt mener eksempelvis Dansk Folkeparti, at det er usikkert, hvad vi går ind til, hvis forbeholdet afskaffes. Formand Morten Messerschmidt kalder det et "udefineret projekt, som ingen ved, hvad handler om".

Blandt andet fylder frygten for, at der vil blive dannet en regulær EU-hær, hvor danske soldater kan blive brugt til militære operationer i for eksempel Afrika og Asien.

Du kan læse mere om de forskellige argumenter for og imod her.