Forsvaret får milliard-indsprøjtning - men hvad skal pengene gå til?

Der kommer til at være heftige diskussioner om, hvordan pengene bruges bedst, mener militærforsker.

Det er ikke småpenge, det danske forsvar får tilført de kommende år.

Søndag præsenterede regeringen og aftalepartierne en aftale, der sikrer Forsvaret 7 millarder kroner de næste to år samt 18 millarder kroner ekstra årligt fra 2033.

- Det er den største investering i dansk forsvar i nyere tid, lød det blandt andet fra statsminiser Mette Frederiksen (S).

Men hvad skal de mange penge bruges på? Og hvordan skal aftalen finansieres?

Aftalens hovedelementer

Aftalen om en styrkelse af det danske forsvar indeholder flere elementer. 

  1. Styrkelse af Forsvaret her og nu: Forsvaret tilføres 3,5 milliarder kroner i 2022 og igen i 2023 for at håndtere den nuværende sikkerhedspolitiske situation. 
  2. Målsætningen om 2 procent af BNP: I 2033 skal Danmark være nået NATO-målsætningen om at bruge 2 procent af BNP på Forsvaret. 
  3. Folkeafstemning om forsvarsforbeholdet: 1. juni skal danskerne til folkeafstemning om forsvarsforbeholdet. Aftalepartierne vil have det afskaffet. 
  4. Fri fra russisk gas: Danmark skal gøres helt uafhængig af gas fra Rusland. Fra hvornår er endnu ikke klart.

Bag aftalen står Socialdemokratiet, Venste, SF, de konservative og de radikale. 

Kilde: Statsministeriet 

Det nye forsvar

Forsvarsminister Morten Bødskov (S) fortæller, at der er to spor i forhold til milliardindsprøjtningen.

Det første er de 7 milliarder kroner, der tilføres i 2022 og 2023. De penge skal helt konkret finansiere Danmarks øgede miltære beredskab efter Ruslands invasion af Ukraine.

- Det kræver udstyr, når vi er i så betydeligt højere beredskab end normalt, og det er klart, at vi skal sikre, at vi har de ting, vi har brug for, siger Morten Bødskov til TV 2.

Konkret peger han på, at der er samlet en kampbataljon på 800 mand i Slagelse, der er indsat F-16 fly over Polen, og der er øget aktivitet i de baltiske lande og over Bornholm.

Det andet spor er derimod mere langsigtet, fortæller forsvarsministeren. Det handler om, at Danmark i 2033 skal nå NATO-målsætningen om at bruge 2 procent af bruttonationalprodukt på Forsvaret - cirka 18 milliarder kroner ekstra hvert år.

- Man kan kalde det "det nye forsvar". Der er ingen tvivl om, at der bliver nok at bruge penge på, siger Morten Bødskov til TV 2.

Hvad det konkret er, kan ministeren dog ikke sige meget om.

Han fortæller blandt andet, at situationen i Ukraine har skabt bekymringen for sikkerheden i øst- og centraleuropæiske lande, og det er den del, som skal håndteres. Derudover vil der også være øget fokus på det arktiske område, ligesom det vil koste penge at gøre Danmark fri af russisk gas.

Af aftaleteksten fremgår det, at "en given andel af forsvarsbudgettet skal gå til investeringer i nyt materiel".

Hvor mange penge bruger Danmark på Forsvaret nu?

Danmark er lige nu langt fra at opfylde målet om at bruge 2 procent af BNP på Forsvaret. 

I det nuværende forsvarsforlig er det aftalt, at Danmark i 2023 bruger 1,5 procent af BNP på Forsvaret. Det svarer til 29,8 milliarder kroner.

Frem mod 2033 skal budgettet øges, så vi når målsætningen om 2 procent. Det skønnes, at forsvarsbudgettet til den tid vil udgøre 52,5 milliarder kroner. 

Store diskussioner

Selvom der er tale om mange penge, falder de også på et tørt sted. Siden Den Kolde Krigs afslutning i 1991 og frem til 2018 har der været besparelser i det danske forsvar, og de store lagre med materiel, vi havde engang, er stort set væk.

Ifølge Kristian Søby Kristensen, seniorforsker ved Center for Militære Studier på Købenavns Universitet, kommer der til at være store diskussioner omkring, hvordan pengene bruges bedst.

- Først og fremmest tror jeg, at en del af pengene skal gå til de beslutninger, der allerede er truffet, men som man ikke har kunnet føre ud i livet endnu, siger han til TV 2.

Det drejer sig eksempelvis om en brigade på 4000 mand, der var kronjuvelen i det seneste forsvarsforlig. Brigaden skulle have været klar til at blive sendt i kamp i 2024, men er forsinket i op til tre år, fordi der mangler både materiel og mandskab.

Derudover tror Kristian Søby Kristensen, at der vil blive investeret i nye våben, nye flytyper og måske flere værnepligtige. Sidstnævnte er også et ønske fra flere politiske partier.

Robust dansk økonomi

En ting er, hvad pengene skal gå til. En anden er, hvor de skal komme fra. At øge budgettet med 18 milliarder kroner årligt er ikke hverdagskost.

Normalvis vil sådan en merudgift betyde besparelser andre steder eller skattestigninger, men regeringen og partierne bag aftalen har valgt at gå en anden vej.

Af aftaleteksten fremgår det, at der sigtes efter et offentligt underskud på 0,5 procent af BNP.

Det betyder, at der umiddelbart ikke skal spares andre steder, fortalte Mette Frederiksen på søndagens pressemøde.

- Det er i fuld tråd med anbefalinger fra landets fremmeste økonomer og økonomiske eksperter, blandt andet Det Økonomiske Råd, som også bakkes op af Nationalbanken, sagde statsministeren og uddybede, at det kan lade sig gøre, fordi dansk økonomi er så robust.