Politik

Politisk redaktør om ny sikkerhedsaftale: - Historisk i dansk politik

Krigen i Ukraine har skabt en helt ny forsvarssituation, og nu skal Danmarks forsvarsbudget øges, og danskerne skal stemme om EU-forsvarsforbeholdet.

Statsminister Mette Frederiksen (S) fortæller søndag på et pressemøde søndag, at danskerne skal stemme om EU-forsvarsforbeholdet 1. juni. Det er et bredt politisk flertal mellem regeringen, Venstre, SF, Radikale Venstre og De Konservative blevet enige om.

Statsministeriet har døbt aftalen "et nationalt kompromis om dansk sikkerhedspolitik" og er ifølge TV 2’s politiske redaktør Hans Redder "historisk i dansk politik".

- Det er på mange måder en stor og banebrydende politisk aftale, som det her brede flertal på Christiansborg har lavet, siger han.

Derudover skal de danske udgifter til forsvaret hæves til to procent af bruttonationalproduktet i 2033.Yderligere vil Danmark afsætte syv milliarder kroner over de næste to år til at styrke forsvaret, diplomati og den humanitære indsats.

Trækker tråde til 1992

I 1992 stemte danskerne ved en folkeafstemning nej til Maastricht-traktaten, der skulle udvide EU-samarbejdet og blandt andet indeholdt en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik.

Året efter skulle danskerne igen stemme om at tiltræde traktaten, men denne gang med en række forbehold, blandt andet på forsvarsområdet. Og så stemte danskerne ja.

Det betyder, at Danmark ikke sidder med ved møderne, når militære operationer bliver drøftet i EU-regi.

- Der har været et tiltagende pres fra flere partier og en erkendelse fra andre partier, at det nok er på tide at spørge danskerne i lyset af den nye sikkerhedspolitiske situation i verden og i Europa, om vi stadig skal have det forsvarsforbehold, forklarer Hans Redder.

Ruslands invasion har ændret billedet

Han tilføjer, at det politiske kompromis kommer i lyset af Ruslands invasion af Ukraine, som har rykket markant på forsvars- og sikkerhedspolitikken i en række europæiske lande. Og det på bare to uger.

- Dansk forsvarspolitik har rykket sig mere de sidste to uger end det har gjort de sidste 20 år, forstået på den måde, at så godt som alle partier mener, at vi skal bruge markant flere penge på det danske forsvar i fremtiden.

Om stemningen i Danmark ligger til et klart nej eller ja, ønsker han ikke at gætte på. Men der er ingen tvivl om, at der i dag er en større tilslutning til at fjerne forbeholdet, end der var for bare fire uger siden.

En årlig udgift på flere milliarder

Regeringen har tidligere udtrykt sin målsætning om, at Danmark skal op og bruge to procent af bruttonationalproduktet (BNP) på forsvarsområdet. Og den ekstra udgift er ikke ubetydelig, forklarer Hans Redder.

- Finansministeriet har tidligere vurderet, at hvis vi skal op på den her målsætning om at bruge to procent af BNP’en på forsvaret, så drejer det sig om noget i omegnen af 18 milliarder kroner. Ikke bare som en engangsudgift, men 18 milliarder kroner hvert eneste år.

Han tilføjer, at man formentlig vil skulle gå på kompromis på andre områder, hvis man skal finde pengene til det øgede forsvarsbudget.

Mette Frederiksen fortalte yderligere på pressemødet, at Danmark skal være uafhængigt af russisk gas, hvilket sker på bagrund af landets invasion af Ukraine.