Rusland invaderer Ukraine

Folkeafstemning, udfasning af russisk gas og milliarder til Forsvaret - her er "historisk aftale"

Ifølge TV 2s politiske redaktør er aftalen et nybrud i dansk forsvarspolitik.

Fem partiledere – heriblandt statsministeren – stillede sig søndag aften frem foran pressen og brugte ordet ”historisk” om den aftale, de netop havde indgået.

Mette Frederiksen lagde blandt andet ud med at sige:

- Historiske tider kalder også på historiske beslutninger. Når vi står her i dag, er det, fordi vi har truffet netop det. Store beslutninger.

Hun har de seneste dage forhandlet intensivt med Jakob Ellemann-Jensen (V), Pia Olsen Dyhr (SF), Sofie Carsten Nielsen (R) og Søren Pape Poulsen (K) om den nye store forsvarsaftale, der har fået navnet 'Nationalt kompromis om dansk sikkerhedspolitik'.

TV 2s politiske redaktør, Hans Redder, kalder også aftalen for historisk.

- Det er på mange måder et nybrud i dansk forsvarspolitik, som har rykket sig mere de sidste to uger, end dansk forsvarspolitik har rykket sig de sidste 20 år, siger Hans Redder.

Slut med russisk gas

De fem partiledere er blandt andet blevet enige om, at Danmark vil gøre sig uafhængig af russisk gas.

- Det er sagt før, at energipolitik ikke bare er energipolitik. Det er i høj grad også blevet sikkerhedspolitik, sagde Mette Frederiksen på pressemødet.

Hvornår det skal ske, er uvist. Ifølge Mette Frederiksen skal det ske ”så hurtigt som overhovedet muligt”, mens Pia Olsen Dyhr på pressemødet ikke havde de store forventninger til, at det kan gå så hurtigt, før russisk gas er udfaset.

- Hvis vi skal udbygge vores biogasanlæg, som er en grøn gasform, kan vi ikke gøre det på en uge eller to. Det kræver nogle investeringer, sagde Pia Olsen Dyhr.

Ind i stemmeboksen

Som en del af aftalen er også, at der skal afholdes en folkeafstemning i Danmark 1. juni.

Her skal danskerne beslutte sig for, om EU-forsvarsforbeholdet skal afskaffes.

Noget, de fem partiledere alle kraftigt ønsker.

- I vores optik hører Danmark hjemme i hjertet af vestens sikkerhedspolitiske samarbejder, som Mette Frederiksen sagde.

Danmark har haft fire EU-forbehold siden 1992, da et flertal af danskerne stemte nej om Maastricht-traktaten.

Det betyder blandt andet, at Danmark ikke sidder med ved møderne, når militære operationer bliver drøftet i EU-regi, og Danmark deltager heller ikke i EU’s militære operationer.

Milliarderne

Aftalen indeholder også milliarder af kroner.

Som følge af Ruslands krig i Ukraine vil der over de næste to år blive afsat syv milliarder kroner til at håndtere den nuværende sikkerhedssituation.

I aftaleteksten står der, at pengene skal bruges på ”økonomiske ubalancer i Forsvaret, forhøjet beredskab, afledte indsatser, styrket diplomati, humanitær indsats”.

Men udover det beløb er partierne også enige om, at Danmark hvert år fra 2024 skal bruge flere penge på forsvarsudgifterne, indtil de i 2033 når op på 2 procent af bruttonationalproduktet (BNP). Et mål, der vil give en ekstraudgift på 18 milliarder kroner om året.

- Det vil koste penge, når vi skal gøres os uafhængig af russisk gas. Vi ændrer derfor grænsen i budgetloven, så vi sigter efter et moderat underskud, sagde Mette Frederiksen.

Søren Pape Poulsen sagde på pressemødet, at nu går Danmark fra at være et land, som beder andre om beskyttelse, til at være et land, der fuldt indgår i et fællesskab, hvor vi beskytter hinanden.

- Jeg er bevæget over, at vi nu endelig kommer til at holde, hvad vi har lovet vores allierede. At vi endelig kommer til at betale vores forsikringspræmie for at kunne leve i tryghed, sagde han.