Danmark hæver forsvarsbudgettet - skal nå NATO-målsætning i 2033
Danmark skal i 2033 bruge to procent af bruttonationalproduktet på forsvaret, fortæller Mette Frederiksen (S).
Statsminister Mette Frederiksen (S) oplyser på et pressemøde søndag, at Danmark vil hæve forsvarsudgifterne til to procent af bruttonationalproduktet (BNP) i 2033. Dermed når Danmark op på målsætningen for NATO-landenes forsvarsbudget.
Det skal ske ved årligt at bruge flere penge på forsvaret, startende i 2024, så forsvarsudgifterne i 2033 når op på to procent af BNP.
- Det er selvsagt den største investering i dansk forsvar i nyere tid, siger Mette Frederiksen.
Forsvarsudgifter skal nå to procent af BNP
Aftalen om om at øge forsvarsudgifterne er kommet i stand mellem regeringen, Venstre, De Konservative, Radikale Venstre og SF. Statsministeren kalder det et "nationalt kompromis om dansk sikkerhedspolitik".
Yderligere vil Danmark afsætte syv milliarder kroner over de næste to år til at styrke forsvaret, diplomati og den humanitære indsats.
- Det er penge, der her og nu skal gøre os i stand til at håndtere den alvorlige sikkerhedspolitiske situation, til at forhøje forsvarets beredskab og styrke evnen til at beskytte Danmark og vores allierede i NATO, siger Frederiksen.
Finansiering skal ske med "moderat offentligt underskud"
Statsministeren fortæller videre, at finansieringen af de øgede forsvarsudgifter skal ske på en måde, så vi fortsat kan udvikle velfærdssamfundet og fortsætte den grønne omstilling.
- Danmark skal stadig være Danmark, lyder det.
Ifølge aftalen skal grænsen i budgetloven ændres, ligesom man i den kommende 2030-plan sigter efter "et moderat offentligt underskud".
- Det er i fuld tråd med anbefalinger fra landets fremmeste økonomer og økonomiske eksperter, blandt andet Det Økonomiske Råd, som også bakkes op af Nationalbanken, siger Frederiksen.
Derudover er regeringen og de fire partier blevet enige om at sende danskerne til en folkeafstemning om det danske forsvarsforbehold i EU. Afstemningen skal finde sted 1. juni i år.
- Der er få nedslag i vores historie, der har en egentlig og definerende betydning for vores fælles fremtid. Vi står på et af de nedslag lige nu, lød det afsluttende fra statsministeren.