Politik

Eksperter afviser Hækkerup-forklaring i FE-sag: - Nærmer sig pligtforsømmelse

Justitsministeren kalder sig selv for et "gummistempel" i sagen om den tidligere FE-chef. Loven siger ifølge eksperter, at han skal være det modsatte.

Når justitsminister Nick Hækkerup (S) skal beskrive sin egen rolle i sagerne om sigtelserne mod den tidligere chef for Forsvarets Efterretningstjeneste Lars Findsen og tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) bruger han betegnelsen “gummistempel”.

Han er altså ifølge ham selv bare en minister, der formelt godkender sagerne, som han ellers ikke har nogen indflydelse på.

I et DR-interview 20. januar sagde justitsministeren for eksempel:

- Jeg er i virkeligheden lidt et gummistempel her. Jeg siger, hvis politiet og anklagemyndigheden vurderer, at her er der begået noget strafbart, som skal for domstolene, så er jeg jo ikke den, der siger: "Arh, det er der nok ikke".

Ministeren er ikke noget gummistempel

Lasse Lund Madsen, professor i strafferet, Aarhus Universitet

En udlægning, som tidligere departementschefer og forhenværende udenrigsministre har kritiseret.

Nu vurderer flere juraprofessorer med speciale i strafferet, som TV 2 har talt med, at justitsministeren tegner et forkert billede af sin egen rolle.

De forklarer, at Nick Hækkerup har et særligt ansvar i sager, der handler om Danmarks nationale interesser og forhold til fremmede magter.

- Ministeren er ikke noget gummistempel, siger professor ved Aarhus Universitet Lasse Lund Madsen.

- Det lyder umiddelbart besnærende, når ministeren siger, at han ikke vil blande sig. Men loven siger det stik modsatte, og idéen er sådan set, at han netop ikke skal være et gummistempel, tilføjer han.

Professor emeritus på Københavns Universitet Jørn Vestergaard er enig:

- Justitsministeren påberåber sig et armslængdeprincip, der ikke er afspejlet i loven, siger han.

Kan blande sig i efterforskning

Både tidligere chef for Forsvarets Efterretningstjeneste Lars Findsen og tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen er sigtet for at have lækket højt klassificerede oplysninger, men selve indholdet af sigtelsen har offentligheden ikke fået adgang til.

Det er dog kommet frem, at de begge er sigtet efter paragraf 109 i straffeloven, og netop i sager om den del af straffeloven spiller justitsministeren en vigtig rolle.

For det første kan justitsministeren sagtens vælge at blande sig i efterforskningen, mens den står på, mener de juraeksperter, TV 2 har talt med.

Straffelovens kapitel 12

Paragraf 109 i straffeloven, som både tidligere chef for Forsvarets Efterretningstjeneste Lars Findsen og tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen er sigtet efter, hører under straffelovens kapitel 12. 

Justitsministeren er i Danmark øverst ansvarlig for anklagemyndigheden, men i langt de fleste straffesager er det op til de enkelte anklagere at afgøre, om der skal rejses tiltale eller ej. Det gælder dog netop ikke sager om overtrædelse af straffelovens kap. 12 (og 13). Her er det direkte fastlagt i loven, at tiltale rejses ”efter justitsministerens påbud”. Det indebærer, at han løbende kan påvirke og gribe ind i sagerne uden at skulle orientere Folketinget, offentligheden eller andre om det.

Det vurderer tre professorer i strafferet: Jørn Vestergaard fra Københavns Universitet, Lasse Lund Madsen fra Aarhus Universitet og Trine Baumbach fra Københavns Universitet. 

- Der er ingen tvivl om, at han vil kunne sige, at en sag skal forbi regeringens sikkerhedsudvalg, eller at der lige skal kigges nærmere på sagens indhold, inden anklagemyndigheden går videre med den, siger Jørn Vestergaard.

Han er heller ikke tvivl om, at sager af så opsigtsvækkende karakter kræver politisk opbakning, før politi og anklagemyndighed kan fortsætte deres arbejde.

Skal godkende en tiltale

I sagerne om Lars Findsen og Claus Hjort Frederiksen er anklagemyndigheden fortsat i gang med efterforskningen.

Når den er afsluttet, vil resultatet ende på justitsministerens skrivebord.

Det er ham, der skal godkende, om beviserne bag sigtelsen er stærke nok til, at der skal rejses en tiltale og indledes en retssag.

- Loven dikterer, at tiltale ”sker efter justitsministerens påbud”. Det er altså suverænt hans beslutning, siger Lasse Lund Madsen.

Justitsministre har før blandet sig

Selv om Nick Hækkerup siger, han er et gummistempel, har tidligere danske justitsministre benyttet sig af muligheden for at lægge en sag ned.

Tilbage i 1982 valgte den daværende socialdemokratiske justitsminister Ole Espersen at frafalde en tiltale mod forfatter og oversætter Arne Herløv, som var sigtet for at have være agent for den sovjetiske efterretningstjeneste KBG.

I en anden sag fra slutningen af 1970’erne stod daværende Politiken-journalist Jens Peter Skaarup til fængselsstraf, hvis han ikke afslørede en kilde til politiet.

Fornylig fortalte Jens Peter Skaarup i et interview med Politiken, at en anklager dengang fortalte ham, at daværende justitsminister Nathalie Lind havde valgt at droppe sagen mod ham.

Den oplysning er dog aldrig blevet bekræftet af den daværende justitsminister, der døde i 1999.

Hensyn til fremmede magter

Når justitsministeren har fået kompetencerne til at blande sig i visse typer af straffesager, skyldes det grundige overvejelser, forklarer professor i strafferet Jørn Vestergaard.

Det handler om, at en justitsminister i sager om Danmarks sikkerhed og forhold til fremmede magter skal kunne tage hensyn til mulige udenrigspolitiske konsekvenser.

- Ved at rejse en tiltale - eller ved at lade være - kan man risikere at gøre andre lande sure eller forværre forholdet til et andet land, og derfor har justitsministeren mulighed for at have de overvejelser med, siger Jørn Vestergaard.

Det kan nærme sig en slags pligtforsømmelse, hvis han bare forholder sig passiv

Lasse Lund Madsen, professor i strafferet, Aarhus Universitet

Ifølge juraprofessor Lasse Lund Madsen indebærer loven, at justitsministeren bør forholde sig til de sager, der handler om Danmarks nationale interesser og forhold til fremmede magter.

- Det er, fordi man ikke vil have politidirektøren i for eksempel Østjyllands Politi til uden videre at indlede en sag mod Lars Findsen, som var det en hvilken som helst anden straffesag, siger han.

Fordi justitsministeren er den, der i sidste ende bestemmer, om der skal rejses en tiltale, forpligter det vedkommende også til at gå “proaktivt ind i sagen”, understreger Lasse Lund Madsen.

Idéen med loven er ifølge juraprofessoren, at justitsministeren skal kunne tænke et par skridt længere frem i forhold til mulige konsekvenser for Danmarks sikkerheds- og udenrigspolitiske interesser.

- Det er sådan set det, der er hele meningen med det, og det kan nærme sig en slags pligtforsømmelse, hvis han bare forholder sig passiv, siger Lasse Lund Madsen.

Blander sig ikke

Nick Hækkerup har flere gange udtalt til medierne, at han ikke har blandet sig i sagerne, men blot er blevet orienteret. Senest til Berlingske i januar:

- Jeg kan sige med fuldstændig sikkerhed, at: Jeg har ikke blandet mig i hverken sagen mod Claus Hjort eller mod Lars Findsen. Jeg har været orienteret, men jeg har ikke blandet mig.

Den udlægning køber hverken Jørn Vestergaard eller Lasse Lund Madsen.

- Det kan selvfølgelig ikke udelukkes, at ministeren bare har siddet og kigget blankt ud i luften og hverken har protesteret eller er kommet med indvendinger. Men hvis han ikke blander sig, så er det også at blande sig, fordi han har kompetencerne til at gøre det, siger Jørn Vestergaard.

Lasse Lund Madsen mener, det er "fuldstændig uforståeligt", hvis ministeren ikke har forholdt sig selvstændigt til sagen. Både fordi sagen har en helt ekstraordinær karakter, og fordi det er justitsministeren, der i sidste ende skal tage stilling til, om der skal rejses en tiltale.

Hvis han ikke blander sig, så er det også at blande sig

Jørn Vestergaard, professor i strafferet, Københavns Universitet

Hækkerup er forundret

I et skriftligt svar til TV 2 anerkender justitsministeren, at lovgivningen giver ham mulighed "for at træffe beslutninger om verserende sager".

Nick Hækkerup skriver, at han i sin tid som justitsminister "ikke har fundet anledning til afvige fra de indstillinger om tiltaler, jeg har modtaget fra anklagemyndigheden".

Justitsministeren skriver også, at han udviser "meget stor tilbageholdenhed med at blande mig i politiets og anklagemyndighedens behandling af verserende straffesager. Jeg tror også, de fleste ville have sig frabedt at bo i et land, hvor det var omvendt".

- Derfor er jeg også forundret over, at der er juridiske eksperter, der tilsyneladende mener, at der er for lidt politisk indblanding i politiets og anklagemyndighedens arbejde med verserende straffesager, skriver Hækkerup.

Tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) er sigtet efter paragraf 109 for at have lækket fortrolige oplysninger.

Lørdag kl. 12.30 bliver han interviewet om sigtelsen mod ham i 'Lippert' på News og TV 2 Play.