Rusland invaderer Ukraine

Partier skal forhandle om særlov for ukrainske flygtninge

Ukrainske flygtninge skal ikke gå og vente på et asylcenter. Regeringen vil lave en særlov, så de kan bo og arbejde ude i samfundet.

Regeringen er med repræsentanter for arbejdsgivere og arbejdstagere blevet enige om at lave en særlov, der skal give ukrainere adgang til det danske arbejdsmarked.

Det bekræfter udlændingeminister Mattias Tesfaye (S) ved et kort pressemøde fredag.

- Vi forestiller os en særlov, som meget hurtigt giver ukrainere opholdstilladelse, så ungerne kan komme i skole, og forældrene kan komme i arbejde, siger han.

Helt hul i hovedet

Fredag eftermiddag vil udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) præsentere Folketingets øvrige partier for regeringens forslag til en særlov.

Loven skal sikre, at ukrainerne ikke skal igennem det almindelige asylsystem, men kan komme uden om sagsbehandlingstid og asylcentre for at komme hurtigere ud og bo og arbejde i det danske samfund.

- Uden en særlov kommer vi til at stå i en situation, hvor der vil bo mange ukrainere på vores asylcentre, mens vi mangler arbejdskraft i Danmark, og der er ukrainere, der meget gerne vil arbejde, og der er arbejdsgivere, der meget gerne vil slå dørene op for ukrainere. Det vil jo være helt hul i hovedet, siger Mattias Tesfaye.

Vigtigt signal til Ukraine

De ukrainske flygtninge skal ifølge ministeren have tid til lige at sunde sig efter ankomsten i sikkerhed i Danmark. Men Ukraines ambassadør i Danmark, Mykhailo Vydoinik, har forvisset Tesfaye om, at det vil være bedre for ukrainerne at komme i arbejde end at "gå rundt på et center".

- Det er meget bedre, at de har noget at foretage sig i Danmark. Også for at de kan sige til familiemedlemmerne i Ukraine, hvor nogen jo er i kamp mod de russiske styrker, at her i Vesten og i Danmark bliver der taget godt imod dem, de har noget fornuftigt at foretage sig, og børnene er i skole. Det vil også være et vigtigt signal at sende tilbage til Ukraine, siger han.

Også af den grund mener ministeren, at der er behov for, at Folketingets partier hurtigt samles og bliver enige om en særlov, der skal hjælpe ukrainerne.

- Hvis man flygter fra krig, så flygter man fra krig

Der tegner sig et billede af politisk enighed om en særlov. Men derfra er der forskellige holdninger til blandt andet, hvem der skal have lov at komme til Danmark.

Skal det kun være ukrainske statsborgere? Eller skal eksempelvis afghanske flygtninge, der har haft lovligt ophold i Ukraine, også have adgang til Danmark?

Hos Venstre er holdningen, at flygtninge hjælpes bedst i deres nærområde, og denne gang er konflikten altså i vores nærområde. Derfor skal vi gøre en særlig indsats i dette tilfælde.

Hos Venstre er holdningen, at flygtninge hjælpes bedst i deres nærområde, og denne gang er konflikten altså i vores nærområde. Derfor skal vi gøre en særlig indsats i dette tilfælde.

- Vi ønsker at hjælpe alle, der flygter fra krigen i Ukraine - uanset deres hudfarve eller nationalitet. Hvis man flygter fra krigen, skal man selvfølgelig have hjælp. Hvordan den hjælp så skal udmønte sig, det er jo det, vi skal forhandle om senere i dag. Men hvis man flygter fra krig, så flygter man fra krig, siger partiets udlændingeordfører, Mads Fuglede.

Svære sager kan opstå

Ifølge Morten Messerschmidt er Dansk Folkeparti også indstillede på at hjælpe ukrainerne, der på grund af krigen ikke kan være i deres eget land. Men DF-formanden understreger også, at Danmarks åbne arme efter hans mening kun bør gælde ukrainere.

- Alle mulige andre tredjelandsborgere, altså hvis der har været somaliere eller indere, eller hvad ved jeg, med lovligt ophold i Ukraine - de skal jo ikke til Danmark. De skal jo hjem til Somalia og Indien, hvor de i øvrigt kan være i fred, siger han.

Vi skal sørge for, at de her mennesker ikke sidder og blomstrer på et asylscenter

Mads Fuglede, udlændingeordfører for Venstre

Venstres Mads Fuglede indvender, at der kan være flere grupper, hvor "vi må tage det fra sag til sag".

- Vi kan også opleve hviderussiske eller russiske soldater, der måtte desertere fra krigen. Der kan opstå problemstillinger, hvor vi skal løfte en behandling af deres sager. Nogle vil skulle ind i det traditionelle asylsystem, andre skal måske hjælpes til at komme til det land, de kommer fra, siger han.

De skal ikke blomstre på et asylcenter

Dertil kommer spørgsmålene om, hvor mange ukrainere Danmark bør tage imod? Hvor længe de må være her? Og hvad de skal lave?

Venstre har ikke lagt sig fast på noget antal.

- Vi skal hjælpe så mange, vi kan, siger Mads Fuglede.

Og efter hans mening betyder det, at de ukrainske flygtninge skal ud i det danske samfund.

- Vi skal sørge for, at de her mennesker ikke sidder og blomstrer på et asylcenter. De skal gerne ud i det danske samfund så hurtigt som muligt. Det er jo netop derfor, vi laver en særlov.

Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt afviser ikke en særlov, "men det afhænger altså af indholdet".

- Det skal selvfølgelig have et perspektiv, der hedder, at det er jo ikke nogen, der skal bosætte sig i Danmark. Det er jo nogen, der så, når Putin forhåbentlig snart er ude af Ukraine igen, skal hjem, og hvor vi så i fællesskab skal bistå med at hjælpe med at bygge Ukraine op igen, siger han.

Asylsystemet vil stoppe til

Regeringen tager selv afsæt i de europæiske drøftelser, Mattias Tesfaye deltog i torsdag i Bruxelles. Her lød hovedprincippet, at mennesker, der har fået flygtningestatus i Ukraine, også skal være omfattet.

Men udlændinge- og integrationsministeren er forberedt på, at det vil komme til diskussion blandt de danske politikere.

Tesfaye understreger, at det er tvingende nødvendigt at finde en løsning på den flygtningesituation, der meget snart banker på vores dør for alvor.

- Hvis ikke man laver en særlig hurtig procedure for ukrainerne, vil alle de europæiske asylsystemer blive helt tilstoppede af hundredetusindvis af mennesker, der skal indkvarteres, og sagsbehandlingstiden i asylsystemet vil mangedobles, siger ministeren.

Forhandlingerne om en særlov for ukrainske flygtninge indledes klokken 13.30. Det skal sikres, at loven kan hastebehandles, så den hurtigst muligt kan træde i kraft.