Rusland invaderer Ukraine

Halvdelen af danskerne er klar til at droppe forsvarsforbeholdet

Forsvarsforbeholdet fra 1992 er kommet på den politiske dagsorden efter Ruslands invasion af Ukraine.

Halvdelen af danskerne mener, at vi bør opgive forsvarsforbeholdet.

Det viser en ny meningsmåling om danskernes holdning til krigen i Ukraine foretaget af Megafon for TV 2 og Politiken.

Helt præcist er det 49 procent af de adspurgte, der erklærer sig "helt enig" eller "delvis enig" i udsagnet "Danmark bør droppe forsvarsforbeholdet og være med i en fælles EU-hær".

27 procent erklærer sig uenige.

EU har ikke nogen fælles hær. EU-landene bestemmer selv over deres militære styrker, men de kan beslutte, at de vil gennemføre en fælles EU-operation.

Forsvarsforbeholdet, der har eksisteret siden 1992, betyder blandt andet, at Danmark ikke deltager i de dele af EU’s udenrigs- og sikkerhedspolitik, som påvirker forsvarsområdet.

Vi deltager ikke i EU’s militære operationer, vi finansierer dem ikke, og vi stiller ikke med soldater og militært isenkram til EU-ledede konfliktområder.

Danmark har heller ikke stemmeret i Ministerrådet, når forsvarspolitikken behandles, oplyser Folketingets EU-oplysning.

1092 respondenter har besvaret spørgsmålet i Megafon-målingen.

Forbeholdet er kommet på dagsordenen

Spørgsmålet om forsvarsforbeholdet har ikke været på toppen af dagsordenen længe. Men Ruslands invasion af Ukraine har ændret hele billedet.

For få uger siden ville jeg betragte det som usandsynligt, at vi var på vej mod en afstemning om forsvarsforbeholdet

Hans Redder, politisk redaktør, TV 2

Torsdag oplyste Statsministeriet til TV 2, at der foregår "politiske sonderinger vedrørende mulighederne for at styrke dansk forsvar og sikkerhed".

Et af elementerne, der diskuteres blandt de store, gamle partier, er netop ifølge TV 2s oplysninger, hvorvidt danskerne skal stemme om det forsvarsforbehold, som vi har i EU.

En afskaffelse af forsvarsforbeholdet kræver en folkeafstemning, og ifølge TV 2s politiske analytiker Jesper Vestergren kan det komme på tale allerede i løbet af i år.

Spørgsmålet om forsvarsforbeholdet er lynhurtigt blevet presserende for mange partier, lyder det også fra Hans Redder, TV 2s politiske redaktør.

- For få uger siden ville jeg betragte det som ret usandsynligt, at vi var på vej mod en afstemning om forsvarsforbeholdet. Men der fornemmer jeg også, at der er bevægelse fra en del partier og også regeringen, siger han.

Værdier under pres

Forsvarsminister Morten Bødskov (S) afviser ikke, at forsvarsforbeholdet er kommet på bordet.

- Det er nogle af de drøftelser, der vil komme til at pågå. Hvordan vi kan styrke den europæiske sikkerhedsarkitektur? Hvad er det for en sikkerhed, der skal skabes, så vi kan modstå det pres, som Putin nu lægger på frie nationer? Det skal vi ikke finde os i. Det er en verdensorden, vi forlod, siger forsvarsministeren til TV 2.

Den seneste måneds begivenheder har "flyttet den forsvars- og sikkerhedspolitiske diskussion i Europa". Og Ruslands præsident, Vladimir Putin, har sat hele Europas værdier under pres, lyder det.

- Vi har efter Berlinmurens fald kæmpet for, at det var frihandel, fred, velstand og velfærd, som skulle dominere. Og de enkelte lande skulle selv vælge - ville de være med i NATO, ville de være med i EU? Det er det, som Putin nu fratager dem. Det skal vi sikre, at vi har det rigtige svar på, siger Morten Bødskov.

Også debat om at øge forsvarsbudgettet

Drøftelserne mellem regeringen og de store partier handler også om at øge forsvarsbudgettet, så Danmark hurtigere kommer til at leve op til NATOs krav om at bruge 2 procent af de enkelte landes BNP på forsvarsudgifter.

Det vil kræve yderligere 18 milliarder kroner om året at nå målsætningen om 2 procent, som NATO-landene blev enige om i 2014.

Ifølge TV 2s oplysninger er der også politiske diskussioner om en straksbevilling i milliardklassen til det danske forsvar. Det skyldes blandt andet det øgede beredskab i øjeblikket, hvor danske F16-fly og fregatter er udsendt til at deltage i NATO's øgede beredskab.