Rusland invaderer Ukraine

Partier i indledende forhandlinger om dansk forsvarspolitik

For en uge siden invaderede Rusland naboen Ukraine, og det har fået gang i politiske diskussioner om det danske forsvar.

Der foregår politiske sonderinger om mulighederne for at styrke dansk forsvar og sikkerhed. Det oplyser Statsministeriet.

Sonderingerne sker efter den russiske invasionen af Ukraine i sidste uge.

De Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, oplyser til Ritzau, at han og Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen onsdag aften var til det, han kalder for et "sonderende møde".

Ifølge Weekendavisen og Altinget har også De Radikale og SF været til lignende møder i Statsministeriet.

Der er ifølge TV 2s politiske analytiker Jesper Vestergren tale om et nationalt kompromis om den fremtidige danske forsvars- og sikkerhedspolitik.

Mindst tre spor

TV 2 har kendskab til i hvert fald tre elementer, som regeringen vil forsøge at blive enige med partierne om.

Først og fremmest vil man forsøge at nå til enighed om en principaftale for NATOs to-procentskrav.

I 2014 blev NATO-landende enige om en målsætning om at bruge det, der svarer til to procent af de enkelte landes BNP på forsvarsudgifter. Det lever Danmark ikke op til i dag.

Med det nuværende forsvarsforlig, som løber fra 2018 til 2023, lever Danmark op til målsætningen med 1,5 procent af BNP.

Det vil kræve yderligere 18 milliarder om året at nå målsætningen om to procent af BNP. Og hvis det skal nås, er der brug for et forsvarsforlig, der løber over en længere årrække, mener den konservative partiformand, Søren Pape Poulsen.

- Vi skal have en faglig vurdering af, hvornår det kan lade sig gøre. Men det er klart, at det ville ikke være seriøst at gøre det inden for få år. Vi skal have en horisont, der rækker ud over en almindelig aftaleperiode på fire år, siger han til Ritzau.

Ifølge TV 2s politiske analytiker Jesper Vestergren er finansieringen af det punkt det helt store spørgsmål på Christiansborg netop nu.

- 18 milliarder årligt er et stort beløb, og det vil kræve politiske prioriteringer at nå dertil, siger Jesper Vestergren.

Folkeafstemning om forsvarsforbeholdet

Partierne forsøger ifølge TV 2s oplysninger desuden at blive enige om, hvorvidt danskerne skal stemme om det forsvarsforbehold, vi har i EU.

- Det er endnu ikke faldet på plads, hvornår den skal afholdes, men det kunne allerede blive i år, siger Jesper Vestergren.

Forbeholdet har eksisteret siden 1992 og betyder, at vi ikke har en stemme, når der besluttes forsvarspolitik i EU. Vi har heller ikke pligt til at deltage i EU's militære operationer.

Det skal ifølge TV 2s oplysninger også diskuteres, om der kan opnås enighed om en straksbevilling i milliardklassen til det danske forsvar. Det skyldes blandt andet det øgede beredskab i øjeblikket.

- Man har simpelthen brug for flere midler, når man har kampfly i Baltikum og i det hele taget et højere beredskab. Men det sender selvfølgelig også et signal til NATO om, at Danmark tager situationen alvorligt, siger Jesper Vestergren.

DF ønsker ikke afstemning

Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, ønsker også at styrke det danske forsvar. Men retsforbeholdet skal ikke til folkeafstemning, mener han.

- Det er beskæmmende, hvis regeringen vil benytte denne lejlighed til at afskaffe det danske forsvarsforbehold.

- Det er en NATO-garanti for Danmark. EU skal ikke til at spille en reel militær rolle, siger Messerschmidt.

I stedet mener han, at man skal se på muligheden for at øge bevillingerne.