Det danske forsvar er skrumpet markant siden afslutningen på Den Kolde Krig. Til gengæld er soldaterne godt trænet, og udstyret er moderne mener flere militæreksperter.
Politik

Forstå det danske forsvar - hvor står vi nu, og hvor skal vi hen?

Krigstruslen er ændret fra det ene øjeblik til det andet, og det stiller nye krav til det danske forsvar. Få overblikket her.

Ruslands invasion af Ukraine har genstartet debatten om en militær oprustning af Danmark, så vi kan bistå NATO yderligere og forsvare egne grænser, hvis det utænkelige skulle ske.

6. marts blev en historisk aftale indgået mellem regeringen, Venstre, SF, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre, der tilføjer markant flere penge til Forsvaret frem mod 2033.

Men hvor stærkt står det danske forsvar egentlig nu? Og hvad kommer flere penge konkret til at betyde?

Få svar på spørgsmålene her.

Danmarks militære kapacitet

Hvad har Forsvaret af militært udstyr?

Det danske forsvar opererer både til lands, til vands og i luften. Det råder i dag over cirka 700.000 våben, 13.000 køretøjer, 60 skibe, 140 fly og helikoptere samt andet materiel.

Hvor stærkt er det danske forsvar?

Ifølge Kristian Lindhardt, militær forsker ved Institut for Strategi og Krigsstudier, er det danske forsvar blevet markant mindre siden afslutningen på Den Kolde Krig i 1989.

Dengang havde vi både meget personel og materiel, som stod klar til brug på lagre, men det er løbende blevet skåret væk. Det skyldes, at forsvarsstrategien har ændret sig, så der ikke er samme fokus på at kunne forsvare os herhjemme, men i højere grad at kunne bidrage militært i udlandet, når behovet opstår.

Selvom Forsvaret er blevet mindre, er udstyret til gengæld topmoderne, og soldaterne er godt trænede. Kristian Lindhardt peger eksempelvis på de danske kampvogne, som der er blevet færre af, men som til gengæld er ”verdens bedste”.   

Hvilket militært udstyr har vi sendt til Ukraine?

Ligesom en række andre lande har Danmark bidraget med militært udstyr til Ukraine i kampen mod russerne. Danmark har sendt 2700 skulderbårne panserværnsraketter af sted, som var en del af Forsvarets operative lager.

Derudover er 300 aflagte Stinger-missiler sendt til USA for at blive klargjort med henblik på at sende dem videre til Ukraine.

Kan vi sende mere udstyr til Ukraine?

Forsvarsminister Morten Bødskov (S) vil ikke afvise, at der kan blive sendt yderligere militært udstyr afsted.

Hvad det konkret skal være, har professor og forsvarsekspert Mikkel Vedby Rasmussen dog svært ved at se. Ifølge ham er de danske militære lagre så udsultede, at der i hvert fald ikke er noget ekstra, som vi kan sende til Ukraine.

Hvis Danmark vælger at sende mere militært udstyr, vil det være noget, som egentlig var tiltænkt vores eget forsvar, ligesom tilfældet var med de 2700 panserværnsrakettet. 

Krav fra NATO

Hvorfor skal vi bruge 2 procent på Forsvaret?

NATO-landene aftalte på topmødet i Wales i 2014, at medlemslandene skulle stoppe tendensen til faldende udgifter til Forsvaret i de enkelte alliancelande. Samtidig var der enighed om, at de i løbet af de næste ti år frem mod 2024 skulle bringe forsvarsudgifterne op på 2 procent af bruttonationalproduktet (BNP). 

I 2020 var det kun 11 af de 30 NATO-lande, der levede op til den målsætning – nemlig USA, Grækenland, Estland, Storbritannien, Polen, Litauen, Rumænien, Frankrig, Norge og Slovakiet. 

I en aftale indgået 6. marts mellem regeringen, Venstre, de konservative, SF og de Radikale er det besluttet at øge forsvarsbudgettet frem mod 2033, så vi når målsætningen om 2 procent af BNP. 

Hvor mange penge bruger Danmark på forsvarsudgifter?

Danmark er langt fra at opfylde målet om at bruge 2 procent af BNP på Forsvaret. Efter afslutningen på Den Kolde Krig og frem til 2018 er der løbende sparret på forsvarsudgifterne. I den periode var det svært at argumentere for militær oprustning, når det var fredstid.

I det nuværende forsvarsforlig er det aftalt, at Danmark i 2023 bruger 1,5 procent af BNP på Forsvaret. Det svarer til 29,8 milliarder kroner.

Frem mod 2033 skal budgettet øges, så vi når målsætningen om 2 procent. Derudover bliver der tilført 7 millarder kroner de næste to år.  

Hvad koster det at nå målsætningen på 2 procent?

Selvom spændet mellem 1,5 og 2 procent ikke lyder af meget, så er der en milliardudgift til forskel. I et nyt svar fra Finansministeriet til Folketinget er vurderingen, at det i 2030 vil koste yderligere 17,9 milliarder kroner at nå op på målsætningen om at bruge 2 procent af BNP på Forsvaret.

I det samme svar skønnes det, at forsvarsbudgettet til den tid i så fald vil udgøre 52,5 milliarder kroner.

Hvor skal pengene komme fra?

Hvis der fremover årligt skal findes et tocifret milliardbeløb ekstra til Forsvaret, vil det sætte de offentlige finanser under pres. Normalvis vil sådan en merudgift betyde besparelser andre steder eller skattestigninger. 

Regeringen og partierne bag aftalen om at øge forsvarsbudgettet har dog valgt at gå en anden vej. Af aftaleteksten fremgår det, at det er besluttet at køre med et offentligt underskud på omkring 0,5 procent af BNP. Det betyder, at der umiddelbart ikke skal spares andre steder. 

Uagtet kan penge kun bruges en gang, så de 18 millarder kroner ekstra, der årligt skal bruges på Forsvaret, kan ikke bruges på andet såsom velfærd. 

Det politiske spil

Hvornår skal der laves nyt forsvarsforlig?

Det nuværende forsvarsforlig udløber i 2023, men allerede nu er der landet en aftale om stigende udgifter til Forsvaret. 

Normalt løber et forlig mellem fire og seks år. Men denne gang går regeringen efter at lave et forlig, der strækker sig over ti år. På den måde mener regeringen, at der kan lægges en realistisk plan for, hvornår og hvordan målsætningen om at bruge 2 procent af BNP på forsvarsudgifter kan indfries, så pengene bruges klogt.

Hvilke partier støtter NATO-målsætningen om 2 procent?

Stort set alle Folketingets partier har den seneste tid sagt, at de støtter kravet om at bruge flere penge på forsvarsudgifter.

Konkret har regeringen, Venstre, de konservative, de radikale og SF indgået en aftale om at øge udgifterne, så Danmark når målsætningen om 2 procent i 2033. 

Hvor hurtigt kan Forsvaret styrkes?

Det vil tage flere år, fra politikerne øger forsvarsudgifterne, til det kan mærkes ude i Forsvaret. Det skyldes blandt andet, at det typisk tager syv år, fra man beslutter at anskaffe nyt militært isenkram, til det er operationelt og brugbart i Forsvaret, har forsvarschef Flemming Lentfer tidligere forklaret

Det er én af grundene til, at Forsvaret har været tvunget til at udskyde den brigade på 4000 mand, der var kronjuvelen i det seneste forsvarsforlig. Brigaden skulle have været klar til at blive sendt i kamp i 2024, men er nu forsinket i op til tre år, fordi der mangler både materiel og mandskab.

Fremtidens forsvar

Hvor er der allerede planer om at opruste?

Der er lagt en del planer for, hvor det danske militær skal opruste, fortæller militær forsker Kristian Lindhardt. Ifølge ham er Danmark konkret ved at undersøge muligheden for et luftværnsforsvar, og der skal købes nye missiltyper til Søværnet.

Derudover vil Forsvaret opbygge en ”middeltung brigade”. Heri består en hær på 3000-4000 mand, der kan kæmpe selvstændigt og altså ikke behøver at være en del af en international enhed, som kutymen ellers er, når danske soldater sendes ud.

Mere overordnet undersøges det også, hvad Danmark kan gøre for at styrke vores position omkring Færøerne og Grønland, hvor Kristian Lindhardt mener, at vi er særligt sårbare.  

Hvad mangler vi yderligere af udstyr?

Ifølge forsvarsekspert Mikkel Vedby mangler vi både mere militært personale og materiel, hvis vi skal kunne håndtere det nye trusselsbillede, der blandt andet er kommet som følge af Ruslands invasion.

Han forklarer, at vi på nuværende tidspunkt har et forsvar, som kan fungere i fredstid, men ikke i krig. Hvis nogle af vores fly eksempelvis bliver skudt ned i kamp, har vi hverken nok fly eller nok mandskab til hurtigt at indsætte nogle nye.

Hvordan vil fremtidens danske forsvar se ud?

Fremtidens forsvar afhænger naturligvis af, hvor mange penge der bliver tilført, og hvad politikerne ønsker.

Overordnet tror Mikkel Vedby, at det vil komme til at bestå af flere maskiner og færre mennesker. Særligt moderne udstyr såsom droner vil fylde mere.

Ifølge Kristian Lindhardt står Danmark overfor et valg, alt efter om vi ønsker et forsvar, som lige efter Den Kolde krig, hvor den primære opgave er at forsvare Danmark, eller om vi ønsker et forsvar, der primært deltager i operationer ude i verden.

Lige nu forsøger Danmark lidt begge dele, men Kristian Lindhardt mener, at Danmark er for lille et land til at kunne det. I så fald vil det koste rigtig mange penge.