Politik

Krig i Europa får uroen til at bryde ud i Enhedslisten – og de interne diskussioner er først lige begyndt

ANALYSE: Enhedslisten er dybt splittet i udenrigs- og forsvarspolitikken, som nu pludselig er blevet blandt de vigtigste emner i dansk politik.

Mens der er udbrudt krig i Europa for første gang i årtier, bruger Enhedslistens top i disse dage masser af tid på intern krisehåndtering.

Ruslands invasion af Ukraine har nemlig blotlagt fundamentale uenigheder i venstrefløjspartiet, der både forværrer stemningen internt og kan koste partiet vælgere.

Uenighederne er mange: Hvem er overhovedet skyld i, at der nu er krig? Bør Enhedslisten støtte, at Danmark sender våben til Ukraine? Og er der behov for en grundlæggende ny tilgang til NATO-samarbejdet i partiet, der ellers altid har været hårdnakkede modstandere?

- To til at føre krig

Mens partitoppen med politisk ordfører Mai Villadsen i spidsen, i lighed med alle øvrige partier på Christiansborg, utvetydigt har fordømt og placeret ansvaret for krigen hos Ruslands præsident Putin, lyder der andre toner fra eksempelvis Mikael Hertoft, medlem af partiets magtfulde hovedbestyrelse og talsperson for partiets Internationale Udvalg.

- Der skal to til at føre krig, sagde han onsdag til Jyllands-Posten.

Hertoft argumenterer blandt andet for, at "den stærkt nationalistiske regering i Kyiv gennemførte en meget restriktiv sprogpolitik over for de russisksprogede" i tiden efter den pro-vestlige revolution i landet i 2014. Og at det har været med til at fremprovokere en reaktion hos de separatister i Østukraine, der siden da har forsøgt at løsrive områder i Luhansk og Donetsk fra Ukraine. Samtidig sætter han spørgsmålstegn ved, om Ukraine overhovedet er en nationalstat.

Udtalelser, som Mai Villadsen straks gik i rette med på det sociale medie Twitter:

- Jeg tager den kraftigst mulige afstand fra de udtalelser. De er fuldstændig forkerte og de er på ingen måde Enhedslistens politik.

Det samme gjorde en række andre fremtrædende figurer i partiet. Heriblandt tidligere folketingsmedlem Pelle Dragsted og flere af partiets rådgivere på Christiansborg.

Hertoft er imidlertid ikke den eneste, der har placeret en del af ansvaret for situationen hos ukrainerne - forleden var det folketingsmedlemmet Christian Juhl, der argumenterede for at Ukraine har ført en "ikke-hensigtsmæssig politik". Også han blev straks blev undsagt af Villadsen.

Kilder i partiets top vurderer ikke, at Hertofts og Juhls holdninger til krigen er udbredt blandt partiets medlemmer, men reelt har ingen et fuldstændigt overblik.

Våben eller ej

Søndag var partiets hovedbestyrelse desuden dybt splittet i spørgsmålet om at sende våben til Ukraine. Med stemmerne 12 for og ni imod endte et snævert flertal med at bakke op om Mai Villadsens indstilling og støtte våben-leverancer til landet, der i sidste uge blev invaderet af Rusland.

Det har, blandt nogle i partiets bagland, medført særdeles kritiske reaktioner, og debatten har blandt andet kørt livligt på en række fremtrædende partimedlemmers Facebook-profiler.

Nogle af modstanderne mener, at beslutningen er et brud med Enhedslistens normalt antimilitaristiske og pacifistiske politik. Andre, at våbnene risikerer at ende i forkerte hænder. Og andre igen, at det er en unødig eskalering af konflikten.

Anderledes utvetydig var Mai Villadsen, da hun søndag aften meddelte, at Enhedslisten - altså efter en tæt afstemning i hovedbestyrelsen - støttede våben-leverancerne.

- Det er helt rigtigt at gøre i en så desperat situation, hvor de bliver mejet ned af russiske tanks. Så det bakker vi selvfølgelig op om i Enhedslisten, sagde hun til TV 2.

Ny holdning til NATO?

Modsat spørgsmålet om våben til Ukraine valgte partiet i sidste uge at erklære sig imod regeringens forslag om at sende et styrket dansk militært bidrag til NATOs beredskab i Polen og de baltiske lande.

Modstanden mod NATO har været et grundelement i Enhedslistens udenrigs- og forsvarspolitik siden partiet blev dannet i 1989. Det fremgår således af partiets principprogram, at ”vi bekæmper militarismen og arbejder for dansk udmeldelse af NATO”. Enhedslisten går desuden ind for, ”at det danske militær nedlægges”.

Men også her er der bevægelse at spore. Direkte adspurgt om Enhedslistens holdning til NATO under en debat på TV 2 i weekenden, sagde Mai Villadsen:

- Jeg står ikke her og plæderer for, at vi skal melde os ud i dag, i morgen eller i overmorgen. Men vi ønsker på sigt nedrustning og at det ikke er stormagtsrivalisering, der dikterer hvordan verden bliver.

Ifølge TV 2s oplysninger er der kræfter i blandt andet folketingsgruppen, som mener at Enhedslisten, og venstrefløjen generelt, er nødt til at revurdere sit forhold til forsvarsalliancen. Ikke forstået sådan, at de mener, at Enhedslisten fremover bør være helhjertede NATO-tilhængere. Men at verden er vågnet op til en ny virkelighed, og at Enhedslistens linje bør være langt mere pragmatisk - i en erkendelse af, at der simpelthen ikke er et alternativ til NATO-samarbejdet på kort sigt, lyder analysen fra flere.

Men en sådan debat vil uden tvivl blive ophedet i Enhedslisten, da andre i partiet vil protestere på det kraftigste overfor enhver opblødning i tilgangen til NATO.

Flere kilder vurderer, at debatten for alvor kan eksplodere i forbindelse med partiets årsmøde, der finder sted til maj. Her kommer partiet, efter de seneste ugers begivenheder i verden og internt i Enhedslisten, ikke udenom at diskutere udenrigs- og forsvarspolitik, vurderer kilder.

Fra bunden til toppen af dagsordenen

Det er sådan set ikke nyt, at der er meget forskellige opfattelser i Enhedslisten, når det kommer til Danmarks udenrigs- og forsvarspolitik. Heriblandt både til EU og NATO.

Men hidtil har uenighederne ikke for alvor skabt problemer for partiet. Først og fremmest fordi de temaer længe har spillet en relativt perifer rolle i den politiske debat.

I en måling, som Megafon foretog for TV 2 i oktober 2020, angav blot fire procent af vælgerne udenrigs- og forsvarspolitik som et af de afgørende emner, når de skal sætte kryds ved næste folketingsvalg. Nederst blandt alle de angivne temaer - og næsten uendeligt langt fra topscorere som klimapolitik, sundhedspolitik og udlændingepolitik.

På et øjeblik er dén virkelighed forandret. Med krig i Europa bliver udenrigs- og forsvarspolitik katapulteret op på den politiske dagsorden. Måske endda helt op i top.

Og her har Enhedslisten tydeligvis nogle interne diskussioner at tage, før linjen lægger fast. Og de diskussioner kan meget vel skræmme vælgere væk.