Politik

I august talte de om skæbneefterår og truede med at vælte regeringen - et halvt år senere er intet sket

Børns Vilkår forstår ikke, at støttepartierne "lader sig spise af med", at et af deres helt store løfter fra valgkampen fortsat ikke er indfriet.

Det var første gang, Mai Villadsen som frontfigur for Enhedslisten skulle skyde en politisk sæson i gang.

Der var kun gået syv måneder, siden hun havde overtaget rollen som politisk ordfører. Men på partiets sommergruppemøde i august sidste år sendte hun en advarsel til regeringen.

Den selvudnævnte “børnenes statsminister” og hendes regering var på vej ind i et “skæbneefterår”. Og ifølge Enhedslistens leder var et af de absolut vigtigste mål for den kommende tid at få landet en aftale om et nyt kontanthjælpssystem, som kunne løfte flere børn ud af “fattigdom”.

- Jeg har meget svært ved at se, at der vil være et kontanthjælpsloft, når det her år er omme, sagde Mai Villadsen til pressen ved sommergruppemødet 10. august 2021.

Hun truede også med at vælte regeringen.

- Vi risikerer helt sikkert at stille et mistillidsvotum til regeringen, hvis ikke der bliver fundet en ordentlig løsning på det.

Men et halvt år senere er intet sket.

Kontanthjælpsloftet er der fortsat, og Enhedslistens trusler om et mistillidsvotum er blevet ved truslerne.

Det er helt til hest

Ninna Thomsen, direktør i Mødrehjælpen

Børns Vilkår forstår ikke støttepartier

Truslerne har Enhedslisten langtfra stået alene med.

Før valget i juni 2019 lancerede SF-formand Pia Olsen Dyhr det som et ultimativt krav, at kontanthjælpsloftet skulle afskaffes ved første finanslov i slutningen af 2019. Det skete ikke, og siden er der lavet yderligere to finanslovsaftaler med SF, hvor kontanthjælpsloftet heller ikke er blevet afskaffet.

Hos Børns Vilkår er direktør Rasmus Kjeldahl frustreret over, at der fortsat ikke er taget et opgør med kontanthjælpsloftet.

- Det skriger til himlen, og jeg undrer mig over, at regeringens støttepartier lader sig spise af med, at det kan udskydes forever, siger han til TV 2.

Hvad er kontanthjælpsloftet?

Kontanthjælpsloftet er en grænse for, hvor meget man samlet kan få udbetalt i ydelser - herunder for eksempel kontanthjælp, boligsikring, integrationsydelse med mere.

Grænsen afhænger af ens alder, om man er gift og antallet af børn.

For en enlig forsøger uden et barn er grænsen 14.150 kroner om måneden, og for en enlig med et barn er den 16.209 kroner per måned. 

Kilde: Beskæftigelsesministeriet

Ninna Thomsen, der er direktør i Mødrehjælpen, kalder situationen "rystende". Hun forstår ikke, at der mere end 2,5 år inde i valgperioden ikke er lavet en aftale, når spørgsmålet fyldte rigtig meget hos støttepartierne, men også Socialdemokratiet i valgkampen.

- Jeg synes, det er helt til hest, at det ikke er kommet i gang endnu. Og jeg forstår ikke, at det ikke er lykkedes for støttepartierne at få ministeren til bordet og få lavet den aftale, siger Ninna Thomsen, der selv har en fortid i SF.

Den midlertidige løsning

Regeringens støttepartier, som foruden Enhedslisten og SF også tæller Radikale Venstre, har ventet i flere år på at få ændret ydelsessystemet.

Allerede efter valget i 2019 blev det skrevet ind i det fælles forståelsespapir mellem den nye regering og støttepartierne, at kontanthjælpsloftet skulle afskaffes. Dog først efter, at en særligt nedsat ydelseskommission var kommet med sine anbefalinger til et nyt ydelsessystem, der skulle “afhjælpe problemerne med børnefattigdom”, som der stod i forståelsespapiret.

På et tidspunkt går den ikke længere

Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår

Mens kommissionen gik i gang med arbejdet, aftalte regeringen og støttepartierne en midlertidig løsning i begyndelsen af september 2019. De mest udsatte børnefamilier ville fremover få udbetalt et midlertidigt tilskud på op til cirka 1800 kroner om måneden.

Men støttepartierne var langtfra tilfredse med den midlertidige løsning.

Hurtigst muligt skulle der laves en permanent løsning, som ville opfylde det centrale krav fra forståelsespapiret om at "bekæmpe børnefattigdom".

- Kan ramme børnene hårdt

Den løsning er stadig ikke kommet, og det kan få konsekvenser for de dårligst stillede børnefamilier, mener direktør i Børns Vilkår Rasmus Kjeldahl.

- Familierne kan typisk holde sig flydende i et års tid fra de mister deres indkomst ved at skære ned og undvære nyt tøj og andre ting, men på et tidspunkt går den ikke længere, og så kan det ramme børnene hårdt, siger han.

Det kan føre til mistrivsel, angst og fravær i skolen, siger han. Børnene risikerer at gå glip af fritidsaktiviteter, skoleudflugter og sociale sammenkomster.

Børn i "relativ fattigdom"

I Danmark er der ikke længere en officiel fattigdomsgrænse. Men Danmarks Statistik har lavet en lavindkomstgrænse, som kan bruges som mål for "relativ fattigdom". Lavindkomstgrænsen er fastsat til 50 procent af medianindkomsten. 

Grænsen varierer efter familietype og antallet af børn:

  • For enlige forældre med to børn udgør lavindkomstgrænsen eksempelvis en månedlig indkomst efter skat på 17.167 kroner.
  • For par med to børn er den 22.531 kroner.

Udviklingen i antallet af personer under 18 år, der lever under Danmarks Statistiks grænse for relativ fattigdom, har været faldende siden 2017. Men ifølge både Børns Vilkår og Mødrehjælpen er der fortsat alt for mange børn, der vokser uden penge til eksempelvis ferier og sociale aktiviteter som børnefødselsdage og fodbold.

Her kan du se udviklingen i antal personer under 18 år i relativ fattigdom:

2018: 61.185 personer

2019: 60.102 personer

2020: 56.497 personer

Studerende og personer med formuer over lavindkomstgrænsen er ikke medregnet.

Kilde: Danmarks Statistik

Selvom der er blevet indført et midlertidigt børnetilskud, er det ifølge Rasmus Kjeldahl ikke tilstrækkeligt.

- Det løftede indkomsterne fra et katastrofalt lavt niveau, men det har ikke løst problemet, siger han og påpeger, at det langtfra er sikkert, at det midlertidige tilskud kommer børnene til gode.

Han ærgrer sig over, at "det hele ligger stille":

- Tiden går jo. Det er lidt uforståeligt, at der ikke er mere tryk på det, siger han.

Slet, slet, slet ikke godt nok

Det var der til gengæld tilbage i maj sidste år, da Ydelseskommissionen fremlagde sine anbefalinger.

Kommissionen lagde op til et langt mere simpelt system uden et kontanthjælpsloft og en 225-timersregel. Men med kommissionens anbefalinger får kontanthjælpssystemet samlet ikke tilført flere penge end i dag.

Faktisk tværtimod, fordi de cirka 250 millioner kroner, der årligt bruges på det midlertidige tilskud, ikke føres videre.

Hvis anbefalingerne fra kommissionen føres ud i livet, bliver 4000-6000 børn løftet ud af lavindkomstgruppen. Men 40.000 børn i kontanthjælpssystemet vil fortsat være under Danmarks Statistiks lavindkomstgrænse, og det har fået både Enhedslisten, SF og de radikale til at kræve, at en kommende aftale hjælper flere børnefamilier.

- Det er slet, slet, slet ikke godt nok, lød det blandt andet fra Enhedslistens Mai Villadsen på det føromtalte sommergruppemøde i august 2021.

Villadsen: - Det vigtigste er ikke datoen

TV 2 har spurgt Mai Villadsen om et interview, men det har Enhedslisten politiske ordfører ikke ønsket at stille op til. Hun vil kun svare på skrift.

Vi har blandt andet spurgt Mai Villadsen, hvorfor det alligevel ikke blev et "skæbneefterår" for regeringen, og om vi nu går ind i et "skæbneforår".

Det svarer Mai Villadsen ikke på i det skriftlige citat, hvor hun ikke længere lægger lige så stor vægt på tidspunktet for en kommende aftale, som hun gjorde på sommergruppemødet.

- Det vigtigste for os er ikke datoen for, hvornår en aftale lander, men at den bliver så god som overhovedet mulig, lyder det i det skriftlige citat, som fortsætter:

- Vi arbejder benhårdt for at få en god fattigdomsaftale hurtigst muligt. Vi er meget frustrerede over, at der endnu ikke er en aftale.

Hønge: Det er regeringens "forbandede pligt"

TV 2 har også spurgt SF's formand, Pia Olsen Dyhr, om et interview. Det har heller ikke været muligt, men partiets beskæftigelsesordfører, Karsten Hønge, har sagt ja.

Han kalder det regeringens "forbandede pligt" at få lavet en aftale og siger, at det er et "kæmpe problem", at der endnu ikke er lavet en aftale, der indfrier SF's store valgløfte om at afskaffe kontanthjælpsloftet.

- Den eneste grund til, at vi ikke har slået hårdere til den, er, at vi har fået det midlertidige børnetilskud. Det har gjort, at vi har kunnet leve med situationen. Men vores tålmodighed er snart ved at være brugt op, og jeg er ude af stand til at forstå, hvorfor regeringen ikke slår det her søm helt i, siger Karsten Hønge til TV 2.

Men er I klar til at drage nogle konsekvenser, hvis ikke regeringen leverer på det her?

- Det behøver vi egentlig ikke. Konsekvensen var der dengang, vi fik det ind i forståelsespapiret. For os var det ultimativt, at det skulle ind i forståelsespapiret. Det kom det.

Men det hjælper jo ikke børnene, at det står i forståelsespapiret. Det skal vel omsættes til ny lovgivning, før det rykker noget i den virkelige verden?

- Det er fuldstændig rigtigt, men vi har dog fået den her skærmning af børnene gennem det midlertidige tilskud.

Men det var jo ikke det, I lovede. I lovede en afskaffelse af kontanthjælpsloftet?

- Ja, det er rigtigt, og det er også det, vi skal i gang med. Men ved du hvad, nu skal der leveres.

Men konsekvensen, når din tålmodighed engang slipper op, den kan du ikke sige noget om, hvad er?

- Nej, for når jeg går ind og mødes med folk, hvor vi har en gensidig forståelse af, at det skal ske, går jeg ud fra, at det sker.

Hummelgaard: - Ikke nogen let opgave

I et skriftligt svar til TV 2 siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S), at det er en "stor og kompleks opgave" at lave et nyt kontanthjælpssystem, og at det er for tidligt at sige noget om, hvornår "der vil kunne landes en aftale".

Beskæftigelsesministeren understreger, at ambitionen er at lave en aftale, hvor også blå partier er med.

Han virker dog umiddelbart ikke voldsomt optimistisk.

- Det er selvsagt ikke nogen let opgave, men vi skylder hinanden at gøre forsøget, skriver Peter Hummelgaard.