Regeringen overskrider frister for aktindsigt: - Åbenhed er tydeligvis ikke en prioritet, siger støtteparti
Støttepartier beskylder regeringen for lukkethed og kræver redegørelse for, hvorfor kun hver anden aktindsigt behandles inden for fristen på syv dage.
Denne artikel har været mere end to måneder undervejs.
I slutningen af november anmodede TV 2 nemlig om aktindsigt i, hvor længe ministerierne er om at behandle de aktindsigtsanmodninger, der dagligt kommer fra journalister og andre, som ønsker indblik i bestemte dokumenter. Men den slags tager tid.
Ifølge offentlighedsloven skal anmodninger om aktindsigt færdigbehandles i løbet af syv arbejdsdage, medmindre det "undtagelsesvist ikke er muligt" på grund af omfang eller kompleksitet. En overskridelse af fristen må ikke være det normale, står der.
Alligevel sker det i halvdelen af tilfældene, viser de aktindsigter, som TV 2 har fået ved landets ministerier.
- I ministerierne har man det udgangspunkt, at man ikke skal udlevere mere end højst nødvendigt, så man leder efter paragraffer, der kan bruges til at gøre undtagelser fra aktindsigten. Det tager tid, siger Oluf Jørgensen, forskningschef emeritus på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og offentlighedsrådgiver, til TV 2:
- Hvis ministerierne i stedet fokuserede på, om der kunne være noget alvorligt til hinder for at udlevere materialet – for eksempel et hensyn til tavshedspligt – kunne sagsbehandlingstiden skæres væsentligt ned.
Hvorfor er det vigtigt?
Aktindsigter er offentlighedens mulighed for at gå beslutningstagerne efter i sømmene, og der findes talrige eksempler på vigtige informationer, der kun er kommet frem, fordi der er givet aktindsigt i dokumenter fra ministerier.
Det var for eksempel gennem en aktindsigt, at B.T. i efteråret 2021 kunne afsløre, at fire af de absolut højest placerede personer i Statsministeriet havde slettet sms'er fra dagene omkring beslutningen om aflivning af alle mink.
Ligesom det var ad samme vej, at MobilityWatch og fagbladet Ingeniøren kunne afsløre, at Benny Engelbrecht havde tilbageholdt klimatal. En afsløring, der som bekendt endte med at koste ham ministerposten.
Men der kan altså være lang vej til den slags indsigt. Faktisk er det generelt "meget vanskeligt" at få aktindsigt ved de øverste myndigheder, siger offentlighedsrådgiver Oluf Jørgensen:
- Det efterlader jo det indtryk, at man vil hemmeligholde så meget som muligt.
Er der tale om et decideret lovbrud, når fristen på de syv dage ikke overholdes i halvdelen af tilfældene?
- Om det er et lovbrud, kræver en undersøgelse af den enkelte sag, men når man i halvdelen af tilfældene ikke overholder tidsfristen, er det svært at sige, at der er tale om en undtagelsessituation, siger Oluf Jørgensen.
Statsministeriets svar var 46 dage undervejs
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet afviste som det eneste ministerium anmodningen – endda efter nøjagtigt syv arbejdsdage, mens 6 af de resterende 18 ministerier, som TV 2 søgte aktindsigt hos, brød med tidsfristen for sagsbehandling.
Det gælder Miljø-, Sundheds-, Finans-, Erhvervs-, Kultur- og Statsministeriet, som var alt fra 9 til 46 hverdage om at give svar.
Her er det værd at bemærke, at der i offentlighedsloven står, at der i de "særlige" tilfælde, hvor fristen på syv dage ikke kan overholdes, bør "tilstræbes, at anmodningen færdigbehandles inden for 14 arbejdsdage".
Er der tale om "helt særlige" tilfælde, hvor anmodningen omfatter et meget stort antal dokumenter eller rejser "juridiske spørgsmål af ganske kompliceret karakter", hedder fristen i stedet 40 arbejdsdage.
Brud på frist kræver særlig begrundelse
Når fristen på de syv dage overskrides, kræver loven, at ministerierne begrunder det over for ansøgeren.
Fra de seks ministerier, der ikke overholdt fristen på de syv dage i behandlingen af TV 2s aktindsigtsanmodninger, lød begrundelsen blandt andet, at anmodningen "rejste juridiske spørgsmål af mere kompliceret karakter", og at det skyldtes "behandling af andre aktindsigtsanmodninger".
Travlhed med behandlingen af tidligere anmodninger kan dog ikke bruges til at forsvare, at fristen overskrides i halvdelen af tilfældene, mener offentlighedsrådgiver Oluf Jørgensen.
Det hænger i stedet sammen med en velkendt "lukkethedskultur", siger han og pointerer, at ombudsmanden flere gange har kritiseret ministeriernes lange sagsbehandlingstider. Uden den store effekt.
Et problem for demokratiet
Hos regeringens støtteparti SF køber retsordfører Karina Lorentzen heller ikke ind på, at manglende ressourcer kan være en undskyldning for at overskride fristen, når det sker i halvdelen af tilfældene, som TV 2s aktindsigter viser.
Hun kalder det et "grundlæggende problem for demokratiet" og kræver nu en kortlægning af årsagen.
- Det vigtige for mig er, at vi kan kigge magthaverne i kortene, og derfor bør det her indgå, når vi formentlig inden længe snart skal have en snak om offentlighedsloven. Retten til aktindsigt er rigtigt vigtig i et demokrati, og vi ved jo alle sammen godt, at hvis aktindsigter tidsmæssigt skrider meget, risikerer man at stå med en sag, der er uaktuel, siger Karina Lorentzen og tilføjer:
- Det her er på alle måder et problem for samfundet. Det kan have kæmpe betydning for en borger, som står og skal bruge en bestemt indsigt, hvis vedkommende må vente i flere måneder på den.
En lukket regering
Samme toner lyder hos Radikale Venstre og Enhedslisten.
Retsordfører Rosa Lund (Ø) anerkender, at der kan være travlt i ministerierne. Men det er afgørende, at fristen på de syv dage overholdes, siger hun, så offentligheden kan få adgang til de beslutninger, magthaverne tager. Derfor skal aktindsigterne prioriteres højere, end tilfældet er i dag, siger hun til TV 2:
- 50 procent af tilfældene er simpelthen for mange. Det må kunne bringes ned.
Den radikale retsordfører, Samira Nawa, har ingen "snuptagsløsning" på problemet og vil derfor nu vende sagen med folketingsgruppen. Men TV 2s undersøgelse viser, at åbenhed "tydeligvis ikke er en prioritet for regeringen", siger hun:
- Vi vil tage det her op med regeringen og forlange svar på, hvad de har i sinde at stille op. I sidste ende kommer det ned til spørgsmålet om borgernes tillid til magthaverne – det har vi ikke råd til at gamble med. Regeringen er ikke åben nok over for offentligheden, og de skal strenge sig enormt meget an for at lave det om.
Pressens minister afviser interview
TV 2 har forsøgt at få en kommentar fra Mette Frederiksen (S), da hun som statsminister betragtes som "pressens minister".
Det er hende, der har til opgave at "varetage overordnede og principielle spørgsmål af betydning for pressens vilkår", som det står formuleret på Kulturministeriets hjemmeside.
Statsministeriet afviser dog et interview og henviser i stedet til Justitsministeriet med den begrundelse, at offentlighedsloven hører under justitsminister Nick Hækkerups (S) ressortområde.
TV 2 har derfor spurgt, hvordan justitsministeren forholder sig til, at kun halvdelen af ministeriernes aktindsigtsanmodninger behandles inden for fristen på syv dage, og om han finder det tilfredsstillende og i overensstemmelse med offentlighedsloven.
I et skriftligt svar sendt til TV 2 skriver Justitsministeriet, at "det er vigtigt, at myndighederne har fokus på at træffe afgørelse i sager om aktindsigt hurtigst muligt". Der svares dog ikke på de konkrete spørgsmål.
Selvom fristen på de syv dage kun må overskrides "undtagelsesvist", har Justitsministeriet opstillet målkrav om en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 15 dage, og at 50 procent af deres aktindsigter behandles inden for syvdagesfristen.
Justitsministeriet oplyser, at det har overholdt målkravet siden december 2018.