Politik

Regeringen vil give varmecheck til familier med høje varmeregninger

Partierne er uenige om, hvilken løsning der skal på bordet.

De høje energipriser rammer tusindvis af danskere denne vinter, og torsdag morgen skal der forhandles i klimaministeriet om en økonomisk håndsrækning til de hårdest trængte.

Det er særligt gruppen af gas- og fjernvarme-kunder, der er hårdt ramt af de stigende el- og varmeregninger.

Og mens de forskellige partier er enige om, at det haster med en løsning, er de uenige om, hvilken løsning der skal på bordet.

Nogle vil give danskerne en direkte, økonomisk håndsrækning, andre vil sænke elafgifterne, nogle vil hæve fradraget på den grønne check, og andre vil give penge tilbage til borgerne, som staten ikke har skullet give i støtte til vedvarende energi.

Økonomisk håndsrækning

Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S), kalder situationen "ganske alvorlig" for mange danskere.

Derfor lægger regeringen nu op til en økonomisk håndsrækning - en varmecheck til dem, som har allermest behov for det.

Det fortæller ministeren torsdag morgen til TV 2.

- Det bliver primært gaskunder eller dem, som har fjernvarme, der baserer sig primært på gas. Heldigvis er de fleste danskere godt stillet, men der er stadig en del, der får fjernvarme et sted fra, hvor det er blevet ret dyrt, siger han.

Perspektiv

Hvorfor stiger energipriserne?

Der er kort fortalt flere forklaringer på, at elpriserne er steget så voldsomt de seneste måneder.

Den ene årsag er, at prisen på naturgas er nærmest eksploderet i 2021. Derudover er der kommet godt gang i økonomien, hvilket har gjort, at flere bruger mere strøm end ellers.

Også vejrforhold – det har blæst mindre, hvilket er skidt for vindmøllerne og regnet mindre, hvilket er dårligt for vandenergien – har spillet en rolle.

Samtidig er det blevet dyrere at købe såkaldte CO₂-kvoter, der skal være med til at skubbe den grønne omstilling på vej.

Ministeren vil ikke sætte et præcist beløb på, hvor mange penge de hårdest ramte familier kan se frem til at modtage.

- Det er noget, som kan hjælpe mere almindelige familier, som måske ikke er økonomisk vanskeligt stillet normalt, men som kan mærke situationen, fordi den er så unik, siger Dan Jørgensen.

En halv million danskere ramt

Omkring en halv million danskere oplever stigende energipriser, der koster en gennemsnitlig familie flere tusinde kroner om året.

Tidligere i januar viste en prognose fra Danske Bank, at flere danske familier har udsigt til en samlet ekstraregning til opvarmning på 4200 kroner for hele 2022 – svarende til 350 kroner om måneden.

Det er særligt dem, der bruger gas - enten fordi de selv har gasfyr, eller fordi de er tilknyttet et fjernvarmeselskab, der stadig primært bruger gas.

På finansloven er der afsat 100 millioner kroner i en såkaldt varmepakke til kommunernes øgede udgifter. De penge skal kommunerne kunne bruge til at hjælpe dem, der bliver særligt hårdt ramt af de stigende energipriser. Det kan være pensionister og danskere, der lever med en hårdt presset privatøkonomi.

K og DF: Staten sparer penge - de skal ud til danskerne

Stigende energipriser har i en periode været med til at gøre hverdagen dyrere for danskerne. Tendensen fortsatte i december, hvor forbrugerpriserne steg med 3,1 procent i forhold til samme måned året før. Det viste en opgørelse fra Danmarks Statistik tidligere på ugen.

Det er særligt prisstigninger på elektricitet og benzin, der har trukket forbrugerpriserne op.

Flere partier har derfor på det seneste påpeget, at det haster med at finde en løsning, så danskernes el- og varmeregning bliver billigere igen.

Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti peger for eksempel på, at de milliarder, som staten sparer på grund af de høje energipriser, skal deles ud til de danskere, der er hårdest ramt af prisstigninger.