Politik

Lavere skat på arbejde og nye dagpengesatser skal give 12.000 flere job

Med aftalen afsættes 1,2 mia. kroner til lettelse af skat på arbejde, og pensionister slipper for modregning. Få overblik over aftalen nederst.

Regeringen har fredag indgået en politisk aftale med fire partier om en del af reformpakken ”Danmark kan mere I”.

Formålet er, at den vil øge arbejdsudbuddet i en tid, hvor mange virksomheder aktuelt mangler arbejdskraft.

- Kort fortalt har vi med den her aftale foretaget nogle prioriteringer, som gør at vores unge nyuddannede kommer lidt hurtigere ud på arbejdsmarkedet, sagde beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) ved fredagens doorstep-pressemøde.

- Vi leverer faktisk et stykke historie med den aftale, vi har indgået i dag, nemlig den største enkeltstående administrative byrdelettelse for dansk erhvervsliv, erhvervsminister Simon Kollerup (S).

For at nå målet justeres der blandt andet på dagpengesatserne, så den bliver lidt højere i tre måneder, efter man er blevet ledig, mens satsen sænkes for nyuddannede. Det skal øge incitamentet til at arbejde.

Samtidig lettes skatten på arbejde: Der afsættes 1,2 milliarder kroner årligt fra 2025 til at øge beskæftigelsesfradraget.

Bag den politiske aftale står De Radikale, Dansk Folkeparti, SF og Kristendemokraterne.

Reformpakken øger samlet set den strukturelle beskæftigelse med ca. 12.000 fuldtidspersoner og BNP med 17,5 milliarder kroner i 2030, står der i aftalen.

Slut med modregning i pensioner

Med aftalen vil det også blive muligt for folkepensionister at tage job uden at blive modregnet i folkepensionens grundbeløb og tillæg. Den del ventes - også ifølge forskere - at bidrage til at løse problemet med mangel på arbejdskraft.

Med aftalen afskaffes også modregningen i folkepension, førtidspension og seniorpension som følge af partners arbejdsindkomst.

Aftalen sikrer, at omkring 50.000 færre folkepensionister modregnes i deres pension. Det gælder af egen arbejdsindtægt i folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg. Og cirka 100.000 folke-, senior- og førtidspensionister vil fremover ikke blive trukket i pensionen, når deres ægtefælle eller samlever arbejder.

Lyn-analyse

Det er en gigantisk, historisk aftale, som er indgået med henblik på at rydde op i et af de allerstørste problemer i dansk økonomi: mangel på arbejdskraft.

Reformaftalen giver 12.000 flere par hænder, når alting er gennemført, og man håber, at man kan lokke folk fra andre EU-lande til at stoppe huller i den offentlige og private sektor.

Vinderen er helt klart arbejderen, der udfører sæsonarbejde, måske mister sit job i en kortere periode og måske skal have dagpenge. Taberen er dem, der kommer ud fra en lang uddannelse, og som måske ikke kan finde et job.

DF står uden for centralt element

Dansk Folkeparti støtter dog ikke et meget omtalt delelement af aftalen, nemlig nedsættelsen af en beløbsgrænse, der vil kunne øge antallet af arbejdstagere, der kommer fra lande uden for EU.

Beløbsgrænsen er i dag 448.000 kroner. Det betyder, at en arbejdsgiver i dag skal tilbyde en årsløn på mindst 448.000 kroner for at hente arbejdskraft uden for EU.

Borgerlige ikke en del af aftalen

Det endte med et smalt flertal for aftalen, og der er fortsat usikkerhed om, hvor Dansk Folkepartis mandater vil stå efter søndag, når der er formandsvalg i partiet, da flere medlemmer har talt om at forlade partiet.

Enhedslisten forlod definitivt forhandlingerne fredag på grund af forringelser af dagpengene for nyuddannede og skattelettelserne.

Samtidig stod det klart, at de borgerlige partier ikke kunne få de økonomiske reformer, herunder skattelettelser, som de krævede, og de kunne ikke acceptere, at dagpengene forhøjes med et par tusinde kroner om måneden i de første tre måneder efter ledighed.

Fire borgerlige partier holder deres eget pressemøde om aftalen fredag aften.

Fredag delte Venstre et opslag på Facebook, hvor de sammen med repræsentanter fra de øvrige borgerlige partier udtrykte deres utilfredshed med aftalen.

Rekord i beskæftigelsen

Forhandlingerne er kulminationen på et måneder langt forløb, der startede i september, da regeringen præsenterede sin ”Danmark kan mere I”-plan.

Dengang var det hensigten, at man ville erstattet de 10.500 personer, der med den såkaldte Arne-pension kunne trække sig tilbage før tid. Men siden har der været historisk høj fart på beskæftigelsen, og rekord efter rekord er blevet slået.

Det har fået både dele af Christiansborg og erhvervslivet til at kræve en større aftalepakke, der skulle sikre mere arbejdskraft til de danske virksomheder, der i øjeblikket har usædvanligt svært ved at få besat ledige stillinger.

Her er de vigtigste elementer i aftalen

  • Skatten på arbejde sænkes, da der afsættes 1,2 milliarder kroner årligt fra 2025 til at øge beskæftigelsesfradraget.
  • Dagpengesatsen hæves op til 23.000 kroner de første tre måneder for ledige, der har haft to års beskæftigelse inden for de seneste tre år og været medlem af en a-kasse de seneste fire år
  • Dimittendsatsen for ikke-forsørgere under 30 år sættes ned efter tre måneders ledighed til 9.514 kr. pr. måned, og dimittendsatsen for ikke-forsørgere, der er fyldt 30 år, nedsættes til 12.018 kr. pr. måned efter tre måneders ledighed
  • Dimittenders ordinære dagpengeperiode reduceres fra to til et år
  • Det månedlige fribeløb for SU hæves med 4.000 kr.
  • Indkomstloftet for fritagelse af a-kassekontingent for studerende på en videregående uddannelse hæves med 4.000 kr. om måneden
  • Beløbsgrænsen for fradrag for fagforeningskontingenter hæves fra 6.000 kr. til 7.000 kr. årligt
  • Afskaffelse af modregning som følge af partners arbejdsindkomst i social pension (folkepension, førtidspension og seniorpension)
  • Afskaffelse af modregning af egen arbejdsindtægt i folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg
  • Midlertidig jobpræmie til kontanthjælpsmodtagere på 5.000 kr. skattefrit
  • Regeringen lægger op til at sænke beløbsgrænsen for arbejdskraft uden for EU fra 448.000 kroner om året til 375.000 kroner i to år. Regeringen vil lægge den del af aftalen ud til afstemning, da der ikke for nuværende er flertal for den. Det skyldes, at Dansk Folkeparti står uden for aftalen.

Kilde: Beskæftigelsesministeriet og Finansministeriet.