Konflikten om Ukraine

Politisk flertal vil støtte Ukraine militært – men hvad kan Danmark egentlig bidrage med?

På den korte bane kan Vesten ikke forhindre et angreb fra russerne, mener forsvarsekspert.

Frygten for russisk invasion i Ukraine vokser dag for dag, og flere vestlige lande melder sig nu på banen for at forhindre krig i Europa.

Det gælder også Danmark.

Til TV 2 fortæller udenrigsminister Jeppe Kofod (S), at Danmark er klar til at bistå Ukraine militært, hvis det bliver nødvendigt.

- Skulle Rusland foretage sig noget så vanvittigt som at invadere Ukraine, så vil vi stå sammen med vores NATO-partnere og yde militær støtte. Det er vi nødt til, siger han.

Både Venstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti bakker op om den udmelding, bekræfter de over for TV 2.

Dermed er der et politisk flertal.

Flere spørgsmål presser sig dog på:

Hvordan kan Danmark støtte Ukraine militært? Og kan vi egentlig gøre en forskel for Ukraine, hvis Rusland beslutter sig for at gå i krig?

Hvad handler konflikten om?

Rusland er stærkt bekymret over NATO's udvidelse mod øst, som ifølge russerne er i strid med en aftale fra afslutningen på Den Kolde Krig.

Rusland beskylder NATO for at øge spændingerne i regionen og fremlagde i december 2021 en række sikkerhedsgarantier, som de ønsker opfyldt. Herunder, at Ukraine aldrig optages i NATO, og at NATO opgiver enhver militæraktivitet i landene i Østeuropa.

Indtil da hævder russerne at være nødsaget til at opruste deres militære tilstedeværelse langs den vestlige grænse mod Ukraine. Noget, som til gengæld har fået Vesten til at anklage Rusland for at planlægge en invasion.

Støtte til det ukrainske hjemmeværn

Forsvarsminister Trine Bramsen (S) fortæller, at Danmark primært kommer til at støtte med rådgivning. Det gælder eksempelvis om cyberkriminalitet og opbygning af et hjemmeværn i Ukraine.

- Vi er i tæt dialog med Ukraine, og vi lytter til, hvad de ønsker. Her bliver nævnt rådgivning, og det kan Danmark honorere, siger hun til TV 2.

I TV 2-programmet 'Lippert' fortalte den ukrainske ambassadør i Danmark, Mykhailo Vydoinyk, onsdag, at ambassadøren forventer militær støtte fra NATO, og at der især er behov for antiluftskyts for at kunne afværge en russisk invasion.

Det ønske kan Danmark dog ikke opfylde.

- Det er ikke lige Danmark, der kan levere det. Det må være de større lande. Det er jo forskelligt, hvad landene kan bidrage med, svarer forsvarsministeren.

Trine Bramsen fortæller samtidig, at Danmark ikke kommer til at sende eksempelvis tanks til Ukraine, fordi de skal bruges i de baltiske lande.

- Vi er klar til at bidrage, men hvad det mere konkret indebærer, skal gå gennem NATO. Vi kommer i hvert fald ikke til at i krig alene, siger hun.

Ukraine er den svage part

Det er måske ikke så mærkeligt, at Trine Bramsen ikke kan blive mere konkret på, hvad Danmark skal bidrage med.

Ifølge Peter Viggo Jakobsen, der er professor ved Institut for Strategi og Krigsstudier på Forsvarsakademiet, er svaret nemlig "ikke ret meget".

- Vi kan ikke hjælpe dem (Ukraine, red.) med at skyde fly ned, og vi mangler i forvejen ammunition til vores eget forsvar, siger han til TV 2.

Han mener dog, at det er det rigtige signal, politikerne sender ved at melde deres støtte.

Generelt er Peter Viggo Jakobsen af den overbevisning, at Vesten på den korte bane får meget svært ved at hjælpe Ukraine.

- Vesten kan ikke med så kort varsel give Ukraine noget, der kan afværge et russisk angreb. Alle er godt klar over, at den militære magtbalance er meget skæv. Putin kan angribe, hvis han vil, siger professoren.

Perspektiv

Hvordan forholder andre vestlige lande sig?

Netop nu mødes USA's udenrigsminister, Antony Blinken, tyske Annalena Baerbock, franske Jean-Yves Le Drian og britiske James Cleverly i Berlin for at diskutere situationen.

Flere vestlige ledere har de seneste uger udtrykt dyb bekymring for situationen og gjort det klart, at de vil hjælpe Ukraine.

USA og Storbritannien har allerede indledt flyvninger med militært udstyr og våben til Ukraine som værn mod et russisk angreb.

Til gengæld har Tyskland klart afvist at sende våbenhjælp til konflikten med henvisning til en "historisk forpligtelse", der formentlig skal ses som en hentydning til Tysklands invasion af Sovjetunionen under Anden Verdenskrig.

Senest har EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, udtalt, at EU er klar til at slå igen, hvis der kommer et angreb. 

Torsdag mødes USA's udenrigsminister, Antony Blinken, tyske Annalena Baerbock, franske Jean-Yves Le Drian og britiske James Cleverly i Berlin for at diskutere situationen. 

En ubehagelig oplevelse for russerne

Peter Viggo Jakobsen mener i stedet, at målet bør være at afskrække russerne fra overhovedet at angribe.

- Vi skal gøre det klart for Putin, at det får enormt store konsekvenser, hvis han vælger at angribe.

Ifølge Peter Viggo Jakobsen er det også netop det, Vestens ledere forsøger lige nu ved åbenlyst at erklære deres støtte til Ukraine.

Hvis det alligevel viser sig, at russerne invaderer, og der bliver en længerevarende krig, kan Vesten sagtens gøre Ukraine stærkere, lyder vurderingen.

- Med Vestens udstyr kan vi på den lange bane gøre det til en meget ubehagelig oplevelse for russerne, siger Peter Viggo Jakobsen.