Politik

Familie slukkede for radiatorerne for at få råd til julen - i dag skal partierne drøfte varmehjælp

Tirsdag skal partierne mødes og drøfte hjælp til dem, der er ramt af stigende energipriser.

Hver vinter giver det kolde vejr anledning til, at man skruer op for radiatoren i hjemmet. Men i år har fjernvarmen været en dyr omgang for en lang række danskere, og det skyldes stigningen på energipriser.

Især prisen på naturgas er steget eksplosivt i 2021 med hele 491 procent, oplyser Dansk Industri.

Nu mener et flertal i Folketinget, at der skal penge ud til dem, som er ramt af stigende varmeregninger. Derfor mødes partierne tirsdag eftermiddag, hvor der skal forhandles om varmehjælp.

Interesse for brændeovne stiger

En af dem, som har mærket en stigning på varmeregningen, er familiefar Kristoffer Filskov fra Ryslinge på Fyn. I december steg hans varmeregning med 1500 kroner i kvartalet.

- Vi slukkede derefter for varmen for at spare op til den næste regning og få råd til jul, siger han til TV 2.

I dag har familien fra Ryslinge taget alternative midler i brug for at opvarme hjemmet. De har nemlig fyret op i brændeovnen og skruet helt ned for radiatorerne.

Kristoffer Filskov håber, at tirsdagens forhandlinger vil byde på faste varmepriser til især børnefamilier.

Varmeregningen stiger - hvorfor?

Gasprisen i Danmark påvirkes af den internationale handel, og den høje pris skyldes blandt andet, at udbuddet af gas ikke har kunnet følge med efterspørgslen. Mens efterspørgslen er steget, har leverancerne af gas fra Rusland og Norge blandt andet været lavere end forventet.

Prisstigningerne betyder, at husstande med individuelt gasfyr eller fjernvarme fra et selskab med en høj andel af gas kan risikere en månedlig prisstigning i vinterperioden på over 1000 kroner, hvis gaspriserne fortsætter på nuværende niveau. Den konkrete prisstigning for den enkelte husstand vil afhænge af blandt andet boligstørrelse og energiforbrug.

Kilde: Klima - Energi - og Forsyningsministeriet

Selvom de stigende varmeregninger er en ulempe for flere danskere, er de en fordel for landets pejsebutikker.

- Vi er ikke i tvivl om, hvornår regningen på naturgas blev sendt ud, for der skete en eksplosiv stigning i interessen for brændeovne, siger Lisbeth Rasmussen.

Hun er medejer af Pejsemontering Fyn, som har mærket en stigning i antallet af kunder.

Staten sparer milliarder

Som følge af de høje energipriser vil staten sparer 2,7 milliarder kroner, afslører en vurdering fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Milliardbeløbet er penge, som regeringen sparer i subsidier og støtte til vedvarende energi, for der er ikke samme behov for støtte, når energipriserne stiger.

Derfor bør pengene i stedet gå til dem, som er hårdt ramt af de stigende varmepriser, mener De Konservative Folkepartis formand, Søren Pape Poulsen (K).

- De penge er fælleskabets penge, og i stedet for at de bare går til alt mulig andet, så lad dem gå tilbage til de mennesker, som bliver meget hårdt ramt af de stigende priser, siger han til TV 2.

Hjælp til de hårdt ramte

Søren Pape Poulsen tilføjer, at pengene ikke skal gå til alle, som har fået en stigning i varmeregningen. Kun dem, som bliver økonomisk belastede og i værste fald kan risikere at miste sit hjem, bør modtage varmehjælp.

Ifølge klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) prioriterer regeringen at hjælpe dem, som har fjernvarme eller individuel gasfyr.

- I den gruppe er der nogle, som har ekstra behov for hjælp. Vi har sat 100 millioner kroner af til kommunerne, så de kan hjælpe dem, der har brug for det, fortæller han.

I slutningen af 2021 afsatte regeringen 100 millioner kroner til kommunerne i en såkaldt varmepakke. Den skal hjælpe kommunerne med støtte til de økonomisk trængte borgere, som kan søge kompensation i deres kommune for de stigende varmeregninger.