Politik

Er tonen i dansk politik for hård? Her er otte eksempler på, at den altid har været det

Argumentationen i dansk politik er blevet dårligere og mere fjendtlig, siger retoriker. Men selve tonen har ifølge Hans Engell alle dage været hård.

Under en debat mellem Jakob Ellemann-Jensen (V), Sofie Carsten Nielsen (R) og Mette Frederiksen (S) fik sidstnævnte undervejs sporet samtalen ind på tonen i dansk politik.

Jeg har været her i snart 20 år, og jeg har aldrig oplevet en politisk debat af den karakter

Statsminister Mette Frederiksen (S)

Tonen har ifølge statsministeren "ændret sig meget", og det er blevet "helt omkostningsfrit" at påstå ting om sine kollegaer, mener hun.

- Vi skal tale ordentligt til hinanden. Vi skal tale ordentligt om hinanden. Og forfald aldrig nogensinde til det, der er så let, og påstå ting om hinanden, der ikke er rigtige, sagde Mette Frederiksen.

Diskussionen om tonen og ønsket om at forbedre den er langt fra ny. Tværtimod har Mette Frederiksen flere gange det seneste år rettet fokus mod måden, politikerne taler til og om hinanden.

Blandt andet da debatten i marts 2021 kredsede om 'X Factor'-duoen Neva og Ida, som under deres deltagelse i programmet havde fået mange hadbeskeder på sociale medier. Her foreslog statsministeren under en debat i Folketingssalen, at politikerne kunne indgå en aftale om ikke at bruge nedsættende ord om hinanden.

- Jeg har været her (i Folketinget, red.) i snart 20 år, og jeg har aldrig oplevet en politisk debat af den karakter, som jeg nogle gange hører i salen eller på sociale medier, tilføjede Mette Frederiksen.

Formen er ny, retorikken den samme

Men kan det virkelig passe, at den hårde tone nåede nye højder, da Socialdemokratiet indtog ministerkontorerne i sommeren 2019?

Nej, mener politisk kommentator Hans Engell, som har fulgt politik på tæt hold siden starten af 1980'erne og selv sad i Folketinget fra 1984 til 2000.

Socialdemokraten Svend Auken blev i 1990 beskyldt for at være på valium-piller, nævner Engell som blot ét af flere eksempler på, at tonen altid har været hård og personlig. Men dem vender vi tilbage til senere i artiklen.

For selvom tonen ifølge Engell ikke er blevet hårdere, er retorikken til gengæld blevet synlig på en helt anden måde efter sociale mediers frembrud.

Nogle politikere mister pusten og glæden ved politik

Hans Engell, politisk kommentator

Tidligere var det kun aviserne, politikerne behøvede at bekymre sig om, pointerer Engell. Men i dag er hver eneste dansker redaktør af sin egen udgivelse og kan skrive hvad som helst til hvem som helst.

- Det er dér, du virkelig mærker forskellen. Og det er der, nogle politikere mister pusten og glæden ved politik.

De retoriske svadaer, der fra tid til anden sendes politikerne imellem, er dog ikke noget nyt fænomen, fastholder Engell. Det handler alene om måden, det nu kommunikeres på.

Aggressive og fjendtlige dueller

Om tonen er blevet hårdere de seneste år er svært at måle objektivt, siger Christian Kock, der er professor i retorik ved Københavns Universitet og blandt andet har forsket i politisk debat og retorikhistorie. Men ser man på et gennemsnit, er der ifølge ham ikke tvivl om, at tonen er blevet mere aggressiv og fjendtlig.

- Måske er det ikke så meget, at tonen er blevet hårdere. Men argumentationen mod hinanden er blevet dårligere. Der er flere personangreb og flere dårlige, irrelevante betragtninger, der trækkes ind som argumenter, siger Christian Kock til TV 2.

Om det er decideret nyt er til gengæld en anden sag. For ifølge Christian Kock skete den største retoriske forandring allerede, da tv-kanalerne i slutningen af 90'erne begyndte at lave skarpere og mere personificerede debatter og samtidig kaldte dem "dueller".

- Snart hørte man Nyrup og Fogh gå i kødet på hinanden med en ringeagt og aggressivitet, som blev opfattet som ny dengang. Sidenhen har vi fået de sociale medier, hvor det går endnu mere heftigt for sig. Her får politikernes forsøg på at nedgøre hinanden en ny dimension af fjendtlighed, siger Christian Kock.

I et forsøg på at gå den politiske tone efter i sømmene har TV 2 været en tur i arkivet. Herunder får du otte eksempler på kampagner, budskaber og citater gennem de seneste årtier i dansk politik.

1982: "Så må den flok lusepustere og slingrefise tvinges til at tage konsekvensen"

Vi lægger fra land med ord sagt bag lukkede føre. For det sker fra tid til anden, at den slags slipper ud.

Den flok lusepustere og slingrefise

Anker Jørgensen (S)

Havde Anker Jørgensen i 1982 vidst, at der i den socialdemokratiske gruppe sad personer, der efterfølgende ville berette om mødets indhold til Ekstra Bladet, var ordene måske faldet anderledes. Men ifølge avisens kilder gav den daværende partiformand den hele armen og talte om kollegaerne i Det Radikale Venstre i et sprog så skarpt, at det ikke blev ført til protokols.

- Nu er vi to gange blevet væltet af de radikale, og så må den flok lusepustere og slingrefise tvinges til at tage konsekvensen og bekende kulør over for de borgerlige, sagde Anker Jørgensen ifølge Ekstra Bladet.

Citatet er siden blevet til titlen på en bog skrevet af Hans Engell. Her kan man læse, hvordan den daværende radikale formand, Niels Helveg Petersen, blev konfronteret med citatet og tørt konstaterede, at han ikke ønskede at konkurrere med Anker Jørgensen på skældsord.

1990: "Svend Auken er på valium"

Socialdemokratiets formand Svend Auken blev af politiske iagttagere under valgkampen i 1990 beskrevet som nærmest svævende rundt på Christiansborg med en statsmands attitude.

Noget måtte være los, mente tilsyneladende den daværende gruppemand for Konservative, nu afdøde Lars Peter Gammelgaard, som gik til medierne og sagde, at Auken var på valium – et vanedannende lægemiddel, der bruges mod angst, uro og abstinenser.

Gammelgaard måtte efterfølgende forklare, at der var tale om en spøg. Men så let slap han ikke.

Valium-anklagen blev pludselig en central del af valgkampen, og da journalister ville se beviser for påstanden, måtte den konservative gruppeformand direkte beklage sin udtalelse.

1998: "Er det lejerne, som skal betale for Jensens skattelettelse?"

I de afgørende dage op til folketingsvalget i 1998 landede en pamflet i mange danskeres postkasser.

Afsenderen var Boligselskabernes Landsforening og Lejernes Landsorganisation, hvis tætte relationer til Socialdemokratiet dengang var velkendte. De formelle bånd blev klippet i 1995, men samarbejdet var fortsat velsmurt, da danskerne skulle til stemmeurnerne tre år senere.

"Er det lejerne, som skal betale for Jensens skattelettelse?", stod der skrevet med store bogstaver over sedlen, der samtidig viste et billede af daværende Venstre-formand Uffe Ellemann-Jensens private hjem.

- Her bor Jensen i et dejligt hus tæt på Øresund i Gentofte. Huset er vurderet til 3,5 millioner kroner. En fjernelse af lejeværdien som foreslået af de borgerlige partier vil betyde en årlig skattelettelse for Jensen på 54.393 kroner og en stigning i formuen på cirka 1 million kroner. (..) Synes du, at Jensen og hans lejeværdivenner kan være det bekendt? Vi mener nej!, lød det.

Venstre var ikke i tvivl om, at der var tale om socialdemokratisk bestillingsarbejde. Og at Uffe Ellemann-Jensen endte med et nederlag, er et bevis på, at "skræmmekampagnen lykkedes", skriver partiet i dag.

1999: "Stuerene, det bliver I aldrig"

Nogle klip vil aldrig blive glemt. Og mon ikke vi her har at gøre med et af dem.

Poul Nyrup Rasmussen (S), statsminister fra 1993 til 2001, havde under sin åbningstale i 1999 en direkte besked til medlemmerne af Dansk Folkeparti:

- Stuerene, det bliver I aldrig.

Dansk Folkeparti havde foreslået, at hele familier skulle udvises, hvis ét familiemedlem begik en lovovertrædelse. Det fik debatten til at udvikle sig i en "hadsk" retning, hvilket statsministeren knyttede følgende kommentar til:

- Jeg kan godt forstå, at der bliver sagt meget barske ting heroppe fra (talerstolen, red.) om Dansk Folkeparti. Jeg synes, at de alle sammen var velbegrundede.

Pia Kjærsgaard (DF) har efterfølgende kaldt det en "modbydelig bemærkning" og sagt, at Nyrup "skulle have vasket sin mund med sæbe".

2001: Nyrup rev sider ud af Foghs bog

Der var højlydt jubel fra en flok ellevilde DSU’ere, da de to kandidater til statsministerposten Poul Nyrup Rasmussen og Anders Fogh Rasmussen i 2001 mødtes til debat.

Her havde Nyrup, som dengang var på genvalg som statsminister, medbragt et eksemplar af Venstre-formandens bog 'Fra socialstat til minimalstat'.

Nyrup læste undervejs i debatten op fra bogen for at understrege, at den tidligere så liberale Anders Fogh Rasmussen med sin snak om at styrke velfærdsstaten ikke længere stod fast på de værdier, han havde engang.

- Så river vi også den side ud, lød det gentagne gange fra Nyrup, mens han til stor begejstring for sine støtter i salen løsrev side efter side fra bogryggen.

Til tonerne af en flok ellevilde DSU’eres jubelråb udspandt der sig få dage før valget i 2001 en scene, som for de fleste danskere fortsat står klart i erindringen.

Bogen var udgivet otte år tidligere, og Fogh havde på forhånd lagt afstand til den. Derfor virkede han da heller ikke udpræget tynget af Nyrups stunt.

2015: "De har lovet før. Nu lover de igen"

Helle Thorning-Schmidt og resten af regeringen var i 2015 i gang med at "snyde sig til magten", lød det fra Inger Støjberg, som dengang var politisk ordfører for Venstre.

Hun havde taget opstilling foran Crowne Plaza på Amager i København for at vise de fremmødte medier det enorme banner, som partiet havde fået plastret på den 85 meter høje bygning ved motorvejen. Banneret viste en silhuet af Helle Thorning-Schmidt med en næse som Pinocchio.

- De har brudt løfterne ét for ét. Og når banneret nu hænger her, så er det selvfølgelig fordi, det her er arnestedet for den nuværende regering og Helle Thorning-Schmidts løftebrud, lød det fra Støjberg.

Hvorfor bruger I ikke jeres kampagnekroner på at skrive om jeres retninger på det her store banner, i stedet for at rakke ned på andre partier?

- Jeg synes ikke, det her er at rakke ned, jeg synes, man må betegne det som folkeoplysning. Det er jo ikke mig, Venstre eller Lars Løkke Rasmussen, der har brudt de her løfter. Det er Helle Thorning-Schmidt.

2015: "Folkets panderynker kan ikke fjernes med botox"

Det kan gå stærkt under en debat. Også lidt for stærkt.

Da Thomas Danielsen (V) i 2015 live-kommenterede en duel mellem sin daværende formand Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt (S), fik han på Twitter skrevet:

- Nej, HTS (Helle Thorning-Schmidt, red.) folkets panderynker kan ikke fjernes med botox.

Kommentaren blev hurtigt kritiseret af politiske med- og modstandere, og Danielsen måtte dagen efter til tasterne igen. Denne gang for at beklage.

2016: "Den lille svindler, der nu er statsminister"

Vi skal forbi endnu et eksempel på ord sagt bag lukkede døre. I dette tilfælde ytret af Mogens Lykketoft (S), et af Folketingets længst siddende medlemmer, som kan skrive både minister og partiformand cv'et.

Den lille svindler, der nu er statsminister

Mogens Lykketoft (S) om Lars Løkke Rasmussen

Da han i 2016 kunne fejre sin 70-års fødselsdag, inviterede han en gruppe gæster til reception på Christiansborg. Her indledte han med en kort tale, som få dage senere blev mailet ud til de flere end 50 deltagere. Herunder blandt andre Poul Nyrup Rasmussen, Mette Frederiksen og Uffe Ellemann-Jensen.

Her kaldte han den siddende regering for "den mest fladpandede populistiske regering, vi har haft i min levetid":

- Med en dybt utiltalende politik og nogle dybt usympatiske personer på nøgleposter. Det er sørgeligt, at den forrige regering var så talent- og profilløs, at den banede vejen tilbage for den lille svindler, der nu er statsminister, sagde Lykketoft.

På det tidspunkt sad Lars Løkke Rasmussen på statsministerposten, som han havde overtaget fra Lykketofts partifælle Helle Thorning-Schmidt.

Også dén episode har fået plads i politisk kommentator Hans Engells bog 'Lusepustere og slingrefise', hvor der står, at talen brød alle spilleregler for "personlig nedrakning og giftigheder" mellem politikere.

Engell skriver samtidig, at Lykketoft måtte have vidst, at talen ville slippe ud, når han sendte den til så bred en kreds af politikere fra partier på begge sider af den politiske midte.

Amerikanske tilstande?

Og lad os så rette blikket tilbage mod debatten mellem de tre partiledere lørdag.

For med opfordringen fra Mette Frederiksen om at tale ordentligt til og om hinanden fulgte også en ophedet beskyldning om, at Venstres retorik tenderer til amerikanske tilstande.

En påstand, som Jakob Ellemann-Jensen på ingen måde kunne nikke genkendende til.

- Hver gang der er nogen, der er uenige med én, kan man ikke pege og sige, at det er amerikanske tilstande. Der må være plads til politisk uenighed, svarede V-formanden.