Danmark vil sende fire kampfly og fregat til de baltiske lande
Der er en reel risiko for, at der kommer en ny væbnet konflikt i Europa, siger NATO. Nu har Danmark lagt sig fast på et bidrag.
Danmark har tilbudt NATO at sende fire F16-kampfly med 70 personer samt et fregat-bidrag med 160 personer til de baltiske lande.
Det fortæller forsvarsminister Trine Bramsen (S) efter et netop afsluttet møde i Det Udenrigspolitiske Nævn.
- Det er vigtigt at stå op for de værdier, vi tror på og sende et meget, meget klart signal til Rusland, siger forsvarsministeren, som samtidig fortæller, at det konkrete bidrag er efterspurgt af NATO og vil gælde fra om få uger og cirka tre måneder frem.
Rusland har samlet titusindvis af tropper langs grænsen. Samtidig har stormagten blandt andet krævet en ny sikkerhedspagt, der i praksis vil forvise NATO-styrker fra Estland, Letland, Litauen og Polen trods landenes medlemskab af alliancen, og en skriftlig garanti for, at hverken Ukraine eller noget andet land nær Rusland må optages.
Stadig uvist om de skal afsted
Den russiske ønskeseddel strider mod europæiske landes ret til selvbestemmelse, siger den danske forsvarsminister Trine Bramsen. Derfor tog hun allerede i et interview med Berlingske fredag bladet fra munden og slog fast, at Danmark er klar til at komme de baltiske lande til undsætning i tilfælde af russisk aggression.
På daværende tidspunkt kunne forsvarsministeren dog ikke løfte sløret for, hvilket bidrag der i givet fald ville blive tale om. Men efter nu at have rådført sig med Det Udenrigspolitiske Nævn står det altså klart, at der kan blive tale om et bidrag på i alt 230 personer.
- Nu vil der være en styrkegenererings-konference i NATO. Efter det vil vi vide, om vi skal sende dem. I så fald vil kampflyene skulle patruljere og sikre suverænitetshævdelse. Med vores fregat er det et situationsbillede og patruljering, siger forsvarsminister Trine Bramsen.
Samtidig lyder det fra udenrigsminister Jeppe Kofod (S), som ligeledes deltog på hastemødet, at Rusland vil blive mødt med "omfattende politiske- og økonomiske sanktioner, som ikke er set tidligere", hvis Rusland måtte invadere Ukraine.
Udenrigsministeren vil ikke offentligt komme ind på, hvilke sanktioner der i givet fald vil blive tale om. Men det vil foregå i tæt koordination med EU-lande, USA, Canada med flere, siger han.
Rusland afviser planer om invasion
Den danske regering er langt fra den første, der forsøger sig med tydelig tale overfor russerne.
I starten af december udtalte den amerikanske præsident, Joe Biden, efter et videomøde med Putin, at Rusland kommer til at betale "en forfærdelig pris", hvis landet invaderer Ukraine. Med den amerikanske præsidents egne ord gjorde han det "fuldstændig klart", at hvis Putin rykker ind i Ukraine, vil "konsekvenserne for hans økonomi blive ødelæggende".
Senere samme måned blev der igen oprettet en direkte linje mellem de to statsoverhoveder. Denne gang på opfordring fra Putin, som lod Biden vide, at den varslede reaktion fra amerikansk side vil være det samme som "fuldstændig at afbryde samarbejde og forbindelser" mellem USA og Rusland.
Selv afviser Rusland at have planer om en invasion og beskylder omvendt NATO for at bidrage til konflikten.
- Alliancen er på det seneste overgået til direkte provokationer og en dertilhørende stor risiko for en væbnet konflikt, sagde den russiske viceforsvarsminister, Alexander Fomin, ifølge det russiske nyhedsbureau Tass på en pressebriefing kort tid efter jul.
Konflikten mellem Rusland og Ukraine
Rusland annekterede den ukrainske halvø Krim i marts 2014, efter at prorussiske oprørere gennemførte en folkeafstemning om Krims tilhørsforhold. Afstemningen, der ikke er internationalt anerkendt, viste et flertal til fordel for Rusland, og herefter blev Krim ifølge russerne en del af Rusland.
Ukraine anerkender ikke den russiske besættelse af Krim. Det samme er tilfældet for EU, der fordømmer krænkelsen af folkeretten. Som reaktion på annekteringen indførte EU de første sanktioner mod Rusland i juni 2014.
Andre EU-foranstaltninger, der er indført som reaktion på krisen i Ukraine, omfatter økonomiske sanktioner mod bestemte sektorer i den russiske økonomi og individuelle restriktive foranstaltninger.
Reel risiko for væbnet konflikt
Fredag afholdt NATO et virtuelt hastemøde om situationen i Ukraine, hvorefter generalsekretær Jens Stoltenberg slog fast, at det altid vil stå Ukraine frit for, om de ønsker at være en del af forsvarsalliancen.
Samtidig understregede han, at der er "en reel risiko for, at der kommer en ny væbnet konflikt i Europa", og at han håber på snarlige diplomatiske fremskridt.
De kommende dage er der planlagt en række møder mellem Vesten og Rusland.
Blandt andet mødes viceudenrigsministrene for henholdsvis USA og Rusland, Wendy Sherman og Sergei Ryabkov, mandag i Geneve, mens Ukraines udenrigsminister, Dmytro Kuleba, mødes med NATO-generalsekretæren i Bruxelles.