Formandskampen spidser til - og når den er slut, kan DF være forandret for altid
ANALYSE: Messerschmidt er favorit til at vinde formandsvalget i DF. Troen på at Støjberg kommer, svinder time for time.
Når fredag bliver til lørdag, lukker vinduet i.
Inden da skal DF-medlemmer, der drømmer om at sætte sig på formandsposten i det kriseramte parti, have meddelt partisekretær Steen Thomsen, at de ønsker at stille op.
Kandidatfeltet består foreløbigt af fire - og der er én klar favorit: Morten Messerschmidt.
For få uger siden fik han annulleret sin dom for EU-svindel, og han har i mere end en måned, sammen med en række allierede i partiet, haft travlt med at indsamle stiller-erklæringer.
Ifølge kilder i Messerschmidt-lejren er det lykkedes at indsamle mere end 400 underskrifter. Det er langt flere end de 25, der er krævet for at kunne opstille – og hvis alle de stillere også rent faktisk ender med at møde op og stemme på Messerschmidt ved årsmødet 23. januar, er vurderingen hos Messerschmidts allierede, at det vil være nok til et flertal.
Konkurrent vil være væk
Messerschmidt gør i disse dage meget ud af at sige, at han ønsker at samle partiet, men et Dansk Folkeparti under hans ledelse vil formentlig betyde et farvel til en lang række markante personer, der ellers har været toneangivende indtil nu.
Enten fordi de selv vælger at skrue gevaldigt ned for engagementet eller helt forlader Dansk Folkeparti. Eller fordi Messerschmidt ønsker at sætte et nyt hold i sit forsøg på at genrejse partiet.
Martin Henriksen, én af Messerschmidts modkandidater til formandsposten og medlem af DF’s hovedbestyrelse, har allerede meddelt, at han næppe vil fortsætte med at være en del af et parti, hvor Messerschmidt er i spidsen.
I så fald vil flere af Henriksens støtter i partiet formentlig gå samme vej.
Dårlig stemning i toppen
Det er også efterhånden svært at se den afgående formand Kristian Thulesen Dahl spille en nævneværdig rolle i et Messerschmidt-ledet Dansk Folkeparti. Forholdet mellem de to er ifølge kilder i partiet gået fra skidt til værre siden Thulesen i kølvandet på kommunalvalgskatastrofen i november meddelte, at han ønskede at trække sig.
Dengang slog Thulesen fast, at hans vigtigste opgave frem mod det ekstraordinære landsmøde var at skabe en ”ordentlig proces”, men ifølge Messerschmidt-lejren har den afgående formand gjort alt andet end det.
Først gik Thulesen i medierne med meldingen om, at Messerschmidts og Peter Kofods model for at stille op som et formandskab, slet ikke kan lade sig gøre med de gældende vedtægter i partiet.
Morten Messerschmidt svarede hårdt igen med det budskab, at han har fået en juraprofessor til at nærlæse partiets vedtægter og blåstemple Messerschmidt-Kofod-alliancens model.
I denne uge slog Thulesen så i et interview fast, at sagen om mulig svindel med EU-midler, hvor Messerschmidt er tiltalt, er en hovedårsag til partiets nedtur.
- Man kan se i tallene, at det er med Meld/Feld-sagen, vi får et knæk. Sagen har haft en fuldstændigt afgørende betydning. Der er en tid før og efter den sag for Dansk Folkeparti, sagde Thulesen i radioprogrammet P1 Debat.
Udtalelser, der af Messerschmidt-lejren bliver opfattet som et direkte angreb. Ifølge dem skal hovedårsagen til partiets nedtur snarere findes i det faktum, at Thulesen ikke valgte at gå i regering efter valget i 2015, og især at DF-formanden ikke havde et modsvar til Mette Frederiksens (S) valgkampstrumf, Arne-pensionen.
Endnu en tur i retten
Også Peter Skaarup, der sammen med Thulesen og Pia Kjærsgaard stiftede partiet tilbage i 1995, har været på kollisionskurs med Messerschmidt i en grad, så det kan være svært at se ham spille en markant rolle i partiet, hvis Messerschmidt sætter sig på formandsposten.
Da Messerschmidt i august blev kendt skyldig i svindel med EU-midler ved byretten (en dom, der senere er blevet annulleret grundet en inhabil dommer), spillede Skaarups vidneudsagn en afgørende rolle, hvilket efterfølgende påkaldte sig dele af baglandets vrede.
Messerschmidt havde også efter dommen selv svært ved at skjule sin utilfredshed over vidneudsagnene fra nogle af hans partifæller, og han har varslet en langt mere offensiv stil, når sagen igen skal for retten i løbet af i år. Og hvor Skaarup altså må formodes igen at skulle vidne.
Kilder i DF forventer også, at Messerschmidt som DF-formand vil gennemføre ændringer i partiets organisation. Eksempelvis spår mange, at Messerschmidt vil finde en anden pressechef end den nuværende, Jesper Beinov.
Andre rykker frem
Til gengæld lyder vurderingen i DF, at en række personer under Messerschmidts ledelse kan se frem til at få en langt mere markant rolle i partiet. Det drejer sig blandt andet om partistifter Pia Kjærsgaard, der længe har været utilfreds med ikke at være inddraget mere af Thulesen.
Også medlem af Europa-parlamentet Peter Kofod vil komme til at spille en fremtrædende rolle. Det samme vil formentlig Anders Vistisen, nu tidligere medlem af Europa-Parlamentet, som ikke blev genvalgt til hovedbestyrelsen i efteråret og i dag således ikke har noget tillidshverv i partiet.
Andre unge aktive, blandt andet René Danielsson, medlem af kommunalbestyrelsen på Bornholm, er også udset til at spille en større rolle under Messerschmidts lederskab.
Samlet set tyder meget altså på, at Messerschmidt som formand vil betyde de mest gennemgribende forandringer i Dansk Folkepartis historie.
Kæmper for at få en duel
Alt sammen forudsætter det selvfølgelig, at Messerschmidt trækker sig sejrrigt ud af formandsvalget 23. januar. Og selvom han er favorit, er det naturligvis ikke en given ting i skrivende stund.
Blandt de tre øvrige kandidater vurderes Martin Henriksen at være Messerschmidts største konkurrent. Henriksen, der blev valgt til hovedbestyrelsen med flest stemmer af alle kandidater på efterårets årsmøde, fik tidligere på ugen opbakning fra folketingsmedlem Bent Bøgsted.
Martin Henriksen kæmper i disse dage en ihærdig kamp for at få stablet en egentlig debat på benene med Morten Messerschmidt. Det ser ikke ud til at lykkes – Morten Messerschmidt afviser nemlig at stille op.
Den tredje kandidat, Merete Dea Larsen, hører man ikke meget til i øjeblikket. Hverken i offentligheden, og ifølge en række kilder i DF heller ikke internt, hvilket vækker undren.
Den fjerde kandidat, Erik Høgh-Sørensen, er anderledes aktiv med læserbreve og hyppige opslag på sociale medier, hvor han langer ud efter Messerschmidt og Kofod.
Det er dog svært at få øje på den politiske forskel mellem ham og Martin Henriksen, som derfor kan risikere at kannibalisere på hinandens stemmer.
Og er efterårets hovedbestyrelsesvalg, hvor begge stillede op, en nogenlunde rettesnor, står Henriksen langt stærkere end Høgh-Sørensen blandt partiets bagland.
Støjberg stadig tavs
Og så er der selvfølgelig den store joker, Inger Støjberg. Partiet forsætter frieriet til den nu rigsretsdømte tidligere Venstre-kvinde, og har blandt andet nu officielt tilbudt hende et lønnet job.
Men troen på, at hun i allersidste øjeblik skulle melde sig på banen som kandidat, er efterhånden væk hos langt de fleste.
Det mest sandsynlige scenarie vurderes nu at være, at Støjberg i de kommende måneder vil se tiden an. Hvis en ny DF-formand får styr på de interne stridigheder, kan det ikke udelukkes, at hun på et senere tidspunkt melder sig ind.