Politik

Formandsvalgkampen er skudt i gang - Henriksen og Messerschmidt kappes om at stramme

DF's mest fremtrædende formandskandidater fremlægger hver deres opsigtsvækkende forslag. Det handler om at få politik ind i valgkampen.

Den ene vil fjerne udlændinges ret til sociale ydelser i Danmark. Den anden vil straffe kriminelle med fængsel på livstid, hvis de bliver dømt for den tredje banderelaterede forbrydelse.

Velkommen til formandsvalgkamp i Dansk Folkeparti.

23. januar skal de delegerede vælge partiets næste formand ved et ekstraordinært årsmøde i Herning Kongrescenter.

Foreløbig har næstformand Morten Messerschmidt meldt sig som formandskandidat ligesom hovedbestyrelsesmedlemmerne Martin Henriksen og Merete Dea Larsen samt Erik Høgh-Sørensen, der sad i hovedbestyrelsen indtil seneste årsmøde i september.

Det er de to førstnævnte, der nu for alvor skyder valgkampen i gang med hvert sit politiske forslag. Martin Henriksen står bag forslaget om en grundlovsændring, der skal fratage udlændinge retten til danske ydelser som SU og børnepenge, mens Morten Messerschmidt er afsender på forslaget om en "three strikes and you're out"-praksis, som ellers kendes fra det amerikanske retssystem.

Begge forslag er "Dansk Folkeparti classic", siger TV 2s politiske redaktør, Hans Redder. Og de er et forsøg på flytte valgkampens fokus væk fra personlige intriger og retssagerne mod Inger Støjberg og Morten Messerschmidt og over mod politik.

- Med det her forsøger de at få noget politik ind i den debat, der også er, om, hvad det er for en vej, Dansk Folkeparti skal gå for at komme ud af den krise, de står i i øjeblikket. For én ting er, at der er nogle personlige problemer mellem mange af topfigurerne i Dansk Folkeparti. Noget andet er, at man i den grad også har brug for at begynde at snakke politik igen i Dansk Folkeparti, siger Hans Redder.

DF's store udfordring

De to formandskandidaters forslag vidner om, at uanset hvem af dem, der skulle blive formand, vil man stadig kunne kende DF på stram udlændinge- og retspolitik. Det vil ikke ændre sig.

Det store spørgsmål er dog, om der stadig er en plads til sådan et parti i dansk politik?

- En af udfordringerne for Dansk Folkeparti er, at de stod forholdsvis alene med nogle af de her positioner tidligere. For årtier siden var der ikke andre, der havde lige så stram og hårdhændet udlændingepolitik og retspolitik, men det er der jo i den grad nu, siger den politiske redaktør.

Han nævner Socialdemokratiets bevægelse på udlændingeområdet og Nye Borgerlige, der forsøger at overgå det gamle strammerparti, mens partierne over en bred kam taler om hårdere straffe, særligt for organiseret kriminalitet og bandekriminalitet.

- Det er noget af det, der er Dansk Folkepartis store udfordring: at nogle af deres tidligere vindersager, som de havde for sig selv, har mange andre partier nærmet sig. Det er lykkedes dem at trække dansk politik i en retning, og det bider dem på mange måder bagi nu, for de står tilbage og ser mindre unikke ud. Det er måske netop derfor, de står i den krise, de står i nu, siger Hans Redder.

Der skal en dæmper på de interne magtkampe

Martin Henriksens forslag vil kræve en grundlovsændring. Det er så omfattende en proces, at det ikke er sket siden 1953, hvor tronfølgeloven blandt andet blev ændret.

Messerschmidts forslag får indtil videre en hård medfart fra den juridiske verden. Og med partiets nuværende 16 mandater i oppositionen er forslagene formentlig langtfra realiserbare i den nuværende parlamentariske situation.

Dansk Folkeparti skal finde deres eksistensberettigelse i den nye politiske verden på Christiansborg

Hans Redder, TV 2s politiske redaktør

Men det gør det ikke irrelevant at komme med forslagene, mener Hans Redder. For det handler om at vise, hvilken vej de to formandskandidater ønsker at trække partiet og dansk politik på sigt.

Der er også behov for nytænkning for at vende partiets nedadgående udvikling, der senest kulminerede med et katastrofalt kommunalvalg i november, hvor DF blev mere end halveret i landets byråd.

Første skridt bliver at få "lagt en dæmper på nogle af de meget giftige interne magtkampe", mener Hans Redder, der bemærker, at det er velkendt i Dansk Folkeparti, at Messerschmidt og Henriksen ikke kan udstå hinanden.

Men selv hvis det skulle lykkes at få ro på i partiet, er problemerne ikke løst.

- De står stadig med den her store strukturelle politiske udfordring. Altså at der simpelthen er mange partier, som er gået ind på det område, Dansk Folkeparti tidligere havde som deres eget, siger Hans Redder.

- Så Dansk Folkeparti skal finde deres eksistensberettigelse i den nye politiske verden på Christiansborg, hvor de ikke bare kan regne med at være dem, danskerne peger på som partiet med den strammeste udlændingepolitik eller den hårdeste retspolitik. Der er mange om buddet.

Opgør med fortidens politik

Indtil nu har alliancen mellem Morten Messerschmidt og europaparlamentariker Peter Kofod bebudet flere ændringer af DF-linjen de senere år.

Blandt andet lægger de op til at føre en anden økonomisk politik end den, der blev kendetegnende for partiet under Lars Løkke Rasmussens regeringer fra 2015 til 2019, hvor Dansk Folkeparti modarbejdede skattelettelser, særligt topskattelettelser - til stor frustration for Liberal Alliance.

Duoen, der bejler til formands- og næstformandsposten, udelukker derimod ikke topskattelettelser i fremtiden.

De lover også, at de ikke vil gentage fortidens fejl og forpasse en chance for at gå med i en blå regering, hvis muligheden byder sig.

Nye formandskandidater kan melde sig frem til 7. januar.