Politik

Sprængfarlige forhandlinger venter Mette Frederiksen - og hun risikerer et eklatant nederlag

ANALYSE: Efter et hæsblæsende år har julefreden sænket sig på Christiansborg. Når det nye år skydes ind, venter der flere sprængfarlige forhandlinger.

Det herrens år 2021 skriver sig ind i de politiske historiebøger som ét af de mest dramatiske i nyere tid.

Coronaen lukkede landet ned i flere omgange. Genåbningsaftaler gav os hverdagen tilbage.

Brede flertal lavede aftaler om fremtidens infrastruktur og grøn omstilling af landbruget.

Det blev afsløret, at statsminister Mette Frederiksen (S) automatisk slettede sms-beskeder fra de afgørende dage, hvor regeringen besluttede at aflive alle mink.

Og så blev Inger Støjberg dømt i Rigsretten for ordren om at adskille asylpar og kendt uværdig til at sidde i Folketinget.

Det er på mange måder et opsigtsvækkende år på Slotsholmen, der nu går på hæld.

Dramaet fortsætter efter nytår

Når krudtrøgen fra nytårsfejringen har lagt sig, venter der et nyt og uforudsigeligt år i dansk politik.

Allerede på årets første dag skal Mette Frederiksen bruge sin nytårstale til at tegne konturerne af den dosmerseddel, hun har liggende for resten af folketingsåret.

En af de vigtigste opgaver for regeringen bliver at lande en aftale om reformudspillet ’Danmark kan mere I’ fra september.

Her præsenterede regeringen dens ideer til, hvordan der kan skaffes flere hænder på arbejdsmarkedet. Blandt andet ved at sænke dagpengesatsen for nyuddannede ledige og ved at kræve en 37 timers arbejdspligt til udlændinge på kontanthjælp.

Udspillet er et prestigeprojekt for Mette Frederiksen og var tænkt til at skabe en socialdemokratisk platform frem mod næste valg.

Men det risikerer at ende som en stor fuser for regeringen.

Nyt styrkeforhold mellem blokkene

Regeringen går efter at lave en bred politisk aftale om udspillet. Det er også skruet sammen, så der er elementer med klar appel til støttepartierne og elementer med lige så klar appel til de borgerlige partier.

Men regeringen slog ikke til og lavede ikke en hurtig aftale. Nu er den parlamentariske situation i Folketinget helt anderledes, og det gør det sværere at lave et bredt forlig.

Da udspillet blev fremlagt, stod Socialdemokratiet til godt 30 procent af stemmerne i målingerne, og der var stadig markant rødt flertal. Nu er regeringspartiet raslet ned og får opbakning fra omtrent 26 procent af befolkningen, mens der er dødt løb mellem blokkene.

Den udvikling betyder, at prisen for at lave en aftale med de blå partier er steget.

Det er et sandsynligt scenarie, at reformudspillet slet ikke bliver til noget

Især Venstre og Det Konservative Folkeparti har samstemmende krævet mere udenlandsk arbejdskraft og topskattelettelser, hvis de skal være med i et forlig. De krav har regeringen og især støttepartierne svært ved at acceptere.

Sætter Frederiksen i dilemma

Det nye styrkeforhold sætter regeringen i et dilemma: Hvis de borgerlige får indfriet deres krav om skattelettelser i toppen, risikerer Mette Frederiksen at få Enhedslisten på nakken.

Præcis som i 2012, da Thorning-regeringen sænkede topskatten og ifølge Johanne Schmidt Nielsen (EL) ”pissede på de mennesker, der havde stemt på en ny regering.”

Hvis regeringen igen aftaler topskattelettelser med højrefløjen og skubber Enhedslisten fra sig, kan det blive dyrt i et andet af forårets store forhandlingsforløb, når regeringen skal forsøge at lave et nyt ydelsessystem.

Her har Enhedslisten truet med at vælte regeringen, hvis der ikke laves en aftale, der gør op med børnefattigdom.

Begynder regeringen at føre økonomisk reformpolitik med de blå, rykker det ved smertegrænsen ved reformen af ydelserne. Så skal regeringen for alvor levere i kampen mod fattige børn og mindre ulighed.

Kan tabe det hele på gulvet

I regeringens inderste cirkler ser man det som et sandsynligt scenarie, at reformudspillet slet ikke bliver til noget.

Lykkes det ikke at lave en reformaftale, kan udspillet bruges som valgoplæg

Ender det sådan, vil det være et eklatant nederlag for Mette Frederiksen og hendes regering.

Udspillet skulle markere, at statsministeren nu endelig kunne komme videre med sit politiske projekt efter coronapandemien.

Læg i øvrigt mærke til det lille 1-tal i titlen på ’Danmark kan mere I’. Det er nemlig planen, at regeringen vil komme med en perlerække af reformudspil. Blandt andet om klima og uddannelse.

Men hvis det første udspil ikke bliver til en politisk aftale, kan Mette Frederiksen ikke med troværdighed præsentere hverken en 2’er eller en 3’er.

Bliver reformudspillet et valgoplæg?

Da Mette Frederiksen præsenterede reformudspillet, var det en del af en tiårsplan, der skulle give socialdemokratiske bud på løsninger af de samfundsproblemer, hun mener, vi står over for.

På den måde forsøgte statsministeren at styre den politiske samtale og definere, hvad der skal diskuteres – både nu og i den valgkamp, der kommer inden for de næste 18 måneder.

Den strategi havde Mette Frederiksen ikke meget held med i efteråret, og nyhedsdagsordenen blev hurtigt overtaget af andre sager. Afghanistan-evakueringen og mink-sagen eksempelvis.

De her forhandlinger skal du også holde øje med

I starten af året kommer skatteminister Morten Bødskov (S) med et bud på, hvordan der kan indføres en CO2-afgift. Den skal ramme alle virksomheder uden at skade konkurrenceevnen.

Kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) skal forhandle et nyt medieforlig. Her vil regeringen styrke de lokale medier og regulere techgiganter som Facebook og Google.

Og så skal sundhedsminister Magnus Heunicke (S) lave en sundhedsaftale, der aflaster sygehusene og giver mere kapacitet. Det skal ske ved at styrke det kommunale og nære sundhedsvæsen.

Siden da er manglen på arbejdskraft steget, og derfor har regeringen nu en oplagt mulighed for at genstarte reformdebatten.

Lykkes det ikke for regeringen at lave en reformaftale, kan udspillet i stedet bruges som et valgoplæg.

Hvis det nye styrkeforhold i Folketinget begrænser regeringens manøvrerum for meget, er det ikke sikkert, Mette Frederiksen venter halvandet år med at udskrive valg.

Så kan hun i stedet blive fristet til at rense luften i Folketinget og bede danskerne om et nyt mandat.

2021 har været et helt vildt år i dansk politik. Meget tyder på, at 2022 bliver mindst lige så dramatisk.

Godt nytår!