Politik

Et vildt år i dansk politik er forbi - her er 10 episoder, vi vil huske

TV 2s politiske redaktion har samlet ti højdepunkter fra året, der er gået, og talt med nogle af hovedpersonerne.

Du husker det måske som meget fjerne minder, men den er god nok.

Da året begyndte, var både Lars Løkke Rasmussen og Inger Støjberg medlemmer af Venstre.

Det var også i år, at en glad Magnus Heunicke kunne fortælle om en smitte “under fuldstændig kontrol” og et genåbnet samfund som før coronaens indtog.

Og et par måneder senere nærmest eksploderede Dansk Folkepartis stifter, Pia Kjærsgaard, i et vredesudbrud under partiets dramatiske årsmøde.

I 2021 er der sket så voldsomt meget i dansk politik, at det kan være svært at finde rundt i det hele.

Derfor har TV 2s politiske redaktion samlet ti højdepunkter med dertilhørende citater fra året, der er gået i dansk politik. Og i flere af tilfældene har vi taget en snak med hovedpersonerne, der fortæller, hvordan de husker tilbage på episoderne.

- Jeg har besluttet at sætte mig selv fri

2021 var præcis 22 timer og 14 minutter gammelt, da Lars Løkke Rasmussen detonerede årets første politiske bombe. Efter 40 års medlemskab meldte den mangeårige formand og tidligere statsminister sig ud af Venstre.

Det skete i et opslag på Facebook.

- Jeg har besluttet at sætte mig selv fri og melde mig ud af Venstre efter 40 års medlemskab, skrev Løkke blandt andet.

Forud var gået en valgkamp i 2019, hvor Lars Løkke Rasmussen som Venstre-formand og statsministerkandidat pludselig havde foreslået et regeringssamarbejde hen over midten med ærkerivalen Socialdemokratiet.

Formålet var ifølge Løkke at isolere "yderfløjene" i dansk politik, men i store dele af Venstre var der utilfredshed med det for nogle nærmest kætterske forslag. Lars Løkke Rasmussen blev kort efter valget afsat som formand, og den nye Venstre-formand, Jakob Ellemann-Jensen, havde ikke tænkt sig at videreføre tankerne.

Venstre hørte til i blå blok, mente Ellemann. Løkke var uenig, og det var en af hovedårsagerne til, at han meldte sig ud.

- Det er den her dag, vi har ventet på

Sjældent har en minister set så glad ud, som da sundhedsminister Magnus Heunicke (S) kom gående i sommersolen på vej mod nye genåbningsforhandlinger med resten af Folketingets partier på nær Nye Borgerlige tilbage i juni.

Nu skulle der lempes "meget, meget, meget betragteligt" for covid-19-restriktionerne, fortalte den begejstrede minister.

- Vi står et fantastisk sted. Det er den her dag, vi har ventet på gennem alle de hårde måneder.

Med bred opbakning i Folketinget blev der sagt farvel til mundbind og coronapas, og barerne kunne igen holde åbent til midnat.

- Det er den her dag, vi har ventet på, lyder det fra en glad Magnus Heunicke forud for onsdagens genåbningsforhandlinger.

Men så kom efteråret. I Sydafrika dukkede der pludselig en ny og yderst smitsom covid-19-variant op, og nu skulle vi alle sammen lære, hvordan man udtaler Omikron.

I december satte antallet af smittede rekord, julefrokoster blev aflyst, og juledagene blev endnu en gang forbeholdt de allernærmeste.

Statens Serum Institut advarede om en januar måned, der ville blive “den værste under pandemien”, og Søren Brostrøm ville ikke udelukke, at corona er kommet for at blive.

Så nu længes de fleste af os efter endnu en varm junidag, der kan vække os fra det, der føles som ét langt uendeligt covid-19-mareridt.

- Jeg skal vel ind og renses

Det var med en tydelig henvisning til Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, da Inger Støjberg for første gang skulle møde op i Rigsretten til et indledende retsmøde tilbage i juni.

- Jeg ved, præcis hvad jeg har sagt og gjort. Så jeg skal vel ind og renses her over 36 retsdage, sagde den tidligere Venstre-næstformand.

- Jeg kan jo forstå på Jakob Ellemann, at det var en slags rendselsproces, jeg skulle i gang med nu, så jeg skal vel ind og renses over en 35-36 retsdag, siger hun.

Formuleringen var formentlig inspireret af den Facebook-opdatering, som formand Jakob Ellemann havde skrevet et halvt år inden, og som gjorde det klart, at han og resten af Venstre støttede en rigsretssag mod deres tidligere partifælle.

- I Venstre kan vi ikke acceptere, at danskerne efterlades et indtryk af, at vi trækker på skuldrene, når det handler om at overholde loven. Vi vil renses for den anklage, skrev Jakob Ellemann.

Efter de 36 retsdage faldt dommen over Inger Støjberg i december. Straffen på 60 dages ubetinget fængsel betød, at hun 21. december blev vurderet uværdig til at fortsætte som folketingsmedlem af et flertal i Folketinget og straks derefter måtte forlade Folketingssalen.

- Der kommer en konservativ statsminister igen

Til stående klapsalver fra 1000 delegerede afsluttede Søren Pape sin tale ved Det Konservative Folkepartis landsråd i september med en reference til Danmarks seneste konservative statsminister:

- Måske kan vi endda sammen nå derhen, som Poul Schlüter fortalte om, sagde formanden.

- Han udtrykte det i sit livs sidste interview: Der kommer en konservativ statsminister igen.

Søren Pape Poulsen runder sin tale af, hvor han startede: hos Poul Schlüter.

Med meningsmålinger med historisk stor opbakning i ryggen havde Søren Pape nu peget på sig selv som et muligt nyt bud på en statsministerkandidat i blå blok.

Sådan blev det i hvert fald tolket af flere medier. Men for Søren Pape handlede det om at fortælle partiets medlemmer om den tillid og tro på partiet, som Poul Schlüter havde lige indtil det sidste.

- Det var et citat fra det sidste interview, han nåede at give, og det var til vores medlemsblad. Det var vi stolte af, fortæller Søren Pape i dag til TV 2 om citatet, han brugte i sin tale.

- Jeg håber da inderligt, at han får ret. Om det så bliver mig eller en anden, der bliver konservativ statsminister, må tiden vise.

Siden har Søren Pape overvejet, om det var en fejl at bruge citatet i talen.

- Det blev jo tolket, som om at nu var jeg statsministerkandidat, men det handlede slet ikke om mig. Det handlede om Schlüters tillid og stærke tro på partiet efter en række svære år. Det gjorde mig virkelig glad i hjertet.

Søren Pape vil endnu ikke tage stilling til, om hans eget mål er at blive statsminister.

- Det handler om mine egne ambitioner, og det må jeg jo gøre op med mig selv, men der er vi ikke endnu.

Da Pia Kjærsgaard blev vred foran rullende kameraer

Dansk Folkepartis årsmøde 18. september vil formentlig gå over i partihistorien som det mest dramatiske nogensinde.

Årsmødet plejer at foregå i god ro og orden og med masser af klappen i takt, men under valget til partiets hovedbestyrelse skete der noget uforudset.

Dansk Folkepartis tidligere udlændingeordfører Martin Henriksen brugte sin tale til at gå hårdt til angreb på sit partis kurs på udlændingeområdet. Den var blevet alt for blød og tonen næsten "halvradikal", mente han.

I et parti, der har defineret sig selv som modsætning til Radikale Venstre, er den slags prædikater bestemt ikke en hædersbetegnelse. Og fra sin plads lige foran talerstolen gestikulerede partistifter Pia Kjærsgaard arrigt, mens Martin Henriksen talte.

TV 2s kamera fangede optrinnet, hvor Pia Kjærsgaard vendte sin tommelfinger nedad og pegede op mod Martin Henriksen, mens hun tydeligt skældte ham ud.

Martin Henriksens får Pia Kjærsgaard til at ryste kraftigt på hovedet, ligesom hun vender tommelfingeren nedad. Video: Anders Masannek Jørgensen

Billederne gik siden hele medielandskabet rundt, og Pia Kjærsgaard forklarede efterfølgende sin ophidselse sådan her:

- Jeg bliver vred, når man underkender vores udlændingepolitik, som vi har kæmpet for i masser af år.

I dag kan hun stadig blive vred, når hun over for TV 2 tænker tilbage på episoden.

- Jeg reagerede spontant. Det var en meget, meget modbydelig tale. Fuldstændigt grænseoverskridende for mig. Samtidig var jeg var fyldt op af, at han havde været så meget ude i medierne og været negativ. Det gjorde han sig så store anstrengelser for at følge op på med årsmødetalen, og det provokerede mig.

Ville du gerne have været det foruden?

- Nej, egentlig ikke. Jeg ville gerne have været hele situationen foruden, helt sikkert. Men jeg fortryder ikke min reaktion. Jeg lader andre om at fortryde.

Men var du med den her optræden ikke også med til selv at bære brænde til bålet og lave rigtig dårlig reklame for Dansk Folkeparti?

- Hele årsmødet var en rigtig dårlig reklame for Dansk Folkeparti, og jeg håber aldrig nogensinde, at vi kommer til at opleve det igen.

Skuffet Fogh kaldte Løkkes opførsel "fuldstændig urimelig"

Engang var de nære allierede og nummer et og to i Venstres hierarki. Siden har stemningen mellem Anders Fogh Rasmussen og Lars Løkke Rasmussen ændret sig markant.

Det fortalte Anders Fogh Rasmussen i et opsigtsvækkende interview med TV 2 under Venstres landsmøde i Herning 10. oktober.

Fogh har ellers haft som princip, at han siden sit farvel til dansk politik i 2009 hverken har blandet sig i indenrigspolitik eller Venstre, men på landsmødet kunne han ikke længere holde sig tilbage. Skuffelsen over hans efterfølger på formandsposten i partiet var for stor.

Det ville ikke skabe god stemning, hvis Lars Løkke Rasmussen skulle beslutte sig for at dukke op hos Venstre igen, lyder det fra Anders Fogh.

Anders Fogh Rasmussen langede ud efter Løkke og beskyldte ham for at have behandlet Venstre dårligt. Blandt andet ved at have lavet et nyt parti og gentagne gange kritiseret den nye ledelse i partiet.

- Venstre har jo givet så meget til Lars Løkke og støttet ham på så mange måder gennem tidens løb, at jeg synes, det er fuldstændigt urimeligt, at han opfører sig sådan over for sit gamle parti. Men det gør han, og det må jo så være op til ham, lød det blandt andet fra Anders Fogh Rasmussen.

Barbara Bertelsen ville have minister til at lægge sig ned og rulle sig

Selvom departementschef i Statsministeriet Barbara Bertelsen løbende har slettet sine sms’er siden 2019 og muligvis før, dukkede flere af dem alligevel op under en række afhøringer i Minkkommissionen.

Særligt under afhøringen af daværende departementschef i Miljø- og Fødevareministeriet Henrik Studsgaard blev det tydeligt, at Statsministeriet var dybt involveret i minksagen.

- Hvornår kommunikerer I (og lægger jer ned og ruller jer, som vi vendte ;), skrev Barbara Bertelsen i en sms til Henrik Studsgaard 9. november 2020, efter daværende fødevareminister Mogens Jensen havde forklaret medierne, at situationen med smitte blandt mink var så alvorlig, at “man ikke kunne afvente lovgivningen”.

Det var en forkert udlægning, mente Barbara Bertelsen og ville have Mogens Jensen til hurtigt at trække i land og rulle sig.

- Lige om lidt - vi skal lige have godkendt præciseret brev til minkavlerne, svarede Henrik Studsgaard den utålmodige departementschef i Statsministeriet.

Tre minutter senere skrev Barbara Bertelsen igen til Henrik Studsgaard. Hun ønskede "max ydmyghed" fra fødevareministeren, skrev hun:

- Jeres ministers eneste chance for at vende denne er imidlertid at tage den oprigtigt og helhjertet på sig.

To dage efter vendte Mogens Jensen på en tallerken og kaldte nu det første brev til minkavlerne for en "fejl", fordi lovgrundlaget ikke havde været på plads. En uges tid senere trak han sig som minister.

- Lev med det

Presset på regeringen og særligt kritikken af statsministerens håndtering af sine sms’er var i starten af november blevet så massivt, at statsministeren indkaldte til et pressemøde.

Her fortalte hun, at det var departementschef Barbara Bertelsen, der havde rådet hende til at slette sine sms’er ud fra et sikkerhedshensyn. Det var Statsministeriets "formodning", at sletningen var begyndt i sommeren 2020, men det var ikke til at sige mere præcist, fordi statsministeren har skiftet telefon flere gange, forklarede hun.

En journalist fra DR's P3 ville gerne vide, om Mette Frederiksen også havde kaldt minkbranchen for "noget lort, der skulle lukkes", som en ansat i Statsministeriet havde gjort. Det afviste statsministeren, som hverken ville købe præmissen for spørgsmålet eller kritisere nogen af de involverede embedsmænd.

- De har knoklet en vis legemsdel ud af bukserne i halvandet år. Og jeg er faktisk ikke i tvivl om, vil jeg gerne have lov til at sige, at hvis ikke vi havde haft de embedsmænd i centrale ministerier i Danmark, som vi har haft, så havde vi ikke klaret denne her krise så godt, som vi har, sagde statsministeren og tilføjede:

- Så ja, der kan være røget en finke af panden og mere end det. Lev med det – lev med det.

- Der kan ryge en finke af panden. Lev med det. De steder, man ikke kom hurtigt ud af startboksen, der døde folk af corona, siger Mette Frederiksen.

De radikale truer regeringen: - Vi kan ikke fortsætte på den her måde

Regeringens støtteparti havde fået nok. Nu gik den ikke længere, og Radikale Venstres leder, Sofie Carsten Nielsen, indledte i november et hårdt angreb mod statsministeren og resten af regeringen, som hun kaldte for magtfuldkommen og egenrådig.

I et interview i Berlingske listede den radikale leder flere sager op, som havde fået hende til at miste tålmodigheden. Statsministerens sletning af sms’er, for sen aflevering af information til Folketingets Epidemiudvalg og regeringens "spin og mudderkastning" mod blå blok i minksagen.

Konsekvenserne for regeringen var partiformanden til gengæld lidt mere tilbageholdende med at sætte ord på.

- Jeg kan ikke se for mig, at vi bare fortsætter på samme måde som i de seneste år – som støtteparti for en etpartiregering, der kører i den rille, de gør nu. Det er ikke langtidsholdbart.

Betyder det så, at de radikale er klar til at vælte en socialdemokratisk regering, ville Berlingske gerne vide.

- Det er klart, at det også er en overvejelse, der hele tiden er. Men mit håb er, at den her kritik vil føre til, at den ændrer stil.

Efter katastrofevalg ville Thulesen Dahl ikke være "Komiske Ali"

Allerede de første resultater afslørede, at det ville blive endnu en hård valgaften for Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl.

- Først på aftenen lå vi på omkring fem procent, og jeg kunne regne ud, at vi ville ende endnu lavere, fordi de større byer endnu ikke var blevet talt op, fortæller han i dag til TV 2 om aftenen i november, da danskerne havde stemt til kommunalvalget.

Omkring klokken 22.30 forlod han sit kontor på Christiansborg for at tale med journalisterne, der ventede.

- På det tidspunkt vidste jeg godt, at jeg med stor sandsynlighed ville ende med at bruge kommunalvalget som baggrund for at træde tilbage, fortæller han i dag.

På valgaftenen sagde han ikke, at han ville trække sig, men åbnede alligevel lidt for muligheden:

- Jeg ville da være sådan en Komiske Ali, hvis jeg sagde, at det er helt naturligt, at jeg er i spidsen for Dansk Folkeparti i al fremtid, sagde han til de fremmødte journalister.

- Når jeg ikke sagde det på selve valgaftenen, er det, fordi man aldrig ved, om der pludselig dukker en positiv historie op. Sandsynligheden for det var lille, men jeg mente ikke, det var det rigtige at gøre på valgaftenen. Og så synes jeg egentlig også, at det er godt at sove på store beslutninger, siger Kristian Thulesen Dahl.

Med sin udtalelse på valgaftenen ville formanden vise, at han skam var i gang med at forberede sin afgang.

- Det handlede om at give et signal om, at hvis nu nogle internt i partiet hurtigt ville ud og problematisere mit formandskab, skulle de lige vente og se, hvad der var på vej.

Det ser ud til at blive et katastrofalt valg for Dansk Folkeparti, der ryger ud af en række byråd, og det betyder, at også hans formandspost bliver en del af evalueringen.

Cirka otte timer efter meldte Kristian Thulesen Dahl det så officielt ud. Han stoppede som formand for Dansk Folkeparti efter næsten ti år på posten.

- Jeg har det superfint med beslutningen. Jeg påtog mig ansvaret, og det er det rigtige for, at partiet kan komme godt videre, siger han og erkender, at partiet lige nu står i en svær overgangsfase, indtil der er blevet valgt en ny formand.

- Jeg har kun sagt ganske lidt om vores vedtægter. Min rolle er bare at forsøge at bede om noget ordentlighed i processen på de indre linjer.