Mette Frederiksen gav opsang om "god tid" til forberedelse, men læste ikke selv bilag
I et brev kalder Barbara Bertelsen det en forudsætning for "ægte politiske drøftelser", at ministre får tid til at læse materiale før udvalgsmøder.
Da regeringen 3. november traf beslutningen om, at alle landets mink måtte lade livet, var der ikke tid til en pause, så de deltagende ministre kunne læse det forberedende materiale om sagen. Derfor faldt konklusionen, uden en eneste efter egne udsagn havde nået at læse sig ned i sagens bilag.
Nu viser en aktindsigt, som TV 2 har fået, at statsminister Mette Frederiksen og hendes departementschef, Barbara Bertelsen, ellers i månederne op til beslutningen overfor resten af regeringen indskærpede vigtigheden af, at der var "god tid" til at forberede sig.
I et brev til sine departementschefskollegaer skrev Barbara Bertelsen sågar, at det var selve "forudsætningen for, at regeringsudvalgsmøderne kan bruges som forum for ægte politiske drøftelser".
- Materiale til regeringsmøder skal som altovervejende hovedregel sendes ud to dage før møde, så de deltagende ministre får den fornødne tid til en ordentlig forberedelse, skriver Bertelsen i brevet, der er sendt 14. august 2020.
To måneder tidligere havde statsministeren selv givet samme besked. Ikke alene til departementscheferne, men direkte til sine ministre.
- Statsministeren tilkendegav meget klart på ministermøde den 16. juni, at det fra efter sommerferien igen vil være sådan, at materiale til møder i Koordinationsudvalget, Økonomiudvalget og Udvalget for Grøn Omstilling skal udsendes i god tid før mødet, skriver Bertelsen 14. august.
Ingen læste bilag
Det var netop på mødet i regeringens Koordinationsudvalg og med statsminister Mette Frederiksen (S) for bordenden, at de danske mink fik dødsstødet. En beslutning, som regeringen siden opdagede, at den ikke havde hjemmel til at træffe.
Flertallet af ministre har forklaret, at de først blev bekendt med den manglende lovhjemmel den 8. november. Men havde de taget sig tid til at læse de bilag, de modtog seks minutter før mødets start 3. november, ville de have fået et praj om, at der med al sandsynlighed ville være spørgsmål om hjemmel, de ville være nødt til at forholde sig til.
Faktisk mener flere eksperter, at det burde have været åbenlyst for enhver, der måtte have læst bilagene. Problemet er bare, at ingen af de ministre, der deltog på mødet, fik tiden til det.
Eksempelvis modtog sundhedsminister Magnus Heunicke (S) først stakken af papirer fra en sekretær, da mødet var gået i gang. Han forsøgte "at skimme", forklarede han under sin afhøring 26. november, men fik det aldrig nærlæst. Og da udspørgeren i kommissionen ville vide, om der virkelig ikke var nogen, der foreslog en læsepause, lød det kortfattede svar nej.
Da statsminister Mette Frederiksen to uger senere som den femte minister i rækken satte sig i vidneskranken og fik samme spørgsmål, blev hun tydeligt irriteret, da udspørgeren ville vide, hvorfor hun som formand for udvalget ikke foreslog en kort læsepause. Det kunne måske have været klaret på fem minutter, anførte han.
- Det gør jeg ikke, fordi det er min klare overbevisning, at der er behov for at reagere. Vores store bekymring var at blive beskyldt for at sidde på en viden, som hele verdenssamfundet ville være optaget af, svarede Mette Frederiksen.
Forberedelse skal være "ordentlig og realistisk"
Spørgsmålet fra Jakob Lund Poulsen blev indledningen på en hård infight mellem statsministeren og kommissionens udspørger, som gentagne gange spurgte til, om Mette Frederiksen mente, at det var forsvarligt at tage en så stor beslutning uden at læse det skriftlige materiale fra blandt andet embedsværkets jurister.
Det var helt legitimt, forklarede Frederiksen, fordi hun ved mødets start havde indskærpet, at det var de enkelte fagministres ansvar at råbe op undervejs, hvis der var vigtig viden.
Det var der altså ifølge statsministeren ingen, der gjorde.
Ifølge Mette Frederiksens bisidder, advokat Lars Kjeldsen, var der tale om 60 siders notater og bilag, som ministrene på ingen måde kunne have læst på fem minutter. Men udspørgeren mente reelt kun, at der var tale om otte sider vedrørende lovhjemmel, som statsministeren og den øvrige regeringstop havde behøvet at orientere sig i.
Kun formand kunne beslutte læsepause
Uanset mængden af materiale, må man altså forstå på brevet fra Barbara Bertelsen, at alle ministerier bærer et ansvar for, at der lægges en "realistisk" plan, så "vi giver regeringen ordentlig og realistisk tid til at forberede sig til møderne".
Dog skriver departementschefen, at materiale "undtagelsesvist" kan udsendes senere, hvis der er tale om "en hastende sag". Det kan dog kun ske efter aftale med formanden for det pågældende regeringsudvalg.
Det vil sige, at det på mødet for minkbeslutningen alene var op til udvalgets formand, statsminister Mette Frederiksen, at afgøre, om der var brug for mere forberedelsestid eller ej.
Prioriterede ikke læsepause
Indkaldelsen til Koordinationsudvalgsmødet den 3. november faldt umiddelbart efter et møde mellem departementscheferne om eftermiddagen, og først derefter gik Erhvervsministeriet, Finansministeriet, Justitsministeriet, Miljø- og Fødevareministeriet og Sundheds- og Ældreministeriet i gang med at udarbejde materialet dertil.
Ifølge regeringens egen redegørelse blev materialet udsendt ad flere omgange, mens de endelige sider altså først nåede frem få minutter før mødestart.
Og selvom Barbara Bertelsen i månederne forinden havde indskærpet procedurerne for at "skabe mere tid til forberedelse og dermed styrke kvaliteten af sagerne", blev en læsepause ikke prioriteret den 3. november.
Tværtimod blev beslutningen som tidligere nævnt truffet uden, at en eneste af deltagerne på mødet havde læst bilagene, har ministrene selv forklaret.
"Der var travlt"
Under afhøringen af Mette Frederiksen lød det imidlertid fra statsministeren, at det ikke ville have gjort nogen forskel, hvis hun havde givet sine ministre og sig selv tid til at læse bilagene. For i papirerne forholder man sig alene til en dvalemodel og en afvikling af erhvervet, som i begge tilfælde ville kræve ny lovgivning.
Regeringen gik med en tredje model, har de siden forklaret og stædigt fastholdt. For ved udelukkende at beslutte, at alle mink skulle aflives, var der ifølge Mette Frederiksen hverken tale om dvale eller et farvel til branchen. Tværtimod blev det meget specifikt aftalt, at der ikke var tale om en reel lukning af minkbranchen, for gruppen af deltagende ministre forklaret.
- Jeg sidder som politisk ansvarlig, og jeg kan umuligt drage den konklusion, at hvis der mangler hjemmel til det ene, så er der heller ikke hjemmel til det andet, lød det fra Mette Frederiksen under afhøringen, hvor hun tilføjede, at det desuden også altid bør stå i coveret, "hvis der skal tilvejebringes hjemmel".
- Der er ikke anden forklaring på det her, end at der var travlt. Så jeg siger det her uden at bebrejde nogen, sagde Mette Frederiksen.