Lippert

Claus Hjort Frederiksen mener tilsyn med spiontjeneste gik bersærk

Claus Hjort Frederiksen langer i voldsomme vendinger ud efter tilsyn, der skal holde snor i Forsvarets Efterretningstjeneste.

Mandag blev fem ledende medarbejdere fra Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) pure frikendt for anklager om omfattende lovbrud og spionage mod danske statsborgere efter at have været hjemsendt siden august 2020.

Sagen har dog været helt forkvaklet håndteret, skadet Danmarks sikkerhed og de fem medarbejdere - herunder FE-chef Lars Findsen og tidligere departementschef i Forsvarsministeriet Thomas Ahrenkiel - burde aldrig have været hjemsendt.

Det siger tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) i 'Lippert' på TV 2 NEWS.

Nu vil jeg være forsigtig med, hvad jeg siger, og ellers må jeg risikere fængselsstraf

Claus Hjort Frederiksen, tidligere forsvarsminister i 'Lippert'

Her langer han ud efter både forsvarsminister Trine Bramsens og Tilsynet med Efterretningstjenesternes (TET) håndtering af sagen.

Trine Bramsen sendte medarbejderne i FE hjem efter en sønderlemmende kritik fra TET, hvor tilsynet blandt andet konstaterede, at FE holdt oplysninger skjult for dem.

Hvad skulle forsvarsministeren have gjort?

- Sagen handler om noget helt særligt. Efterretningstjenestens samarbejde med andre efterretningstjenester. Og er der noget, der er helligt, så er det at man ikke fortæller om kilderne, siger Hjort Frederiksen.

Sag risikerer at skade tillid til dansk spiontjeneste

Hjort Frederiksen er særlig kritisk ved, at spionageanklagerne mod FE-medarbejderne blev blotlagt i en pressemeddelelse.

Burde Trine Bramsen have dækket over tilsynets konklusioner?

- Hun burde i hvert fald ikke bare have kastet det ud i offentligheden. Selv i et demokratisk samfund, er der ting, der er så hemmelige, at vi ikke kan lægge det ud. Bramsen burde have dækket over tilsynets konklusioner, og det bliver endnu værre af at hele ledelsen sættes fra bestillingen, siger Hjort Frederiksen.

Han frygter, at forvirringen omkring de hjemsendte FE-medarbejdere skader udlandets og særligt USA's tillid til FE.

- Vi risikerer en tilbageholdenhed med at give os oplysninger. Det var ekstraordinært bemærkelsesværdigt, at sagen kom frem, som den gjorde, og at hele ledelsen blev fyret (hjemsendt, red). De her mennesker var dem, der havde kontakten med amerikanerne.

Tilsyn er gået bersærk

I 'Lippert' fortæller Claus Hjort Frederiksen, at Danmark i 1990'erne indgik en aftale med USA om, at den magtfulde amerikanske efterretningstjeneste NSA kunne aflytte danske internetkabler til at spionere mod andre lande og andre landes statsborgere.

- Nu vil jeg være forsigtig med, hvad jeg siger, og ellers må jeg risikere fængselsstraf, men jeg har været med til at orientere om, at den aftale fandtes. Og jeg vil bare sige, at når vi taler om de her ting, så har vi meget stor nytte af at være allieret med NSA.

Aftalen står fortsat ved magt, og Hjort Frederiksen siger, at det eksplicit er beskrevet, at NSA ikke må aflytte danskere eller trække oplysninger fra danske statsborgere.

Han anerkender, at det alligevel sker, men ifølge ham kun i et mindre omfang ved videregivelse af danske mobilnumre eller ip-adresser til NSA. Noget som TET er blevet orienteret om af Hjort Frederiksen, da han var forsvarsminister.

Ifølge den tidligere forsvarsminister er NSA-aftalen med til at placere Danmark i en lille og unik kreds af lande, der nyder en særlig fortrolighed med USA.

Derfor mener han også, at TET overreagerede i deres undersøgelse, der førte til hjemsendelsen:

- Jeg forstår slet ikke den bersærkergang tilsynet(TET, red.) er gået. Der har været et samarbejde gennem årene med tilsynet, hvor TET påpeger, når danske oplysninger er gledet igennem. Så forbedrer FE filtrene, så danskere eller danske ip-adresser ikke smutter igennem, men alle har opfattet det som en løbende proces.

Du kan godt leve med nogle smuttere hist og her i forhold til danske statsborgeres retssikkerhed?

- Ja, det kan jeg i hvert fald. Det har jeg ingen problemer med. Fordi der står en dansk ip-adresse i en efterretning, er det ikke sådan, at vi fiser efter folk, siger Hjort Frederiksen, der understreger, at FE og TET aktivt arbejder for at undgå udlevering af data på danskere.

Syv spørgsmål og svar om FE

Hvad er FE's opgaver?

Efterretningstjenestens virksomhed er fastsat ved lov, der beskriver FE’s opgaver som:

  • Udenrigsefterretningstjeneste og militær efterretningstjeneste
  • Militær sikkerhedstjeneste, der varetager funktionen som national sikkerhedsmyndighed inden for Forsvarsministeriets område
  • National it-sikkerhedsmyndighed, militær varslingstjeneste for internettrusler og statslig varslingstjeneste for internettrusler

Tjenesten indhenter og analyserer oplysninger om forhold i udlandet, som har betydning for Danmark og danske interesser. FE har derigennem til opgave at vurdere, bekæmpe og rådgive om aktuelle og fremtidige trusler.

FE skal på den måde give regeringen de bedste muligheder for at træffe beslutninger om rigets sikkerhed, så regeringen er fuldt oplyst om en mulig terrortrussel, cyberkriminalitet eller fremmede stater, der interesserer sig for danske forhold.

Hvordan er FE bygget op?

FE er overordnet organiseret i seks sektorer, som hver er yderligere opdelt i en række afdelinger.

  • Operation- og Indhentning indsamler informationer og stiller dem til rådighed for analyse på struktureret og organiseret måde
  • Politisk & Militær Analyse bearbejder og analyserer informationer og formidler dem videre.
  • Kontraterror afdækker, varsler og modvirker terrortruslen fra terrornetværk i udlandet, som truer Danmark og danske interesser.
  • Center for Cybersikkerhed er Danmarks nationale it-sikkerhedsmyndighed
  • Den militære Computer Network Operations (CNO) har ansvaret for at støtte Forsvarets operationer gennem både defensive og offensive cyberoperationer.
  • Udvikling & Ressourcer har ansvaret for drifts- og udviklingsopgaver i FE.
Hvordan arbejder FE?

Størstedelen af en efterretningstjenestes arbejde er selvsagt hemmeligt og underlagt diskretion, så detaljerne er ikke offentligt kendt. Selv forklarer FE, at hensynet til kilder, samarbejdspartnere, kapaciteter, metoder og personalets sikkerhed sætter grænser for, hvilken information man kan offentliggøre.

Men FE oplyser, at man for at løse sine opgaver opererer "både ude og hjemme", og at de opnår meget af deres viden "gennem målrettet og hemmeligt efterretningsarbejde". Blandt andet får FE informationer fra andre efterretningstjenester og enkeltpersoner i udlandet.

Foruden agenter i kød og blod bruger FE aktivt de muligheder, som den teknologiske udvikling giver. For FE's vedkommende sker det "med en bred og dyb teknologisk ekspertise, mod, kreativitet og en praktisk evne til at integrere avancerede teknologier", lyder det.

Hvor holder de til?

FE er aktuelt placeret på fem kendte lokationer i Danmark, og hertil kommer de medarbejdere, der arbejder i udlandet i kortere eller længere perioder.

  • Kastellet i København (hovedkvarter)
  • Sandagergård på Amager
  • Lokaler på Østerbro i København (Center for Cybersikkerhed)
  • Station Amager, (indhentningsstation)
  • Skibsbylejren nær Hjørring (indhentningsstation)
Har der været andre skandaler i FE?

Efterretningstjenesten har tidligere været ramt af flere problematiske sager, men særligt to skiller sig ud, ifølge Peer Henrik Hansen, efterretningsforsker og ph.d. i koldkrigs- og efterretningshistorie.

  • Kejsergadesagen så dagens lys i 1969, da det blev afsløret, at FE havde en aflytningscentral i en af Københavns Universitets ejendomme i Kejsergade i København, som muligvis blev brugt til aflytning af udenlandske ambassaders telekommunikation. Sagen medførte stærk kritik af universitetet, FE og den siddende regering.
  • Hetler-sagen har navn efter Hans Hetler, der i 1970'erne var ansat af FE for at spionere mod den danske venstrefløj. Det var i strid med regeringserklæringen fra 1968, der forbød efterretningstjenesten at registrere danske statsborgeres lovlige politiske aktiviteter, og da sagen blev oprullet i medierne, nedsatte regeringen en kommissionsdomstol, og justits- og forsvarsministeren gik af.
Hvem kontrollerer FE's arbejde?

FE-loven fra 2013 fastsætter, at det uafhængige organ Tilsynet med Efterretningstjenesterne skal føre tilsyn med FE’s arbejde.

For FE gælder tilsynsopgaven kun for fysiske og juridiske personer, der er hjemmehørende i Danmark. Det vil sige for personer med en kvalificeret tilknytning til det danske samfund.

Hvad ved vi om FE's økonomi?

Frem til 2004 indgik FE’s budget på Finansloven som en del af Forsvarskommandoens budget, men fra 2004 fik FE sin egen bevilling.

I Finansloven for 2019 lød bevillingen på 975 millioner kroner, mens det i Finansloven 2020 lyder på 1015 millioner kroner. De nærmere detaljer om FE's økonomi er klassificerede.