Støjberg for Rigsretten

Her er dommernes tungeste argumenter for at dømme Støjberg

25 af Rigsrettens 26 dommere har fundet Inger Støjberg skyldig i overtrædelse af ministeransvarlighedsloven.

31 retsdage, 38 vidner og 10.532 siders bilag blev mandag kogt ned til 12 minutters domsafsigelse.

Resultatet var et markant flertal på 25 ud af 26 dommere, der fandt Inger Støjberg skyldig og derfor idømte hende 60 dages ubetinget fængsel.

Her er de seks argumenter, der ifølge dommerne overtrumfede al den øvrige bevisførelse:

1. Pressemeddelelsen

10. februar 2016 udsendte Udlændinge- og Integrationsministeriet en pressemeddelelse under overskriften: ”Inger Støjberg stopper indkvartering af barnebrude på asylcentre".

Der stod:

"Efter de nye retningslinjer må ingen mindreårige under 18 år indkvarteres på samme asylcenter som en ægtefælle eller samlever. Det gælder også, hvis parret har et eller flere fælles børn.

Inger Støjberg har også bedt Udlændingestyrelsen om at skille parrene ad i aktuelle sager om mindreårige, der bor sammen med en ældre ægtefælle eller samlever.”

Pressemeddelelsen nævnte ikke et ord om undtagelser. Og det var samme besked, der blev sendt videre ud i systemet til Udlændingestyrelsen.

2. Telefonsamtalen

Pressemeddelelsen blev fulgt op af en telefonsamtale om eftermiddagen 10. februar mellem Line Skytte Mørk Hansen, afdelingschef i ministeriet, og Lene Vejrum, daværende vicedirektør for Udlændingestyrelsen.

Ligesom Instrukskommissionen vælger Rigsretten at tro på forklaringerne fra embedsmændene i Udlændingestyrelsen.

De fortalte, at de i en brysk tone fik besked på at gøre, som der blev sagt i pressemeddelelsen. Og det var at adskille alle par. Uden undtagelser. Også selvom de havde børn.

- Kan I ikke engang læse?, blev der angiveligt spurgt, da de forsøgte at komme med indvendinger.

3. Mailen

Efter telefonsamtalen skrev Udlændingestyrelsen i en mail til asylcenteroperatørerne, hvad ministerens beslutning betød for dem.

De fik at vide, at ingen mindreårige måtte indkvarteres med en samlever, uanset om de havde børn.

Mailen blev også sendt til Line Skytte Mørk Hansen i ministeriet. Og hun videresendte den til en bred kreds i ministeriet, heriblandt den daværende departementschef Uffe Toudal Pedersen.

- Ingen i ministeriet reagerede, konstaterede rigsretsformanden, højesteretspræsident Thomas Rørdam.

4. Interviewet

Under et interview med TV 2s Peter Lautrup-Larsen kort efter udsendelsen af pressemeddelelsen, sagde Inger Støjberg flere gange, at alle par ville blive adskilt. Også hvis de havde børn. Og uanset om aldersforskellen var lille eller stor.

Hun gentog konsekvent budskabet fra pressemeddelelsen.

5. Folketingssvaret

Da Inger Støjberg 24. februar besvarede et folketingsspørgsmål fra de konservatives daværende udlændingeordfører, Naser Khader, gentog hun også budskabet overfor Folketinget om, at alle par skulle adskilles.

Hun gentager, at hun er meget overrasket over dommen. Det var det eneste scenarie, som hun ikke havde forberedt sig på, fordi hun mente, det var fuldstændigt urealistisk.

Støjberg svarede blandt andet:

"Det er for mig at se helt uacceptabelt, at mindreårige asylansøgere er indkvarteret i asylcentre i Danmark sammen med deres ægtefælle eller samlever. Derfor har jeg i sidste uge anmodet Udlændingestyrelsen om at ændre praksis således, at ingen mindreårige asylansøgere fremadrettet kan bo sammen med en ægtefælle eller samlever. Det gælder også, hvis parret har et eller flere fælles børn."

Hun redegjorde også for Udlændingestyrelsens praksis. At de på det tidspunkt havde adskilt ét par, og at resten ville blive adskilt.

6. Samrådet

Det var først under et samråd 15. marts, at Inger Støjberg - efter betydeligt pres fra sine embedsmænd - nævnte, at der kunne ske undtagelser i helt særligt tilfælde.

Det kunne for eksempel være, hvis et par var gift i Danmark ved kongebrev.

Departementschefen, Uffe Toudal, truede med at gå til Statsministeriet, hvis hun ikke sagde ordene "for eksempel", der indikerede, at der også kunne være andre muligheder for at gøre undtagelser.

Konklusionen

Rigsrettens konklusion var klar: Inger Støjberg er skyldig i overtrædelse af ministeransvarlighedslovens paragraf 5, stk. 1. Den siger: "En minister straffes, hvis han forsætligt eller af grov uagtsomhed tilsidesætter de pligter, der påhviler ham efter grundloven eller lovgivningen i øvrigt eller efter hans stillings beskaffenhed."

Hun er ifølge et overvældende flertal i Rigsretten ansvarlig for, at der blev iværksat og fastholdt en indkvarteringsordning, der var i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 om retten til et familieliv, og som tilsidesatte "almindelige forvaltningsretlige grundsætninger om saglig forvaltning, proportionalitet og sagsoplysning".

- Flertallet finder det bevist, at den praksisændring, Støjberg besluttede sig for, var den fra pressemeddelelsen og ikke fra notatet, oplæser retsformand Thomas Rørdam.

Embedsmændene advarede hende om, at en indkvarteringsordning uden undtagelser ville være ulovlig. Men hun tog beslutningen alligevel, anførte retsformanden, og den skulle iværksættes straks.

- Dermed måtte Inger Støjberg indse, at hun kortsluttede processen med en konkret og individuel vurdering baseret på en tilstrækkelig sagsoplysning. Endvidere accepterede hun muligheden for, at der faktisk ville ske adskillelser i strid med de berørte pars ret til et familieliv, lød det fra retsformanden, højesteretspræsident Thomas Rørdam.

En enkelt krævede frifindelse

En enkelt dommer mener modsat flertallet, at "der ikke er ført det fornødne bevis for, at Inger Støjberg er skyldig".

- Inger Støjbergs beslutning om at ændre den hidtidige indkvarteringspraksis var begrundet i et ønske om at beskytte mindreårige mod tvangsægteskaber og tvangssamliv. Dette er et sagligt og prisværdigt formål. Jeg finder endvidere, at Inger Støjberg har modtaget en meget mangelfuld rådgivning fra embedsmændene i Udlændingeministeriet. Hun har på denne baggrund hverken forsætligt eller groft uagtsomt overtrådt ministeransvarlighedsloven, lyder dommerens udtalelse, der fremgår af dommen.

Dommen er endelig. Den kan ikke ankes.