Politik

Derfor kalder partier ny aftale for "børnenes finanslov"

Partierne bag finansloven har valgt at sætte penge af til fritidsordninger, færre elever i klassen og bedre mulighed for et ekstra år i børnehaven.

Partier på stribe fremhævede mandag formiddag den netop indgåede finanslovsaftale for dens vægt på børnene.

Faktisk dedikerede SF's formand, Pia Olsen Dyhr, aftalen til netop dem:

- Det her er børnenes finanslov.

Konkret sættes der penge af til en række initiativer, som direkte eller indirekte påvirker de yngste. De kommer her:

Færre elever i de yngste klasser

Fremover må der kun være 26 elever i klassen, når der kaldes til skolestart for 0.-2.-klasser landet over.

En beslutning, der er sat til at koste 95 millioner kroner i 2023, 146 millioner kroner i 2024 og 199 millioner kroner i 2025.

Der er mulighed for, at enkelte skoler kan få dispensation til at fortsætte med det nuværende loft på 28 elever. Dog kun i "helt særlige tilfælde", fremgår det af aftalen.

Det kan eksempelvis være i en landkommune, hvor der kun er én klasse per årgang, fortalte Pia Olsen Dyhr på pressemødet.

Klasseloftet i 3.-9. klasse vil fortsat være 28 elever med mulighed for op til 30 elever i særlige tilfælde.

Løft af fritidspædagogikken

Det er ikke nok med færre elever per voksen i skolen. Også der, hvor de yngste opholder sig, når skoledagen er forbi, har brug for et løft, lød det under præsentationen fra Radikale Venstres leder, Sofie Carsten Nielsen.

Derfor sættes der nu cirka 45 millioner kroner af til sfo'er, fritidshjem og klubtilbud i 2022 og derefter 125 millioner kroner årligt frem til 2025.

Pengene udmøntes gennem en statslig pulje og målrettes områder, hvor der er en høj andel af sårbare og udsatte børn og unge. Den vurdering vil ifølge aftaleteksten blive lavet på baggrund af en række objektive kriterier som for eksempel børnenes socioøkonomiske baggrund.

Derudover har aftalepartierne besluttet at igangsætte en undersøgelse af normeringerne på området.

Bedre læreruddannelse

I den mere indirekte kategori har partierne valgt at sætte 65 millioner kroner af til bedre uddannelse til lærere i 2022. Derefter stiger beløbet til 125 millioner kroner i årene frem til 2025.

For skal Danmark være verdens bedste land at være barn i, er en god skolegang en hjørnesten, lyder argumentet i finanslovsaftalen. Derfor skal der sikres flere undervisere, nok timer og nok kvalitet, lød det under præsentationen.

Millionerne kan blandt andet være med til at sikre et forbedret læringsmiljø og større faglighed til at klæde de studerende på til arbejdet med eleverne.

Men hvordan pengene konkret skal udmøntes, skal aftalepartierne bag det gældende forlig på læreruddannelsen (S, SF, RV, V, K og DF) først nu til at drøfte.

Finansloven bliver taget godt imod af Danmarks Lærerforening, hvis formand kalder det et "vigtigt løft" og et skridt i den rigtige retning.

Styrket mulighed for sen skolestart

Det skal være muligt for forældre at sige, at deres barn skal have et ekstra år i børnehave.

Sådan lød det, da partierne bag den nye finanslovsaftale præsenterede dens hovedpunkter.

Her sættes der nemlig penge af til bedre mulighed for senere skolestart.

Men forældrenes ord kommer dog ikke til at kunne gøre det alene. Det vil i stedet blive en fælles vurdering, hvor forældrenes ønske inddrages sammen med indstillingen fra pædagoger og kommunen, fremgår det af aftalen.

Partierne har prioriteret i omegnen af 200 millioner kroner årligt til indsatsen.