Politik

Ny kandidat udfordrer Messerschmidt som formand i Dansk Folkeparti

Hun er blevet opfordret til at stille op, og hun har ingen ambitioner om at gå ind i et overbudskapløb på udlændingepolitikken.

Merete Dea Larsen er ikke noget stort politisk navn, og hun sidder heller ikke i Folketinget.

Men nu har det 43-årige hovedbestyrelsesmedlem netop annonceret sit kandidatur til formandsposten i Dansk Folkeparti.

Vi er de eneste, der kan levere den rene vare og levere på det, vi siger

Merete Dea Larsen (DF), hovedbestyrelsesmedlem og formandskandidat

Det skriver Berlingske.

At hun ikke er nogen stor politisk profil, er dog snarere en styrke end en svaghed, mener hun.

- Jeg kender rigtig mange i partiet og i baglandet, men jeg har ikke deltaget i fløjkrigene på Christiansborg. Derfor håber jeg, at jeg kan være med til at samle partiet og sørge for, at alle bidrager med det, de er bedst til, siger Merete Dea Larsen til TV 2.

Desuden siger hun, at hun ønsker at give partimedlemmerne et reelt valg, når de skal vælge en ny formand ved et ekstraordinært årsmøde den 23. januar 2022.

- Jeg stiller op, fordi jeg mener, at det er vigtigt, at medlemmerne i Dansk Folkeparti har et reelt valgt, når de skal vælge en ny formand. Derfor er det vigtigt, at der er flere kandidater end en, siger hun med henvisning til, at den eneste, der endnu officielt har meldt sig som formandskandidat er den nuværende næstformand Morten Messerschmidt.

Ifølge hende selv har hun aldrig haft personlige ambitioner om at blive formand for partiet, men hun siger, at det betyder meget for hende at bringe ro i partiet, "så Dansk Folkeparti igen kan blive et stærkt parti."

Og det er hun den rigtige skikkelse til at gøre, mener hun.

Merete Dea Larsen ser sig selv som værende i stand til at samle partiet, efter at fløjkrige og interne skærmydsler har martret Dansk Folkeparti gennem flere år og ført partiet frem mod det ene dårlige valgresultat efter det andet.

Politikken er rigtig

Hvis Dansk Folkepartis medlemmer ender med at vælge Merete Dea Larsen som formand, skal de imidlertid ikke forvente, at politikken bliver en helt anden, blot fordi der kommer en ny person på formandsposten.

- Vi har rigtig meget god politik på hylderne, som blot mangler at komme ud over stepperne, siger Merete Dea Larsen.

Hun nævner familiepolitikken, psykiatripolitikken og handicappolitikken som eksempler på områder, hvor hun mener, at politikken er god, men som der bør være mere fokus på.

De færreste kan være i tvivl om, at udlændingepolitikken er hjerteblod i Dansk Folkeparti, og her mener Merete Dea Larsen ligeledes, at politikken er, som den skal være.

- Jeg synes, vi har den helt rigtige politik på det område, og det er en af grundene til, at jeg altid har været DF'er. Vi er de eneste, der kan levere den rene vare og levere på det, vi siger. Det skal vi blive ved med, siger Merete Dea Larsen og fortsætter:

- Jeg tror, at jo mere tydelige, vi bliver omkring den (udlændingepolitikken, red.), og jo højere vi prioriterer at få den ud over stepperne, desto mere vil folk også blive mindet om, hvem det er, der har opfundet den politik i Danmark, siger hun.

Den seneste tid har netop udlændingepolitikken - og måden hvorpå partiet skulle kommunikere den ud - ellers været genstand for interne stridigheder i partiet. Eksempelvis har det været beskrevet, hvordan det tidligere folketingsmedlem Martin Henriksen (DF) har villet skærpe tonen, mens Peter Kofod mente, at det placerede partiet i "et ræs mod bunden."

Til Berlingske siger Merete Dea Larsen, at hun ikke ser nogen idé i at gå ind i det, hun kalder for ”en overbudspolitik” på udlændingeområdet. Hun erklærer sig desuden uenig i, at der er behov for, at Dansk Folkeparti skal skærpe profilen yderligere på udlændingeområdet.

Udlændingepolitikken skal blot, som hun siger det, ”ud over stepperne”.

Blev opfordret til at stille op

Merete Deal Larsen blev først valgt ind i Folketinget for Dansk Folkeparti i 2015, da partiet fik mere end 21 procent af stemmerne og dermed et veritabelt drømmevalg. Hun sad i Folketinget indtil 2019, men blev ved partiets årsmøde i Herning i september 2021 valgt ind i partiets hovedbestyrelse med 201 stemmer. Merete Dea Larsen har derudover siddet i byrådet i Roskilde Kommune siden 2005.

Som nævnt har Merete Dea Larsen aldrig selv haft intentioner om at sætte sig på partiets formandspost. Når hun nu alligevel rækker ud efter embedet, skyldes det ifølge hende i høj grad, at personer i Dansk Folkeparti har skubbet hende i den retning.

- Hvis ikke jeg var blevet opfordret til det, havde jeg ærligt talt ikke tænkt mig at gøre det, siger hun.

Da opfordringerne begyndte at rulle ind, gik Merete Dea Larsen ifølge hende selv i tænkeboks for at forsøge at gøre op med sig selv, om hun var den rigtige til at stille op.

Det satte nogle tanker i gang, og efter noget tid stod svaret klart.

Hun vil være formand.

Merete Dea Larsen siger, at hun ikke har vendt beslutningen med partiets ledelse, men at hun "har orienteret Kristian Thulesen Dahl,” kort før hendes kandidatur nu er blevet officielt.

Udfordrer Messerschmidt - og Støjberg?

Dansk Folkeparti fik en vaskeægte vælgerlussing ved kommunalvalget i november i år, og allerede på valgaftenen åbnede partiets nuværende formand siden 2012, Kristian Thulesen Dahl, for, at han kunne tage konsekvensen og trække sig. Nogle dage senere meldte han officielt ud, at han ville trække sig.

Merete Dea Larsens udmelding kommer præcis en uge efter, at Morten Messerschmidt officielt meldte sit formandskandidatur - ligeledes i Berlingske.

Morten Messerschmidt stiller op med europarlamentsmedlem Peter Kofod som næstformand. I så fald skulle han være klar til at overtage formandsposten, hvis Messerschmidt skulle ende med at blive dømt i den ankesag, som ventes at blive afgjort ved Landsretten i februar 2022 - altså efter, at Dansk Folkeparti skal have valgt en ny formand.

Han blev i august idømt seks måneders betinget fængsel ved Retten i Lyngby for EU-svig og dokumentfalsk, men ankede dommen.

Inger Støjberg, der tidligere har været udlændinge-, integrations- og boligminister for Venstre, er ligeledes blevet nævnt i flæng som en mulig kandidat til formandsposten i Dansk Folkeparti.

I skrivende stund er hun imidlertid ikke medlem af partiet, ligesom hun heller ikke har bedyret, at hun kunne tænke sig at blive det. Derudover sidder hun på anklagebænken i en rigsretssag.

Merete Dea Larsen siger, at Inger Støjberg er mere end velkommen til at melde sig ind i Dansk Folkeparti, men har ingen kommentarer til Støjberg som formandsemne.

- Det er helt op til Inger selv. Det er i hvert fald en kamp at tage at stille op som formand som udefrakommende, men hvis hun gør det, tager jeg hatten af for det, siger Merete Dea Larsen.

Kandidater skal senest have meldt deres kandidatur til formandsposten den 7. januar.