Politik

Støjberg eller kaos? Genrejsningen af DF ser sværere ud for hver dag, der går

ANALYSE: Kampen om magten i Dansk Folkeparti bliver hård og giftig i de kommende måneder. Med mindre Inger Støjberg pludselig kommer ind fra højre.

Der er lang tid til 23. januar 2022.

Især når man betragter tempoet, hvormed skænderierne i offentligheden og giftighederne på de indre linjer i Dansk Folkeparti eskalerer i disse dage.

Og spørgsmålet, der efterhånden trænger sig på, er: Hvor meget parti er der egentlig tilbage at redde, når de delegerede i slutningen af januar på et ekstraordinært årsmøde har besluttet, hvem der skal overtage formandsposten?

Den eneste erklærede formandskandidat lige nu er Morten Messerschmidt. Manden, der for få måneder siden i byretten blev idømt seks måneders betinget fængsel i en sag om svindel med EU-midler.

Sagen er nu anket til landsretten, som dog først fælder dom efter Dansk Folkepartis årsmøde.

At Messerschmidt ikke er en kandidat, der møder opbakning i alle dele af partiet, er åbenlyst.

Som folketingsmedlem Marie Krarup udtalte tirsdag:

- Jeg mener ikke, at man kan stille op som formand for et lov og orden-parti, når man selv er dømt.

Også flere medlemmer af hovedbestyrelsen, Merete Dea Larsen og Martin Henriksen, har åbent udtalt kritik af Messerschmidts kandidatur.

Det er meget svært at forestille sig, at de tre – og flere med dem – forbliver aktive medlemmer i Dansk Folkeparti, hvis Messerschmidt sætter sig på formandsposten.

Paragrafskænderier

Senest har en diskussionen om partiets vedtægter fyldt i offentligheden – og den debat handler mindst lige så meget om magtkamp som om de finere detaljer i paragrafferne.

Messerschmidts idé om at stille op som et formandskab med Peter Kofod, der i givet fald ville kunne tage over, hvis en dom i landsretten bliver for belastende for Messerschmidt, kan slet ikke lade sig gøre med partiets gældende vedtægter. Heraf fremgår det nemlig, at en politisk næstformand skal sidde i Folketinget, og det gør Peter Kofod som bekendt ikke.

Teknikaliteter, der kan ordnes med en vedtægtsændring og velvilje, lyder det fra Messerschmidt.

Det er et eksempel på, at Messerschmidt simpelthen ikke har styr på det og derfor ikke bør være formand, lyder det fra Messerschmidt-kritikerne.

Det er dog vigtigt at understrege, at Morten Messerschmidt også har markante støtter bag sig i sin kamp for formandsposten. Ikke mindst partistifter Pia Kjærsgaard. Derudover støtter Dansk Folkepartis Ungdom også aktivt Messerschmidt, og det samme gør en række markante personer i partiets bagland, blandt andet yngre kræfter som René Danielsson, der for nylig fik et godt kommunalvalg på Bornholm. Og i partiets hovedbestyrelse vurderes blandt andet Jens Vornøe – foruden selvfølgelig Peter Kofod – at være klar Messerschmidt-støtte.

Ingen svar fra Støjberg

Men det ser mildest talt svært ud for Messerschmidt at skulle samle partiet. Og hvis ikke ham, hvem så?

"Støjberg!" lyder det fra så godt som alle DF’ere, både når tv-kameraerne er tændte og slukkede.

Men selvom mange i Dansk Folkeparti gør sig umage med at understrege, at lige præcis de skam er ganske tætte fortrolige med den tidligere venstreminister, har ingen tilsyneladende fået et bare tilnærmelsesvist klart svar på det eneste spørgsmål, der betyder noget: Vil hun?

Og DF’erne har derfor travlt med at tolke på signaler og hentydninger fra Inger Støjbergs side. Nogle mener at kunne forstå, at hun vist nok er interesseret. Andre, at hun har stillet dem et klart svar i udsigt ganske snart.

Nogle fremhæver i det stille deres betænkeligheder ved at lade en person, der aldrig har siddet med til et gruppemøde eller hovedbestyrelsesmøde i Dansk Folkeparti, og som af gode grunde ikke kender partiets bagland og interne dynamikker, stille sig i spidsen på så afgørende et tidspunkt i partiets historie.

Og nå ja, så afventer Støjberg jo som bekendt også, at Rigsretten fælder dom senere på måneden.

Ingen synes dog at være i tvivl om, at hvis Støjberg vil, så bliver hun Dansk Folkepartis næste formand.

Men det er jo også et stort hvis.

Mange navne, men ingen oplagte

Så hvad vil de, der ikke ønsker Messerschmidt, hvis Støjberg ikke kommer?

Tja, her fortoner svarene sig i tågerne. Mange navne bliver nævnt, men alle synes de at have afgørende forhold, der taler imod.

Martin Henriksen, der røg ud af Folketinget ved katastrofevalget i 2019 og aldrig har fået imponerende personlige stemmetal? For nylig blev han fyret af Dansk Folkepartis ledelse og er på tydelig kollisionskurs med ikke blot Morten Messerschmidt, men også Pia Kjærsgaard.

Merete Dea Larsen, der af nogle nævnes som en kompromiskandidat, men som på ingen måde efterlod et markant indtryk i sine fire år som folketingsmedlem? Vil hun, som hidtil heller ikke for alvor har fyldt på de indre linjer, og som flere har svært ved at placere politisk, have autoriteten til at kræve ro internt? Næppe, lyder det fra flere.

Pia Kjærsgaard, der tidligere har været nævnt og også selv leget med tanken om et comeback, har endegyldigt afvist at gå efter posten.

Det samme har Rene Christensen, partiets driftsikre finansordfører, der også tidligere har været på tale som en mulig kompromiskandidat.

Lige nu er situationen altså helt og aldeles uafklaret, og meget tyder på, at med mindre Støjberg kommer, vil kampen om magten i Dansk Folkeparti frem til 23. januar blive både giftig og opslidende.

Tilbage vil stå et splittet parti, og en ny formand med en genopretningsopgave, der ser ekstremt vanskelig ud.