Kommunalvalg

Der er 125 milliarder gode grunde til at stemme til regionsrådsvalget, siger valgforsker

Kun halvdelen af de stemmeberettigede danskere ved, hvad regionerne betyder for dem. Og det er et problem, mener flere eksperter.

Når vi skal til stemmeurnerne tirsdag, er det ikke kun et valg om, hvem der skal indtage borgmesterposterne i landets 98 kommuner.

Vi skal også tage stilling til, hvem der skal beklæde posterne i landets fem regionsråd.

Langt de fleste borgere, der finder frem til stemmeboksen på valgdagen, afleverer også en stemme til regionsrådet.

Til kommunal- og regionsrådsvalget i 2017 afleverede 70,8 procent af de stemmeberettigede en stemme til kommunalvalget, mens 70,7 procent gjorde det samme til regionsrådsvalget.

Men faktisk er mange i tvivl om, hvad regionsrådene er for en størrelse.

I en undersøgelse, som analyseinstituttet Electica har foretaget, svarer 24 procent, at de er enige i, at de ikke rigtigt ved, hvad regionerne betyder for dem. 24 procent svarer hverken/eller, mens 50 procent svarer, at de godt ved, hvad regionerne betyder for dem.

Hvad er de danske regioner?

Siden første januar 2007 har Danmark været inddelt i fem regioner med hver deres regionsrådformand. 

Socialdemokratiet sidder på fire af posterne. Kun i Region Syddanmark sidder Venstre i spidsen med Stephanie Lose, som til gengæld er formand for alle regionerne - det, der hedder Danske Regioner. 

Regionernes kerneopgaverne er sundhedsvæsnet, herunder de danske sygehuse, den regionale udvikling - herunder natur, miljø, uddannelse og kultur - og regionernes trafikselskaber, som skal drives. 

97 procent af budgettet, som er på 125 milliarder årligt, bliver brugt på sundhedsvæsnet. 

Det er et problem, mener flere eksperter, som peger på, at regionerne netop nu burde blomstre i fuldt flor. Blandt andet fordi 97 procent af deres budget går til det sundhedsvæsen, der har været fokus på i løbet af det seneste halvandet år på grund af coronaepidemien.

Men hvad er det så, der er gået galt for regionerne, siden det kun er halvdelen af danskerne, der ved, hvad de betyder for dem?

- Regionerne er født ind i noget, hvor rigtig mange vælgere tænker, at sundhedspolitikken bliver styret fra Christiansborg. Det vil sige, at regionerne bliver et administrativt mellemlag, som danskerne har svært ved at forholde sig til, når de skal ned at stemme, siger Jesper Claus Larsen, der er rådgiver og ejer af analyseinstituttet Electica.

Ifølge professor ved Institut for Statskundskab på SDU, Ulrik Kjær, handler regionernes manglende gennemslagskraft også om, at andre kommer og stjæler scenen fra dem.

- Det er jo ganske sigende, at de udspil, der har været om eksempelvis nærhospitaler på det seneste, er udspil, der er kommet fra Christiansborg, siger han og fortsætter:

- Derfor er regionerne også ganske pressede af, at der også landspolitisk er så meget fokus på sundhedsvæsnet.

Derfor skal vi interessere os for regionerne

Kan vi danskere overhovedet mærke forskel på, om det er rød eller blå blok, der sidder i spidsen i regionerne?

- Der er nogle små forskelle i, hvem der har investeret i helikoptere, og hvilken type leverandøraftaler man har. Men overordnet er det meget svært at se forskel, siger politisk analytiker Søs Marie Serup.

Ifølge Ulrik Kjær er der dog 125 milliarder gode grunde til, at vi skal sætte os ind i, hvor vi sætter vores kryds til regionsrådsvalget.

125 milliarder er nemlig det budget, som regionerne hvert år har til deres rådighed. Penge, der bruges på sundhedsvæsenet, den regionale udvikling - herunder natur, miljø, uddannelse og kultur - og regionernes trafikselskaber.

- Og derfor burde der faktisk være mere politisk kamp om de her kroner, siger han.