Kommunalvalg

Den ene er blevet spurgt, om hun er stripper – den anden får beskeder om sine valgplakater

Kun en tredjedel af de opstillede kandidater til kommunalvalget er kvinder. TV 2 har mødt to af af dem.

Forestil dig et topmøde i Kommunernes Landsforening.

Ind ad døren træder en nyvalgt politiker i Københavns Borgerrepræsentation, som næsten med det samme bliver mødt med spørgsmålet: Er du den stripper, der er booket?

Forestil dig så, at den politiker er en mand.

Da jeg tiltrådte som borgmester, fandt jeg ud af, at jeg var kvindelig politiker og ikke bare politiker

Pia Allerslev

Nej vel?

Historien er en kvindes. Astrid Allers.

Hun blev som medlem af Socialistisk Folkeparti for fire år siden valgt ind i Københavns Borgerrepræsentation, og hun stiller op igen i år.

Hun er i øvrigt også af en kollega i byrådet i en samtale om sin kæreste blevet spurgt, om hun spiser sæd til morgenmad.

- Valgkampen ville have været hårdere uden MeToo

Freja Fokdal, der stiller op for Det Radikale Venstre til byrådet på Frederiksberg for første gang, har også allerede historier. Fra mænd, der på de sociale medier skriver, at hun skal ”skride tilbage til køkkenet.”

Eller som fortæller hende, at de har taget hendes valgplakat med hjem, fordi de manglede noget ”at hygge sig til.”

- Det har været en fed valgkamp, men man oplever desværre også rigtig mange ubehagelige ting, siger Freja Fokdal til TV 2.

Anledningen til interviewet med de to unge kvinder er, at kun en tredjedel af de opstillede kandidater til kommunalvalget er kvinder. Ligesom kun en tredjedel af pladserne i landets byråd og kommunalbestyrelser er besat af kvinder.

For hvad er årsagen til det? Er det historier som Freja Fokdal og Astrid Allers?

- Den her valgperiode ville have været meget hårdere, hvis vi ikke havde haft MeToo og ”en blandt os” (debat om sexisme, red.). Det har betydet, at jeg har kunnet tale højt om de her ting. Og det betyder også, at det er nemmere at sige fra, siger Astrid Aller.

Alligevel har hun lagt mærke til, at hun tænker over sin påklædning.

- Jeg overarbejder også, fordi jeg har et behov for at være ekstra, ekstra dygtig, så jeg kan være sikker på, at folk ikke tænker på mig som en, der kun er der på grund af mit køn, siger hun.

Kvinder får spørgsmål, som mænd aldrig får

For to tidligere borgmestre er det heller ikke nyt, at man som kvinde får en anden behandling. Eller andre spørgsmål, der især går på politikernes børn.

Og netop børnene kan også være årsagen til, at mange kvinder fravælger lokalpolitik, der sker på frivillig basis. Det mener Pia Allerslev, der er tidligere borgmester for Venstre i København og nuværende professionel bestyrelsesformand.

- Jeg havde siddet seks år i politik, før jeg blev borgmester. Da jeg tiltrådte som borgmester, fandt jeg ud af, at jeg var kvindelig politiker og ikke bare politiker. Det første spørgsmål jeg fik – ofte fra kvindelige journalister – var: Hvad så med dine børn, siger hun til TV 2.

Hendes mandlige kollega, der havde yngre børn end hende selv, fik ikke det spørgsmål.

Samme melding kommer fra Winni Grosbøll, der indtil 31. december 2020 var socialdemokratisk borgmester på Bornholm, og nu er direktør for Friluftsrådet.

Da hun stillede op til posten som borgmester, havde hun tre små børn.

- Det er jo sjovt, at du bliver bedømt som kvindelig politiker. Der står du også til regnskab – udover din politik, evner og lederskab – for, om dine børn nu også har det godt, siger Winni Grosbøll.

Hun mener, at det for mange kvindelige politikere kan være en mental udfordring, at de offentligt også skal godtgøre, at børnene stadig har det godt. selvom moderen arbejder meget og længe.

Udviklingen svarer til ligestilling om 18 kommunalvalg

De to unge byrådskandidater har ikke selv børn. Men de kan genkende historierne fra kvindelige kollegaer med børn:

- Og hvis man så samtidig er i et miljø, hvor man oplever at blive talt ned til, fordi man er kvinde, så kan jeg godt forstå, at mange fravælger det, siger Astrid Aller.

Ifølge Danmarks Statistik er der siden 1989 sket en forbedring, når det gælder antallet af kvindelige kommunalpolitikere fra 26,4 procent til 32,9 procent ved det sidste valg i 2017.

Men med den hastighed går der ifølge Roger Buch – kommunalforsker og forskningschef ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole – 18 kommunalvalg, før der er ligestilling i de danske kommuner.

Lige nu er der med 38 procent af pladserne flest kvindelige politiker i Region Hovedstaden. I Region Nordjylland er der tale om 28 procent.