Kommunalvalg

De vil have en post, som de ønsker slet ikke eksisterer

Mens kandidater negligerer regionernes betydning, lyder det fra valgforsker, at der er 125 milliarder gode grunde til alligevel at interessere sig.

Måske det kan virke skørt at søge job i en biks, man egentlig helst så lukket.

Ikke desto mindre gør det sig gældende for flere end hver fjerde politiker, der har besvaret TV 2's kandidattest til regionsrådsvalget 16. november. De stiller altså op til valget, selvom de mener, at regionerne bør nedlægges.

Venstre-politikeren Bergur Løkke Rasmussen er en af dem.

- Jeg synes ikke, det er et paradoks at stille op til noget, jeg synes er overflødigt. Så længe regionsrådene eksisterer, skal Venstre selvfølgelig stadig være med og have indflydelse, siger Løkke Rasmussen, der er kandidat i Region Hovedstaden.

I forvejen stor magt på Christiansborg

Bergur Løkke Rasmussen argumenterer for, at Danmark er et forholdsvist lille land, der ikke har brug for det tredje politiske niveau, som regionerne repræsenterer.

Således mener han sagtens, at sundhedsområdet - regionernes kerneopgave - kan varetages af kommunerne og staten. Og i særdeleshed sidstnævnte.

- Langt størstedelen bliver i forvejen bestemt fra Christiansborg. Virkeligheden er, at det regionale niveau i vid udstrækning bare administrerer ud fra de aftaler, der laves fra centralt hold, siger han.

Er der ikke risiko for manglende nærhed, hvis sundhedsområdet skal styres fra statslig hånd?

- Jo, derfor er der også både nogle opgaver, der skal rykkes over til det statslige, og nogle til kommunerne, siger han.

Han nævner som eksempel, at centralisering og statslig styring er fordelagtigt, når vi taler specialbehandlinger og supersygehuse. Modsat skal eksempelvis lokale sundhedshuse styres af kommunerne eller i samarbejde mellem flere kommuner, mener han.

Men hvis flere kommuner skal samarbejde om opgaven, begynder det så ikke alligevel at nærme sig et regionalt niveau?

- Nej. Samarbejde mellem kommuner er en konstellation, der findes i stor udstrækning i forvejen. Det regionale niveau er mere eller mindre overflødigt og løser opgaver, der kan løses nationalt eller kommunalt. Så er Danmark heller ikke større, siger han.

Hvordan fungerer regionsrådene - og hvilken magt har de?

Siden 1. januar 2007 har Danmark været inddelt i fem regioner med hver deres regionsråd og regionsrådformand. I rådene sidder 41 medlemmer, som vælges for en fireårig periode.

Socialdemokratiet sidder på fire af formandsposterne. Kun i Region Syddanmark sidder Venstre i spidsen med Stephanie Lose, som til gengæld er formand for alle regionerne - det, der hedder Danske Regioner. 

Regionernes kerneopgaverne er sundhedsvæsnet, herunder de danske sygehuse. På listen over mindre opgaver er den regionale udvikling - herunder natur, miljø, uddannelse og kultur - og regionernes trafikselskaber, som skal drives. 

Omkring 97 procent af budgettet, som er på op mod 125 milliarder årligt, bliver brugt på sundhedsvæsnet. 

Regionerne har nogle begrænsende rammer. Eksempelvis har de ikke mulighed for at give sundhedspersonale mere i løn. De kan heller ikke sænke og hæve skatter, som både stat og kommuner ellers kan. Til gengæld kan et regionsråd beslutte at give flere penge til område i sundhedsvæsenet på bekostning af et andet.

For stor forskel i regionerne

Når det gælder holdningen til regionerne, repræsenterer Bergur Løkke Rasmussen mindretallet hos Venstre-kandidaterne til valget i Region Hovedstaden. De fleste svarer i TV 2's kandidattest, at de skal bevares, og det er da også den landspolitiske linje i partiet.

Men kigger vi til den anden side af det politiske spektrum har Løkke Rasmussen en ligemand i Peter La Cour fra Enhedslisten, der også stiller også op til regionrådsvalget i Region Hovedstaden.

Han mener, at regionerne giver for mange parallelle processer og for meget administration. Og så mener han, at det er problematisk, når sundhedsområdet ikke er ensartet landet over.

- Det er jo eksempelvis kun i Region Hovedstaden, at fødegangene og jordemødrenes vilkår har udviklet sig til en ren skændsel, siger han.

Særligt sygeplejersker og jordemødres løn og arbejdsforhold har fået stor opmærksomhed de seneste måneder, og ifølge Peter La Cour er netop det område et tegn på, at regionerne bør droppes.

- Staten står for deres overenskomst, men regionerne står for arbejdsforholdene på gangene. Det betyder, at tingene falder ned mellem to stole, siger han.

Som en bager med sukkersyge

Politikeren fra Enhedslisten har svært ved at svare på, hvad alternativet til regionerne skal være. Men skulle han alligevel forsøge, ser han – ligesom Løkke Rasmussen – især på staten som kandidat til at overtage sundhedsopgaverne fra regionerne.

- Det er ikke sikkert, det er den bedste løsning at styre det oppefra. Men så er der i det mindste fælles retningslinjer.

Men hvis det heller ikke er den bedste løsning, hvad mener du så, vi skal gøre?

- Det er jo spørgsmålet. Men grunden til at beholde regionerne er jo, at ingen kan komme på noget bedre. Det er en dårlig begrundelse.

Nogen vil nok mene, det kan virke absurd, at man stiller op til noget, man egentligt ikke mener, bør eksistere. Hvad siger du til det?

- Det forstår jeg fuldstændig. Men jeg har en indsigt i sundhedsvæsenet, som jeg gerne vil springe i spil. Det er ikke det samme som at sige, at jeg synes, selve strukturen er en god ide. Man kan godt arbejde på et bageri, selvom man har sukkersyge.

"Stedmoderlig" behandling af regionerne

Mens politikerne argumenterer for, at regionsrådene er overflødige, er spørgsmålet, om vælgerne mener det samme.

Valget får langtfra samme opmærksomhed i medier og på lygtepæle som kommunalvalget, der ellers foregår samme dag, og mange danskere har da heller ikke helt styr på regionernes betydning.

I en undersøgelse, som analyseinstituttet Electica har foretaget, svarer omkring en fjerdedel, at de ikke rigtig ved, hvad regionerne betyder for dem.

Rådgiver og ejer af analyseinstituttet Jesper Claus Larsen fortæller, at mange danskere ser regionerne som et administrativt mellemlag, der er svært at forholde sig til. Men alligevel er de ikke klar til at give slip på styreformen, mener han.

- Startes der diskussioner om at nedlægge dem og eksempelvis erstatte med professionelle bestyrelser, synes vi alligevel, at det demokratiske lag mangler. Der er en stedmoderlig behandling af regionerne, siger han.

Ifølge valgforsker og professor ved Institut for Statskundskab på SDU Ulrik Kjær burde regionerne og deres betydning blomstre netop nu, hvor coronakrisen har fået alle danskere til at tale om sundhedsvæsenet.

- Men det er jo ganske sigende, at det nylige udspil om nærhospitaler er kommet fra Christiansborg. Regionerne er ganske pressede af, at der også landspolitisk er så meget fokus på sundhedsvæsnet, siger han.

Dog understreger han, at der er "125 milliarder gode grunde" til ikke at vende det blinde øje til regionsarbejdet. Det er nemlig budgettet, som regionerne hvert år har til deres rådighed.

- Derfor burde der faktisk være mere politisk kamp om de her kroner, siger han.