Kommunalvalg

Staten afsætter milliarder til bedre normeringer - men forældre må stadig selv betale

Det er slet ikke nødvendigt at hæve priserne for at nå målet om bedre normeringer, mener flere lokalpolitikere.

Skal forældre selv betale for flere pædagoger i børnehaver og vuggestuer, når staten allerede har afsat milliarder til formålet?

Det spørgsmål er blevet en af de helt store stridspunkter i årets kommunalvalgkamp.

Mens Folketinget har afsat knap 800 millioner til bedre normeringer i landets dagtilbud alene i år, har cirka halvdelen af landets kommuner også sat forældrebetalingen op.

Det viser en rundspørge, som analyse- og forskningsinstituttet Bureau2000 har foretaget for TV 2.

Men ifølge blandt andre talsperson for forældrebevægelsen Hvor Er Der En Voksen? Marie Blønd er det ikke rimeligt.

- Den tilbagemelding, vi får fra forældrene, er, at de ikke kan mærke nogen forbedring. Så er det jo svært at forsvare, at man skal betale mere, siger hun til TV 2.

Landet over giver borgmesterkandidater hende ret.

Forældre må betale en del af regningen

Da finansloven for 2020 blev vedtaget, indeholdt den lovbundne minimumsnormeringer i de danske daginstitutioner.

Det betyder, at der fra 2024 højst må være tre børn per voksen i vuggestuer og seks børn per voksen i børnehaven.

Kravet skal finansieres, ved at staten gradvist tilfører flere penge til området. I 2021 vil det være 767,4 millioner kroner, og når kravet træder i kraft om lidt over to år, vil det efter planen være steget til cirka 1,8 milliarder kroner om året.

Kommunerne har dog stadig mulighed for at lade forældrene betale op til 25 procent af udgifterne til en plads i dagtilbud.

Så når statstilskuddet får budgetterne til at vokse, stiger loftet for forældrebetaling også.

Gennem det seneste år har 42 af landets kommuner sat prisen op. Og blandt andre Guldborgsund-, Struer- og Favrskov Kommune oplyser til TV 2, at de højere normeringer er blandt årsagerne.

Thisted topper listen

Den største stigning i forældrebetaling både for vuggestuer og børnehaver finder man i Thisted Kommune.

Kommunen har nemlig holdt forældrebetalingen på det de maksimale 25 procent. Derfor er en vuggestueplads blevet 293 kroner dyrere om måneden, mens en plads i en børnehave er steget med 147 kroner.

Dermed må forældre i Thisted Kommune eksempelvis af med cirka 3500 kroner ekstra om året for en vuggestueplads, så prisen i alt kommer op over 46.000 kroner.

Men spørger man Per Skovmose, der sidder i kommunens Børne- og Familieudvalg for de konservative, er det helt unødvendigt.

Statstilskuddet var mere end rigeligt til at nå de nye minimumsnormeringer, inden kravet træder i kraft i 2024, siger han til TV 2.

- I Thisted Kommune var vi, inden den her gavecheck kom fra Christiansborg, tæt på målet. Derfor mener vi fra Konservative ikke, at der var nødvendigt at tage den ekstra betaling fra forældrene.

Modsat mener man hos Venstre i Thisted kommune, at forældrenes penge er godt givet ud.

De skal nemlig være med til at sikre, at kommunen så hurtigt som muligt kommer i mål med de nye normeringskrav. Det fortæller Peter Larsen (V), der er formand for Børne- og Familieudvalget.

- Vi synes, at vi skal have givet det et maks løft. Vi skal give mest muligt til den normering, som alle ønsker. Det er vejen frem for os, siger han til TV 2.

Hæver forældrebetaling men sender støtte tilbage

I Favrskov er Venstre-politikeren Birgit Liin uenig med sin partifælde.

Her må forældre også betale mere for en plads i daginstitution, end de måtte sidste år. Men samtidig har det vist sig, at kommunen slet ikke har haft brug for hele sit statslige tilskud.

Derfor er en del af pengene blevet betalt tilbage til staten. Ifølge Birgit Liin, der er formand for kommunens Børne- og Uddannelsesudvalg, er det ”ikke passende”.

- Det har vist sig, at vi ikke fik brugt de statslige midler fuldt ud. Så vi har hævet forældrebetalingen og tilbagebetalt noget til staten, siger hun til TV 2.

Hos Venstre havde man ifølge Birgit Liin hellere set, at de statslige midler blev brugt, før forældrebetalingerne blev skruet i vejret.

Kommunens socialdemokratiske borgmester Nils Borring tror dog, at forældrene gerne vil betale den ekstra regning for ”flere varme hænder” i daginstitutionerne.

- Vi vil faktisk gerne levere en god kvalitet i vores dagtilbud. Vi taler jo om cirka fire kroner om dagen. Jeg tror, det svarer til, hvad en liter benzin er steget over den seneste måneder, siger han.

Forældrebevægelse: Kommuner bør betale mere

Hos forældrebevægelsen Hvor Er Der En Voksen?, som blandt andet arbejder for højere minimumsnormeringer i dagtilbud, giver man ikke meget for de højere forældrebetalinger.

Ifølge Marie Blønd bør kommunerne nemlig betale en større del af regningen selv.

- Vi ser, at de sætter sig lidt på pausebænken, og lader staten og forældrene betale meget af gildet. Og så mener de ikke selv, at de skal sætte penge af til området, siger hun.

Spæder kommunerne mere til, mener Marie Blønd dog, at de fleste forældre gerne betaler ekstra for en bedre normering.

Men samtidig efterspørger Hvor Er Der En Voksen? Mere gennemsigtighed om, hvor mange voksne der rent faktisk er omkring børnene.

Normeringen udregnes nemlig ud fra, hvor mange lønkroner der bruges per barn. Marie Blønd mener, at det forvrider billedet, fordi eksempelvis pauser og ferier medregnes.

- Med den merbetaling skal de i det mindske skabe noget gennemsigtighed, så vi kan se, at pengene følger barnet, slutter hun.