Kommunalvalg

Dansk Folkeparti er pressede - én ting afgør, om de får et dårligt eller katastrofalt valg

Problemerne hober sig op for Dansk Folkeparti. Politisk analytiker forudser et enten "dårligt" eller "katastrofalt" valg for partiet.

Dansk Folkeparti har kurs mod et skuffende kommunalvalg, der kan ende som en katastrofe.

Det mener flere valgeksperter, TV 2 har snakket med.

- De står meget svagt. Svagere end vi nogensinde har set, siger Robert Klemmensen, der er professor MSO på Institut for Statskundskab ved Syddansk Universitet, til TV 2.

Det samme mener Hans Redder, der er TV 2s politiske redaktør.

- Valgaftenen bliver svær og meget hård for Dansk Folkeparti, siger han.

Det er der flere årsager til. Men den interne uro, og at Nye Borgerlige bejler til de samme stemmer er blandt de mest tungtvejende.

Åben krig med partiets ledelse

Uroen i partiet fylder stadig meget i avisernes spalter.

Senest med striden mellem Martin Henriksen og partiets top.

Martin Henriksen scorede flest stemmer, da han blev valgt til Dansk Folkepartis hovedbestyrelse på årsmødet i september. Det skete, efter han havde brugt sin opstillingstale på at angribe partiledelsen for at være blevet for pæne og strømlinede i udlændingedebatten.

Talen faldt langt fra i god jord. Pia Kjærsgaard vendte tommel og mundvige nedad, mens Kristian Thulesen Dahl understregede, at det skal være slut med åben kritik af den politiske linje.

Nu er Martin Henriksen, der er tidligere folketingsmedlem og nu stiller op til byrådet i Stevns Kommune, blevet fyret som konsulent for partiet.

- Henriksen er snart sagt i åben krig med partiledelsen. Der har de seneste år været en usikkerhed om, hvad retningen var fra moderpartiet, og det afspejler sig lokalt, siger Robert Klemmensen.

Amatører vender moderpartiet ryggen

Et andet problem er, at partiet har blødt byrådsmedlemmer.

Siden det seneste kommunevalg i 2017 har cirka hvert femte byrådsmedlem fra Dansk Folkeparti forladt partiet. Det viser en opgørelse, TV 2 har lavet.

Partiet har mistet 44 byrådsmedlemmer i 35 kommuner og fået ét nyt byrådsmedlem i én kommune. I dag har de 179 byrådsmedlemmer på landsplan.

Robert Klemmensen peger på en utilfredshed med landsledelsen som årsagen. Og det betyder en hel del.

- Lokalpolitikere er de sidste amatører, vi har i politik, siger han og understreger, at amatører er sagt med den mest positive betoning

- Og det betyder, at er man uenig med partiet om noget, tager man sit gode tøj og går, for man er der ikke for pengene og prestigen.

Konkurrerende parti kan stjæle stemmer

Derudover udfordres Dansk Folkeparti af partiet til højre for sig, nemlig Nye Borgerlige. Partierne slås om mange af de samme vælgere og ligger endda side om side i de nationale meningsmålinger.

Så det store spørgsmål er nu, hvor godt Nye Borgerlige har fat, og om de har lokale kandidater, som folk vil stemme på?

- Og netop det er afgørende for, om det bliver et dårligt eller katastrofalt kommunalvalg for Dansk Folkeparti, siger Hans Redder.

Dansk Folkeparti klarer sig som regel langt dårligere ved kommunalvalg, end man kunne forvente, hvis man skæver til, hvordan de klarer sig i de nationale meningsmålinger, hvor de netop nu står til knap syv procent af stemmerne.

Som en tommelfingerregel skal man halvere partiets nationale opbakning for at regne ud, hvordan de klarer sig kommunalpolitisk, og passer den målestok i år, er der mange byråd rundt om i Danmark, hvor Dansk Folkeparti skal se langt efter taburetter.

- Og det er jo skrækscenariet for Dansk Folkeparti: At det kommunalpolitiske bagland, de gennem årtier har prøvet på at bygge op, forsvinder, og at det cementerer den krise, partiet er i, siger Hans Redder.