Folkebevægelsen mod EU vil forsøge at stille op igen
EU-kritikkerne skal på 18 måneder indsamle over 70.000 vælgererklæringer for at komme til stemmesedlen.
Folkebevægelsen mod EU har på et landsmøde besluttet, at den vil forsøge at samle vælgererklæringer for at kunne stille op til næste valg til Europa-Parlamentet, som finder sted i 2024.
Det oplyser Folkebevægelsen mod EU søndag.
I et par år har der været tvivl om, hvorvidt den ville genopstille. Folkebevægelsen mod EU blev ikke valgt ind i Europa-Parlamentet ved det seneste valg i 2019.
EU-kritikkernes formål er - som navnet måske indikerer - at få Danmark ud af den Europæiske Union.
Men det var altså Folkebevægelsen mod EU selv, der i 2019 efter 40 år måtte forlade bygningerne i Bruxelles.
Det glæder folkebevægelsens formand, Susanna Dyre-Greensite, at den fortsætter sit arbejde.
- Jeg er rigtig glad for beslutningen, siger hun i pressemeddelelsen.
- Der er brug for en saglig og handlekraftig EU-modstand. Det, mener jeg, vi har bedre mulighed for at yde, hvis vi også sidder i EU-Parlamentet.
- Hvis vi er tæt på beslutningsprocesserne i Bruxelles, kan vi bedre oplyse danskerne og råbe vagt i gevær over for EU, og derfor stiller vi op i 2024, siger hun.
Skal samle vælgererklæringer
Det er planen, at Folkebevægelsen mod EU på den anden side af det kommende kommunal- og regionsvalg, altså mod slutningen af året, begynder jagten på vælgererklæringer.
Når den går i gang, skal Folkebevægelsen mod EU indsamle 70.635 vælgererklæringer på 18 måneder.
Det er endnu ikke besluttet, hvem der stiller op som kandidat for Folkebevægelsen mod EU.
I mange år var det en politiker fra Enhedslisten. Men Enhedslisten stiller nu op som sig selv i forbindelse med valg til Europa-Parlamentet og er endda repræsenteret i Bruxelles i dag efter 2019-valget.
Flere faktorer i 2019-valgkampen bidrog til nederlaget dengang, har Folkebevægelsen mod EU selv konkluderet i en evaluering.
At Enhedslisten stillede op, var en af grundene. Andre faktorer var, at europaparlamentsvalget faldt sammen med folketingsvalget, og rodet med brexit gjorde folk usikre på en dansk udtræden af unionen, lød forklaringen.
I evalueringen af valgkampen beskrev folkebevægelsen selv, at den er "lidt slidt", og at det ikke var lykkedes at "få den bredde, det rodfæste og den udbredelse, der gjorde, at vi kunne samle nye unionsmodstandere op".
Det skabte derfor tvivl om bevægelsens fremtid. Men nu er det slået fast, at Folkebevægelsen mod EU altså giver det et skud til.