Allerede nu er det spegede spil om de lukrative 'ben' i gang
Det kan være usundt for demokratiet, lyder det fra to eksperter. En anden kalder debatten for "en stråmand" baseret på få skrækeksempler.
En "usædvanlig" politisk aftale mellem de røde partier i Hvidovre Kommune har vakt opsigt, fordi den giver et indblik i noget, der ofte finder sted, men sjældent er synligt.
Ifølge TV 2 Lorry indebærer aftalen, at de partier, der ikke får stemmer nok til at komme i kommunalbestyrelsen, til gengæld tilgodeses "så vidt konstitueringen efter valget gør det muligt, med poster, der ikke kræver besættelse af kommunalbestyrelsesmedlemmer."
Robert Klemmensen er professor MSO på Institut for Statskundskab ved Syddansk Universitet. Han mener, formuleringen viser, hvordan fordelingen af de såkaldte "kommunale ben" i form af lønnede bestyrelsesposter foregår i virkeligheden.
- Det er jo det tætteste, man kan komme på en smoking gun, der viser, at den slags aftaler bliver lavet. Det er også hård dokumentation for, at man aftaler det inden valget, forklarer Robert Klemmensen.
Og det er ikke småpenge, der bliver fordelt i form af lønnede poster og hverv. En landsdækkende undersøgelse, TV 2 har fået lavet, viser, at det i alt er bestyrelsesposter med lønninger på knap 48 millioner kroner, der skal besættes i for eksempel boligselskaber og energiselskaber.
Og de indledende øvelser til fordelingen af de lukrative poster er allerede i gang andre steder end i Hvidovre, lyder det fra flere eksperter.
Jorden bliver gødet før kabalelægning
Fordi konstitueringsforhandlingerne finder sted bag lukkede døre, er det "lidt hen i det uvisse, hvad der rent faktisk foregår", siger Robert Klemmensen.
- Vi ser som regel kun dem, der får posterne, men ikke processen bag. Men ligesom med andre politiske forhandlinger, så gøder man jorden inden konstitueringsforhandlingen, siger han.
Gødningen består blandt andet i, at partierne sender lister ud, hvor folk melder ind på, hvilke bestyrelsesposter de har interesse i, fortæller Roger Buch, der er kommunal forvaltningsekspert ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
På den måde får partierne dannet sig et overblik, inden stemmerne er talt op, og konstitueringsforhandlingerne for alvor begynder.
Derfra er det en kabale, der skal lægges. For at sikre, at den kan gå op, sidder der udover politikerne folk med ved bordet, der ikke selv vil have en post. Det kan for eksempel være personer fra fagforeninger.
- Det er jo nødvendigt, at nogen betaler en pris og er i stand til at give sig. Ellers går det i hårdknude, siger Roger Buch.
Konstitueringen er en forhandling, og derfor bliver der handlet. Det er her, bestyrelsesposterne for alvor kommer i spil.
En hund, der lugter
En del af posterne bliver fordelt helt efter bogen, og ofte er der gode grunde til, at der sidder kommunalpolitikere i bestyrelserne, understreger eksperterne - blandt andet fordi der er snitflader mellem arbejdet i kommunalpolitik og de bestyrelsesposter, de bliver tildelt.
Men indimellem kan fordelingen være problematisk, mener Robert Klemmensen.
- Handlen kan være "du får en post til et par hundredetusinde kroner, men så bliver du ikke formand", eller "så skal du støtte den her cykelsti". Og det er usundt, fordi det er totalt uigennemsigtigt, siger han.
Hvis en politiker får en tung bestyrelsespost, der ligger langt fra vedkommendes kompetenceområde, tyder det ofte på en handel, lyder det fra Robert Klemmensen.
- Så fornemmer man, at der er en hund, der lugter, siger han.
Jacob Torfing, der er professor på institut for samfundsvidenskab og erhverv på Roskilde Universitet, er enig og kalder det "et demokratisk problem".
- På den måde bliver det penge og indtægtsmuligheder frem for politik og holdninger, der bestemmer i vores demokrati. Og det er ikke særligt sundt, siger han.
Er blevet mere attraktive
En del af bestyrelsesposterne skal ifølge lovgivningen besættes af medlemmer af byrådet. Men hvor mange det drejer sig om, findes der ikke nogen opgørelser over, siger Robert Klemmensen.
Derfor er det også svært at sige, om de ekstra ben er blevet flere eller tungere de seneste år.
Men Robert Klemmensen peger især på et tidspunkt, som har været skelsættende for de ekstra poster.
- Min fornemmelse er, at de har været her altid, men det er især vokset efter kommunalreformen i 2007, siger han.
Dengang blev 271 kommuner til 98 store kommuner, og derfor blev bestyrelsesposterne færre, men tungere - både målt på arbejdsopgaver og løn.
- På den måde er bestyrelsesposterne blevet en mere attraktiv handelsvare i dag, siger Robert Klemmensen.
Skræmmeeksempler versus virkelighed
Det er vigtigt at huske nuancerne i debatten om ekstra ben, mener Roger Buch.
Ifølge ham er det forsimplet at kritisere politikere med ekstra poster for at være griske kynikere. Guleroden ved de forskellige udvalgsposter er andet end penge - der også er prestige, synlighed, status og politisk interesse i spil, når bestyrelsesposterne skal besættes, lyder det.
Derudover spænder posterne fra de tunge med masser af magt og svulstige lønsedler, til dem, hvor der ikke er den store politiske indflydelse, prestige eller "særlige mange 25-ører".
- Tingene er vævet enormt meget sammen, når de her poster skal fordeles. Der vil altid være skræmmeeksemplet med en borgmester, der støtter hvad som helst for en post til 150.000 kroner, men virkeligheden er helt anderledes. Og jeg mener, at vi skal passe på med at indrette os efter skrækeksempler, siger han.
Roger Buch mener godt, at man kan afskaffe en del af de ekstra poster eller sænke lønnen, hvis man ønsker det. Men det rejser en række nye problemer.
Hvis en havn ikke længere er kommunal, så forsvinder muligheden for at få aktindsigt i, hvad der foregår. Hvis lønnen bliver lavere, kan det være, at politikerne ikke vil lægge samme arbejdsindsats i posterne. Og hvis bestyrelsesposterne ikke skal besættes af politikere, så er der andre, der skal gøre det, siger Roger Buch og slutter:
- Vi er nødt til at spørge os selv, hvad alternativet ville være.
Du kan her se en oversigt over alle borgmestre og kommunalpolitikeres løn og lønnede poster her.