Politik

Statsministeriets advokater sår tvivl om afgørende præmis i minksagen

Der var faktisk hjemmel i loven til at aflive alle mink, vurderer statsministeriets advokater i et notat til Minkkommissionen.

Fire bisiddere i Minkkommissionen, herunder statsminister Mette Frederiksens bisidder, mener, at Fødevarestyrelsen lavede fejl i sin tolkning af loven, da styrelsen afviste, at der var hjemmel til at aflive alle mink.

Det skriver de i et notat, som er sendt til kommissionen, og som også TV 2 er i besiddelse af.

Helt konkret mener de, at Fødevarestyrelsen ikke har taget hensyn til en del af forarbejdet til loven om hold af dyr, inden styrelsen afviste, at loven kunne bruges til at finde hjemmel - altså lovgrundlag - til at kræve alle mink aflivet.

- Det er vores opfattelse, at MFVM’s (Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Miljøministeriet, red.) vurdering ikke har et grundlag i lovens forarbejder, konkluderer de fire advokater, der er bisiddere for statsministeren og de af ministeriets ansatte, der er omfattet af kommissionens undersøgelse.

Regeringen har ellers indrømmet, at der ikke var lovhjemmel, da den traf beslutningen. Og det er netop den manglende lovhjemmel, der er hele grundlaget for den massive kritik, regeringen har fået i denne sag.

Vurdering gik videre i systemet

Notatet er bemærkelsesværdigt, fordi Fødevarestyrelsens vurdering af, at der ikke er hjemmel i lov om hold af dyr, spiller en central rolle i forløbet om aflivning af mink.

Fødevarestyrelsens vurderer konsekvent gennem efteråret 2020, at lov om hold af dyr ikke giver hjemmel til at aflive alle mink i Danmark.

Det er den vurdering, der finder vej til Justitsministeriet. Her var det ellers 4. november sidste år arbejdstesen, at der var hjemmel i lov om hold af dyr.

5. november - altså dagen efter, at regeringen har oplyst, at alle mink skal aflives - finder Justitsministeriet, at man ikke har grund til at tilsidesætte vurderingen fra Fødevarestyrelsen.

Notat afspejler ikke statsministeriets overvejelser

En del af Minkkommissionens opgave er at lave en selvstændig vurdering af, om der var hjemmel til at aflive alle mink. Det er ifølge de fire bisiddere grunden til, at de har lavet notatet.

De understreger, at notatet er resultatet af deres analyse. Det er "ikke en gengivelse af overvejelser i Statsministeriet under forløbet".

Ifølge Frederik Waage, juraprofessor fra Syddansk Universitet, er det her et partsindlæg, der er helt forventet.

- Minkkommissionen skal jo tage stilling til spørgsmålet om hjemmel, så det ville være mærkeligt andet end, at de forsøger at påvirke kommissionens vurdering. Hvis der viser sig ikke at være hjemmel, så vil nogen jo blive stillet til ansvar for det, siger han.

Juraprofessoren forklarer, at Minkkommissionen skal tage stilling til, om der var hjemmel eller ej til at aflive minkene. Men i sidste ende er det kun en domstol, der kan afgøre spørgsmålet.

Der er ikke nogen, der seriøst efter fem minutter kan komme med en vurdering af, hvem der har ret i det her

Frederik Waage

Når kommissionen kommer med sin vurdering, vil det være op til Folketinget, om sagen skal afgøres i en rigsret.

- Kommissionens vurdering vil selvfølgelig veje tungt i den vurdering, siger Frederik Waage.

Zoonoseloven

Statsministeriets advokater baserer blandt andet deres vurdering på, at 'zoonoseloven' slet ikke er omtalt i sagens dokumenter.

De sår altså tvivl om, om den blev taget med i overvejelserne, da der blev vurderet, at der ikke var hjemmel til at slå alle danske mink ihjel.

Med zoonoseloven blev der i 1994 indført regler for at beskytte folkesundheden - herunder at beskytte mennesker mod smitte fra husdyr, syge såvel som raske smittebærere.

Bestemmelsen findes i lovens paragraf 5, hvori der står, at "landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte regler om og meddele forbud og påbud om gennemførelse af særlige foranstaltninger for at begrænse eller imødegå risiko for udbredelse af zoonotiske smitstoffer."

Det kan blandt andet omfatte "dyrehold" og indebære "aflivning af dyr eller særlig slagtning", står der også.

I forarbejdet til loven står der, at loven også er tiltænkt de tilfælde, hvor dyrene ikke selv er syge. Og foranstaltningerne kan suppleres for at "afværge sundhedsricisi for mennesker”, fremhæver bisidderne i notatet.

Svaret må vi vente på

Det store spørgsmål om, hvem der har ret - om der var hjemmel eller ej - må vi altså vente med at få svar på.

Selv ikke en juraprofessor som Frederik Waage kan give noget hurtigt svar.

- Jurister og andre iagttagere vil naturligvis nærlæse notatet. Jeg kan sagtens forestille mig, at det her bliver et område, der vil være uenighed om. Der er ikke nogen, der seriøst efter fem minutter kan komme med en vurdering af, hvem der har ret i det her, siger han.

TV 2 har bedt de fire bisiddere om et uddybende interview. Indtil videre har ingen ønsket at stille op, men henviser til notatet.