Kommunalvalg

Sådan har vi bygget årets kandidattest

Denne gang er TV 2s kandidattest blevet endnu mere lokal.

For første gang er så godt som alle danske regionalmedier gået sammen om at lave en endnu mere lokal kandidattest. Over 130 journalister med lokalkendskab deltager i år i arbejdet med at skrive de lokale spørgsmål. Målet med det historisk store samarbejde er at give danskerne den bedste og mest relevante kandidattest hidtil, så flest mulige danskere kan forberede sig på at stemme til kommunal- og regionsrådsvalget.

Har du nogen spørgsmål?

Så kan du kontakte projektleder Nikolaj Albrectsen fra TV 2, ansvarlig for kommunalvalg på TV2.DK

Hvem skal jeg stemme på?

Det kan kandidattesten ikke fortælle dig, men den kan hjælpe dig med at finde kandidater, der matcher med dine politiske holdninger. Den er ikke tænkt som endegyldigt svar, men som god inspiration, når du skal træffe din beslutning. Desuden er den et godt udstillingsvindue for kandidaterne. Især de nye og ukendte kandidater, der har lige så stor mulighed for at blive matchet med vælgere som de kendte kandidater.

Testen kan ikke stå alene. Vi anbefaler, at du læser kandidaternes uddybende forklaringer under deres svar. Tag også meget gerne kandidattesten flere gange. Den bliver mere nøjagtig for hver dag, efterhånden som flere kandidater udfylder vores spørgeskema. Testen tager under ti minutter at gennemføre.

Hvordan virker kandidattesten?

Vi beder dig svare på 25 antal politiske spørgsmål, som vi allerede har givet alle kandidaterne mulighed for at svare på. Ved at sammenligne dine svar med kandidaternes svar kan vi vise de kandidater, der ligger tættest på dine politiske holdninger. Du kan efter testen se kandidaternes uddybende forklaringer til hvert spørgsmål.

Hvordan bliver enigheden med kandidaterne beregnet?

Hvert spørgsmål, som du svarer på, bliver matchet med alle kandidaternes svar. De kandidater, der har svaret præcis det samme som dig på et spørgsmål, får tildelt fire point. Men hvis du har svaret “enig”, og kandidaten har svaret “helt enig”, så får kandidaten kun tre point. Jo længere fra dine svar, jo færre point får kandidaterne.

Hvis brugeren har sprunget et spørgsmål over, så får kandidaten kun tre point, hvis kandidaten har svaret “neutral” og færre, jo længere fra midten, kandidaten kommer.

Derudover matches din prioritering af de vigtigste politiske temaer også med kandidaternes prioritering. Det gør vi, fordi der er forskel på at være principielt enig i et spørgsmål og så på, om det spørgsmål så også skal være en prioritering efter valget.

Pointene bliver omregnet til en procentskala, hvor man kun kan blive 100 procent enig med en kandidat, hvis man har svaret præcis det samme på alle spørgsmål og desuden har udvalgt to af de samme politiske temaer som valgets vigtigste.

Hvem bestemmer spørgsmålene?

Det korte svar er, at det gør I. De overordnede temaer afspejler de forvaltningsområder, som kommunerne og regioner står for. Men de konkrete spørgsmål bygger på en stor undersøgelse blandt et repræsentativt udsnit af danskerne, hvor de med egne ord har sagt, hvad der er vigtigst for dem, når de skal sætte deres kryds. Den undersøgelse har analysevirksomheden Megafon foretaget. Sammen med politiske redaktører fra TV 2 er det blevet omsat til konkrete landsdækkende spørgsmål.

Men for at gøre testen så relevant og lokal som overhovedet muligt har vi også gjort noget helt nyt og indgået et samarbejde med stort set alle regionalmedier i Danmark. Sammen med TV 2 Regionernes politiske journalister formulerer de en række helt lokale spørgsmål, der afspejler, hvad der er særligt vigtigt i lige netop deres kommune eller region.

Hvorfor er nogle af spørgsmålene formuleret, så forbedring af et område sker på bekostning af andre områder?

For at gøre svarene så interessante som muligt er en række af spørgsmålene formuleret som prioriteringsdilemmaer. Spørgsmålene er altså bygget op på en måde, så politikeren bliver nødt til at svare på, om han eller hun prioriterer et givent område højere end de øvrige områder. Megafon og de samarbejdende medier har valgt at gøre det for at sikre en skarp prioritering i svaret fra politikeren, så vi kan skabe det bedst mulige match mellem borger og kandidat. For politik handler blandt andet – uanset mængden af midler – om at vælge noget frem for andet. Vi spørger altså til, hvad politikernen prioriterer. Hvordan prioriteringen skal finansieres er ikke en del af spørgerammen, men politikerne kan selv uddybe det ved hvert spørgsmål.

Hvilke kandidater er med i testen?

TV 2 har inviteret kandidaterne fra alle godkendte partier og alle løsgængere til at deltage i kandidattesten. Enkelte kandidater ønsker af forskellige grunde ikke at deltage, og vi kan ikke tvinge dem. Normalt deltager over 90 procent af kandidaterne i vores kandidattest. Ved kommunalvalg stiller omkring 10.000 kandidater op i hele landet.

Alle kandidater får mulighed for at deltage i testen, og vi opfordrer dem til at udfylde vores spørgeskema. Valgkampen er dog en meget travl tid for langt de fleste kandidater, men efterhånden som flere får svaret på vores skema, vil du løbende have mulighed for at blive sammenlignet med et større udvalg af kandidater. Derfor anbefaler vi, at du tager testen flere gange, da den bliver mere nøjagtig, jo flere kandidater, der kommer med.

Hvorfor mangler der en kandidat?

Hvis du er opstillet til kommunal- eller regionsrådsvalget, men endnu ikke har modtaget en invitation til at deltage i TV 2s kandidattest, kan du kontakte os på nalb@tv2.dk - så vil du få en invitation.

Hvorfor laver I sådan en test, når svarene risikerer at påvirke valgresultatet?

Kandidattesten er kun en lille del af den journalistiske valgdækning, som TV 2, TV 2-regionerne og de mange lokal- og regionalmedier, der er med i samarbejdet, leverer i år. Formålet er ikke at påvirke vælgerne til at stemme i en bestemt retning. Ligesom resten af valgdækningen er formålet at give vælgerne så meget information om kandidaterne og valgets temaer som muligt, så de er så godt forberedte som muligt, når de skal skal afgive deres stemme.

Favoriserer testen bestemte partier?

Nej. Testen favoriserer ikke bestemte partier. Testen er udarbejdet så alle partiers kandidater har lige muligheder for at opnå et match med deres potentielle vælgere. De konkrete spørgsmål er baseret på, hvad danskerne har fortalt os betyder mest, når de skal stemme.

Kan man som kandidat snyde ved at svare hverken eller hele vejen og så blive matchet med flest?

Det korte svar er nej. Danmark er et politisk konsensusland, så det er naturligt, at der befinder sig både mange vælgere og politikere på midten. Hvis man som kandidat spekulerer i at nå flest vælgere ved at undgå yderkategorierne, vil man måske komme i nærheden af flere vælgere, men også konkurrere med flere kandidater. Desuden vil det være en meget dårlig strategi at svare bevidst modsat sin politiske overbevisning. Den primære gevinst ved dette vil være, at en kandidat vil screene sine egne kernevælgere fra mod til gengæld at blive matchet med vælgere, der med stor sandsynlighed ikke vil give kandidaten deres stemme ved det faktiske valg.

Hvorfor er der ikke en uddybning med argumenter for og imod til hvert spørgsmål?

Jo mere supplerende information du medtager i denne typer undersøgelser, jo større er risikoen for, at du vil trække svarene i en bestemt retning. Det er ikke muligt at præsentere argumenter for eller imod en sag, uden at det vil påvirke brugerens svar. Desuden kan der være mange argumenter for eller imod et hvilket som helst politisk tiltag, så hvilke partiers argumenter skal man tage med? Og hvilke skal udelades? Derfor har vi valgt ikke at påvirke svarene med uddybende argumenter for eller imod en sag. Til gengæld kan man læse alle kandidaternes uddybende svar, når man har taget testen.

Hvorfor får jeg forskellige resultater, når jeg tager testen igen?

Du får kun forskellige resultater, hvis du svarer forskelligt fra gang til gang. Der er mange kandidater, der stiller op. Så hvis du bare svarer lidt forskelligt på et spørgsmål eller to, når du tager testen igen, kan det sagtens være en ny kandidat, der nu matcher dine synspunkter mest. Desuden kommer der hele tiden nye kandidater med i testen, efterhånden som de svarer på vores spørgeskema. På den måde bliver testen hele tiden mere nøjagtig. Derfor anbefaler vi, at du tager testen flere gange i løbet af valgkampen.

Hvilke data gemmer vi i kandidattesten?

For at kunne sammenligne dine holdninger med kandidaternes gemmer vi naturligvis deres svar. Det gør vi med deres samtykke og efter gældende dansk persondatalovgivning. For at kunne forbedre kandidattesten og arbejde videre med den journalistisk gemmer vi også brugernes svar, men de bliver anonymiseret og hverken associeret med ip-adresser eller andet, der kan føre svarene tilbage til en individuel bruger.

Se også TV 2s generelle privatlivspolitik.

Hvilke medier deltager i samarbejdet?

Her er de regionale aviser, som – sammen med TV 2 og TV 2 Regionerne – er med i samarbejdet om en kandidattest op til valget til kommunalbestyrelser og regionsråd (de enkelte mediehuse har herudover en række lokalaviser og distriktsblade):

Jysk Fynske Medier:

  • Dagbladet Holstebro
  • Dagbladet Ringkøbing-Skjern
  • Dagbladet Struer
  • Folkebladet Lemvig
  • Fredericia Dagblad
  • Helsingør Dagblad
  • Horsens Folkeblad
  • JydskeVestkysten
  • Randers Amtsavis
  • Vejle Amts Folkeblad
  • Viborg Stifts Folkeblad
  • Fyens Stiftstidende
  • Fyns Amts Avis
  • Århus Stiftstidende

Sjællandske Medier:

  • DAGBLADET Ringsted
  • DAGBLADET Køge
  • DAGBLADET Roskilde
  • Frederiksborg Amts Avis
  • Nordvestnyt Holbæk-Odsherred
  • Nordvestnyt Kalundborg
  • Sjællandske Sydsjælland (Næstved-Vordingborg)
  • Sjællandske Vestsjælland (Slagelse)

Det Nordjyske Mediehus:

  • Nordjyske Stiftstidende

Lolland-Falsters Folketidende

Bornholms Tidende

Der Nordschleswiger

Har du nogen spørgsmål?

Så kan du kontakte projektleder Nikolaj Albrectsen fra TV 2, ansvarlig for kommunalvalg på TV2.DK