Politik

Regeringen vil bygge almene boliger på Christiania

af Rasmus Dam Nielsen

Boligminister Kaare Dybvad har netop præsenteret et boligudspil, der skal give 22.000 nye almene boliger og 4000 studieboliger i landets største byer.

Regeringen har kig på kontroversielle byggegrunde i bestræbelserne på at skabe mere diversitet i landets store byer.

Det fremgår af det boligudspil, som netop er blevet offentliggjort.

Statsminister Mette Frederiksen (S) fastslog i sin tale til Folketingets åbning, at man vil opføre 22.000 nye almene boliger i landets store byer. Dertil kommer 4.000 nye studieboliger i hovedstaden og 2.900 billige boliger for socialt udsatte landet over.

For at det skal blive til virkelighed, har man ifølge udspillet blandt andet rettet blikket mod fristaden Christiania i København:

- Vi har foreslået, at der bliver bygget cirka 10.000 kvadratmeter alment bolig byggeri på Christiania, og det har der fra Christianiafonden i udgangspunktet ikke været den store modstand imod. Vi synes, det er helt naturligt, at christianitterne også får glæde af almene boliger, siger boligminister Kaare Dyb Bek (S) i forbindelse med præsentationen af boligudspillet.

- Vi har foreslået, at der bliver bygget de her cirka 10.000 kvadratmeter almene boliger. Der har fra Christianiafonden ikke været en 'meget stor modstand' mod det, siger Kaare Dybvad Bek.

Billige boliger

Foruden Christiania ser regeringen også muligheder omkring Skjolds Plads på Nørrebro, Bispebjerg, Nordhavn, Lynetteholmen, Surefabriksgrunden, Ørestad Syd, Sydhavn, Ny Ellebjerg, Frederiksberg Boligfond samt Charlottenlund nord for København.

De 22.000 almene boliger skal være i størrelsesorden 80-90 kvadratmeter og koste i omegnen af 8.000 kroner, således at det bliver boliger, som også familier med mellem- og lavindkomster kan betale.

- Adgangsbilletten til at kunne bosætte sig i København eller på Frederiksberg er blevet for dyr for de fleste. Danskere med mellem- og lavindkomster såsom politibetjenten, SOSU’en og pædagogen, der alle løser vigtige opgaver i velfærdssamfundet, kan have svært ved at bosætte sig i de store byer, fastslår regeringen i udspillet

Milliardfond

Med det løfte bevæger regeringen sig ned ad en sti, som flere før dem har slået sig gevaldigt på. Bedste eksempel er Ritt Bjerregaard (S), der som overborgmester i København kom for skade at love 5.000 boliger til 5.000 kroner. Et løfte, der ikke kunne indfries, fordi byggegrundspriserne i hovedstaden var for høje.

Samme udfordring satser den siddende socialdemokratiske regering på at overkomme ved etablere en fond med navnet 'Fonden for blandede byer'. Fonden skal have en startkapital på 10 milliarder, som man vil hente fra Nybyggerifonden, som beboere i almene boligafdelinger selv har indbetalt penge siden 1999.

Idéen med fonden er, at landets største byer gennem den kan søge tilskud til at holde kvadratmeterpriserne nede.

- Hvis vi vil skabe balance i hele Danmark, er vi nødt til også at skabe balance i vores store byer. Den balance tipper, når det er svært for almindelige mennesker at finde en bolig, og når nye boligområder er på vej til at udvikle sig til velhaverkvarterer, siger Kaare Dybvad Bek (S).

Økonomisk gevinst

Det er dog ikke kun gennem nybyg, at regeringen planlægger at skaffe de ekstraboliger. I udspillet ønsker den også at afsætte to milliarder kroner frem mod 2031, som kan understøtte ombygning eksempelvis hoteller eller andre egnede og centralt beliggende erhvervs- og udlejningsejendomme til almene boliger.

Endelig ser regeringen "et stort potentiale" for det, den kalder "fortætningsprojekter" i allerede eksisterende almene boligområder. Af udspillet fremgår det, at man med en pulje på 287 millioner kroner frem mod 2031 vil gøre det økonomisk attraktivt for nuværende almene beboere at bygge nye almene boliger i eksisterende afdelinger.

Der bor i dag cirka en million danskere i almene boliger.

Herunder kan du se en oversigt over et udsnit af regeringens tiltag i det nye boligudspil:

Sådan vil regeringen skabe storbyer med plads til alle

  1. 10 milliarder til almene boliger

    Regeringens overordnede mål med boligudspillet er skabe cirka 22.000 nye almene boliger. For at det kan lade sige gøre, vil regeringen etablere 'Fonden for blandede byer' med en startkapital på 10 milliarder kroner hentet fra Nybyggerifonden. 

    Tanken er, at man i de store byer kan holde kvadratmeterprisen nede med tilskud fra fonden.

  2. 4000 nye studieboliger

    I særligt København og på Frederiksberg vil regeringen etablere 4000 nye studieboliger. Blandt andet ved at give kommunerne muligheder for at lave planer for ungdomsboliger i lokalplanerne og ved at give private udlejere mulighed for at opsige lejekontrakter, når lejeren ikke længere er studieaktiv.

  3. Mindst 33 procent almene boliger i storbyen

    For at sikre at nye almene boliger bliver en del af lokalplanlægningen, vil regeringen give kommunerne mulighed for at stille lokalplankrav om op til 33 procent almene boligter i nye boligområder.

    Samtidig vil man etablere en ny statslig grundkøbslåneordning på 2,6 milliarder kroner, som kommunerne kan benytte sig af.

  4. Almene boliger i hoteller og private boligejendomme

    En anden måde, regeringen vil sikre flere almene boliger på, er ved at omdanne hoteller og private boligejendomme. 

    Til det afsætter man to milliarder kroner. 

  5. Flere almene boliger i eksisterende ejendomme

    Regeringen ser "et stort potentiale" i yderligere udnyttelse af allerede eksisterende almene boligbyggerier. 

    Der vil den med et nyt fortætningsbidrag gøre det økonomisk attrativt for nuværende almene beboere at bygge almene boliger i eksisterende afdelinger. 

  6. Billige boliger til socialt udsatte

    Ved at sætte husleje på eksisterende almene boliger vil regeringen sikre 2900 billige boliger til socialt udsatte. 

    Det skal ske med et tilskud på 100 millioner i 2022 og 2023 samt med et engangstilskud på 680 millioner frem mod 2026. 

    Målet er en husleje på 3500 kroner. 

  7. Nye, billige andelsboliger

    Muligheden for en valuarvurdering har gjort, at mange andelsboliger de seneste år er steget voldsomt i pris.

    Det vil regeringen gøre op med, og derfor vil den undersøge mulighederne for at lave en ny form for andelsboliger, hvor andelspriserne bygger på anskaffelsessummen og derfor ikke vil stige så markant. 

  8. Ældrevenlig indretning af byrummet

    I perioden 2023-25 vil regeringen afsætte 30 millioner kroner, som skal sikre en mere ældrevenlig indretning af byrum. 

  9. Bæredygtige almene boliger

    Det skal ikke blot være billigt, men også bæredygtigt at bo i alment boligbyggeri.

    Derfor vil regeringen fra 2022-24 afsætte 30 millioner til dækning af de meromkostninger, der er ved at opføre nye boliger efter bæredygtige principper med gamle byggematerialer og byggeskikke. 

  10. Forundersøgelse af Nationalmuseet

    Regeringen vil afsætte 11,8 millioner kroner til en forundersøgelse af en gennemgribende ombygning af Nationalmuseet i København.

  11. Midlertidig brug af ubenyttede områder

    Det skal være nemmere for kommunerne at udnytte områder, som i lang tid ligger ubenyttede hen – for eksempel tidligere industrigrunde.

    Derfor skal kommunerne have mulighed for at lokalplanlægge for midlertidig anvendelse af områder til for eksempel studieboliger og boliger til socialt udsatte i ti år med mulighed for forlængelse.

    Kommunerne skal også have mulighed for at dispensere for lokalplaner, så der kan laves midlertidige byhaver på ubenyttede områder.

     

  12. Flere bygge- og boligfællesskaber

    Regeringen ønsker flere bygge- og bofællesskaber, som kan fremme blandede boligformer og "medvirke til at skabe større arkitektonisk mangfoldighed, bæredygtigt byggeri og mere fællesskab og beboerinddragelse," hedder det i regeringens oplæg.