Politik

Dele af boligudspil er "meget vidtgående", mener ekspert

På et meget afgrænset område nærmer Københavns Kommune sig at blive sat under administration, lyder det fra direktøren i Boligøkonomisk Videnscenter.

Med et nyt boligudspil ønsker regeringen at skabe 22.000 nye almene boliger i større byer frem mod 2035.

Et af forslagene lyder, at kommunerne får mulighed for at stille krav i lokalplaner om, at op til 33 procent af boligmassen i nye boligområder forbeholdes almene boliger.

Det forslag har direktøren i Boligøkonomisk Videnscenter, Curt Liliegreen, hæftet sig ved.

- Det, man skal lægge mærke til, er signalet om, at man nu vil tvinge udviklerne til at gennemføre en vis procentandel som almene boliger, siger han til TV 2.

Ekspert: Man sætter ind med magt

Det er en gammel diskussion, som tidligere overborgmester i København Frank Jensen tog op i form af betingede byggetilladelser, påpeger Curt Liliegreen.

Men det nye er, at man vil sætte ind med magt, siger han. Samtidig hæfter han sig dog ved, at regeringen også er klar til at kompensere de private udviklere.

- Det, synes jeg, er meget positivt, at man har forstået, at det her også handler om økonomi for de private udviklere. Så det, synes jeg, er en moden overvejelse, siger Curt Liliegreen.

Han har også lagt mærke til et andet element i udspillet, som han kalder "meget vidtgående".

Nogle vil sige, at Københavns Kommune faktisk nærmer sig at blive sat under administration på det her punkt

Curt Liliegreen, direktør, Boligøkonomisk Videnscenter

Regeringen vil sideløbende med de andre initiativer undersøge, om der kan etableres nye almene boliger på en række konkrete steder i København. Udspillet nævner blandt andet Skjolds Plads på Nørrebro, Bispebjerg og Christiania.

Efter aftale mellem regeringen og Københavns Kommune vil regeringen nedsætte en taskforce, "som skal sikre hurtigere opførelse af allerede besluttede almene boliger i Københavns Kommune", fremgår det af udspillet.

- Her ser vi nu, at man blander sig i forvaltningen, og nogle vil sige, at Københavns Kommune faktisk nærmer sig at blive sat under administration på det her punkt. På et meget afgrænset område vel at mærke, men det er mere vidtgående, end de fleste nok opfatter det, siger Curt Liliegreen.

Positive støttepartier

Udover at skabe 22.000 nye almene boliger ønsker regeringen også 4000 nye studieboliger og omkring 2700 boliger til socialt udsatte.

Den socialdemokratiske regering har umiddelbart gode muligheder for opbakning fra sine støttepartier, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten. Alle tre partier kan i udgangspunktet godt se sig i en aftale, men har dog forskellige krav.

Enhedslisten vil for eksempel have vished om, at der er penge til projektet. De radikale vil have fokus på de grønne ambitioner, og SF kræver, at byggeriet bliver æstetisk og indbydende.

Det ser dog sværere ud for regeringen at få oppositionspartierne med i en aftale.

Både Venstre og Liberal Alliance er mere optaget af at udvide antallet af ejerboliger.

Konservative mener, at manglende almene boliger i København falder tilbage på nogle af de valg, Københavns Kommune har truffet.

- Det første, man kunne gøre, var, at København fik styr på det selv. Det behøver vi ikke sidde og lave national lovgivning om, siger mener partiets boligordfører, Mona Juul, til Ritzau.

Hun kalder udspillet et "københavnerkampagne".

Sådan vil regeringen skabe storbyer med plads til alle

  1. 10 milliarder til almene boliger

    Regeringens overordnede mål med boligudspillet er skabe cirka 22.000 nye almene boliger. For at det kan lade sige gøre, vil regeringen etablere 'Fonden for blandede byer' med en startkapital på 10 milliarder kroner hentet fra Nybyggerifonden. 

    Tanken er, at man i de store byer kan holde kvadratmeterprisen nede med tilskud fra fonden.

  2. 4000 nye studieboliger

    I særligt København og på Frederiksberg vil regeringen etablere 4000 nye studieboliger. Blandt andet ved at give kommunerne muligheder for at lave planer for ungdomsboliger i lokalplanerne og ved at give private udlejere mulighed for at opsige lejekontrakter, når lejeren ikke længere er studieaktiv.

  3. Mindst 33 procent almene boliger i storbyen

    For at sikre at nye almene boliger bliver en del af lokalplanlægningen, vil regeringen give kommunerne mulighed for at stille lokalplankrav om op til 33 procent almene boligter i nye boligområder.

    Samtidig vil man etablere en ny statslig grundkøbslåneordning på 2,6 milliarder kroner, som kommunerne kan benytte sig af.

  4. Almene boliger i hoteller og private boligejendomme

    En anden måde, regeringen vil sikre flere almene boliger på, er ved at omdanne hoteller og private boligejendomme. 

    Til det afsætter man to milliarder kroner. 

  5. Flere almene boliger i eksisterende ejendomme

    Regeringen ser "et stort potentiale" i yderligere udnyttelse af allerede eksisterende almene boligbyggerier. 

    Der vil den med et nyt fortætningsbidrag gøre det økonomisk attrativt for nuværende almene beboere at bygge almene boliger i eksisterende afdelinger. 

  6. Billige boliger til socialt udsatte

    Ved at sætte husleje på eksisterende almene boliger vil regeringen sikre 2900 billige boliger til socialt udsatte. 

    Det skal ske med et tilskud på 100 millioner i 2022 og 2023 samt med et engangstilskud på 680 millioner frem mod 2026. 

    Målet er en husleje på 3500 kroner. 

  7. Nye, billige andelsboliger

    Muligheden for en valuarvurdering har gjort, at mange andelsboliger de seneste år er steget voldsomt i pris.

    Det vil regeringen gøre op med, og derfor vil den undersøge mulighederne for at lave en ny form for andelsboliger, hvor andelspriserne bygger på anskaffelsessummen og derfor ikke vil stige så markant. 

  8. Ældrevenlig indretning af byrummet

    I perioden 2023-25 vil regeringen afsætte 30 millioner kroner, som skal sikre en mere ældrevenlig indretning af byrum. 

  9. Bæredygtige almene boliger

    Det skal ikke blot være billigt, men også bæredygtigt at bo i alment boligbyggeri.

    Derfor vil regeringen fra 2022-24 afsætte 30 millioner til dækning af de meromkostninger, der er ved at opføre nye boliger efter bæredygtige principper med gamle byggematerialer og byggeskikke. 

  10. Forundersøgelse af Nationalmuseet

    Regeringen vil afsætte 11,8 millioner kroner til en forundersøgelse af en gennemgribende ombygning af Nationalmuseet i København.

  11. Midlertidig brug af ubenyttede områder

    Det skal være nemmere for kommunerne at udnytte områder, som i lang tid ligger ubenyttede hen – for eksempel tidligere industrigrunde.

    Derfor skal kommunerne have mulighed for at lokalplanlægge for midlertidig anvendelse af områder til for eksempel studieboliger og boliger til socialt udsatte i ti år med mulighed for forlængelse.

    Kommunerne skal også have mulighed for at dispensere for lokalplaner, så der kan laves midlertidige byhaver på ubenyttede områder.

     

  12. Flere bygge- og boligfællesskaber

    Regeringen ønsker flere bygge- og bofællesskaber, som kan fremme blandede boligformer og "medvirke til at skabe større arkitektonisk mangfoldighed, bæredygtigt byggeri og mere fællesskab og beboerinddragelse," hedder det i regeringens oplæg.