Afgørende møde i regeringen blev holdt uden referat - problematisk, mener professor

Beslutningen om at aflive alle mink blev taget på et møde 3. november. Advokat kalder det "bemærkelsesværdigt", at der ikke blev taget referat.

Regeringen har kun givet Folketinget begrænset adgangen til information om de faktiske omstændigheder i sagen om det såkaldte actioncard.

Sådan lyder en af konklusionerne i advokatundersøgelsen af sagen, som fredag blev offentliggjort.

Det bliver et problem, hvis vi ikke kan få at vide, på hvilket grundlag beslutningen er truffet. Så mister vi tilliden

Sten Bønsing, professor i forvaltningsret

En sag, der betød, at politiet - uden lovhjemmel - forsøgte at presse minkavlere til at lade myndighederne aflive deres raske mink.

- Det har selvsagt vanskeliggjort Folketingets kommunikation med regeringen, skriver advokaten bag undersøgelsen, Claus Guldager, i rapporten.

Han påpeger samtidig, at de svar, Folketinget har modtaget i sagen, har båret præg af en “vis modvilje i forhold til at belyse en sag, som både politisk og offentligt har haft en stor bevågenhed.”

Claus Guldager understreger dog, at Folketinget ifølge hans undersøgelse ikke har modtaget urigtige eller vildledende oplysninger i sagen.

Ministerier har pligt til at give retvisende svar

TV 2 har bedt Claus Guldager uddybe sin konklusion, men han ønsker på nuværende tidspunkt ikke at deltage i interview.

Professor i forvaltningsret Sten Bønsing vurderer dog - efter at have læst centrale dele af undersøgelsen - at der er tale om et velkendt problem.

Ifølge professoren sker det nemlig ofte, at ministerierne ikke lever op til embedsværkets pligt til at give et retvisende svar til Folketinget.

En pligt, der tilsiger, at embedsværket skal tilstræbe at fortolke Folketingets spørgsmål ud fra de forudsætninger, spørgeren formodes at have, forklarer Sten Bønsing.

Hvad er op og ned i sagen om actioncards?

  • Da Rigspolitiets medarbejdere i dagene efter 4. november kontaktede minkavlere, gjorde de det med udgangspunkt i et såkaldt actioncard. 
  • Actioncardet bestod af en række nedskrevne instruktioner, der vejledte medarbejderne i, hvad de skulle fortælle under telefonsamtaler med minkavlerne.
  • På actioncardet stod der blandt andet, at medarbejderne skulle oplyse minkavlererne om, at minkene ville blive aflivet uanset hvad. 
  • Actioncardet var i brug helt frem til 8. november, selvom Rigspolitiet både 5. og 6. november af henholdsvis Justitsministeriet og Fødevarestyrelsen blev oplyst, at lovhjemmelen om aflivningen af mink var "uafklaret". 

Kilde: Advokatundersøgelsen 

Med andre ord skal ministerierne sikre, at der ikke udelades væsentlige oplysninger, selvom der ikke direkte er spurgt ind til det.

- Jeg formoder, det er dette, advokaten henviser til. At regeringen har prøvet at begrænse svarene så meget som muligt, så Folketinget ikke har fået tilstrækkelig med oplysninger, siger han.

Det er problematisk, mener han.

- Folketinget har ikke nogen administration selv, for regeringen sidder med hele embedsapparatet. Derfor er Folketinget hundrede procent afhængige af, at regeringen leverer de svar, de har behov for. Ellers kan Folketinget ikke udføre sin kontrol med regeringen, siger Sten Bønsing.

Der eksisterer ikke referat af afgørende møde

Foruden kritikken af den begrænsede information til Folketinget, peger advokatundersøgelsen også på en anden problematik.

I sin undersøgelse beskriver Claus Guldager således, at han uden held har forsøgt at få indsigt i, hvad der lå til grund for regeringens beslutning om at aflive alle mink.

Denne beslutning blev truffet på regeringens koordinationsudvalgsmøde 3. november sidste år på baggrund af Statens Serum Instituts risikovurdering, der fandt, at minkhold var en trussel for folkesundheden.

Men hverken i regeringens egen redegørelse eller i svarene til Claus Guldager fremgår de nærmere detaljer for, hvordan regeringen nåede frem til sin beslutning.

Regeringens Koordinationsudvalg

Behandler større væsentlige initiativer og sager fra regeringen, herunder blandt andet større regeringsudspil og lovforslag.

Mødes normalt en gang om ugen.

Medlemmer:

  • Statsministeren (formand)
  • Finansministeren
  • Udenrigsministeren
  • Justitsministeren
  • Skatteministeren

Kilde: Statsministeriet

Statsministeriet oplyser dog ifølge advokatundersøgelsen, at der ikke eksisterer et referat fra mødet, hvorfor Claus Guldager ikke kan få indsigt i præmisserne bag beslutningen.

- Statsministeriet har oplyst, at det kan lægges til grund, at der ikke findes et referat eller andet, der dokumenterer regeringens drøftelser og beslutning, skriver Claus Guldager om sin forespørgsel vedrørende mødet 3. november 2020 i regeringens koordinationsudvalg.

Dette kalder advokaten “bemærkelsesværdigt”, da der var departementschefmøde både 2. og 3. november, økonomiudvalgsmøde 3. november ligesom adskillige ministerier ifølge regeringens egen redegørelse har deltaget i forberedelsen af mødet i koordinationsudvalget.

Professor: Vi risikerer at miste tilliden

Ifølge Sten Bønsing er der ikke umiddelbart nogen lov, der kræver, at der føres referat i regeringens koordinationsudvalg.

Men udvalget er det mest centrale af regeringens udvalg og medlemmerne tæller de mest magtfulde ministre i regeringen.

Derfor er det ifølge Sten Bønsing problematisk, at der ikke føres referat, når koordinationsudvalget træffer så store beslutninger.

- Det er jo risikofyldt at forlade sig på, at de få personer, der var til stede, kan huske, hvad der skete. Folk husker forskelligt, og man kan derfor ende med forskellige udlægninger af, hvad der skete, hvis ikke der er nogen form for referat eller notat, siger han.

Særligt når regeringen træffer så store og afgørende beslutninger, som mink-aflivningerne var, er det manglende referat et demokratisk problem, mener han:

- Staten bruger vores allesammens penge og har magt til at træffe store og indgribende beslutninger. Det bliver et problem, hvis vi ikke kan få at vide, på hvilket grundlag beslutningen er truffet. Så mister vi tilliden til, at tingene sker ordentligt, siger Sten Bønsing.

TV 2 forsøger at få en kommentar fra Statsministeriet.

Tre nedslag på politiets actioncard

  • Baggrund til politiets medarbejdere

    Som baggrundsviden til de medarbejdere, der skulle ringe til minkavlerne med raske mink, stod der på actioncardet:

    "Regeringen har truffet beslutning om, at alle mink i raske minkbesætninger skal tælles op for at kunne udmåle betaling til ejeren."

    Men på dette tidspunkt var det kommet frem, at der ikke var lovhjemmel bag regeringens beslutning.

  • Fremgangsmåde under samtalen

    I selve samtalen skulle medarbejderne fortælle minkavlerne, at det var nødvendigt at optælle deres mink for at få udbetalt en tempobonus for hurtige aflivninger:

    "Det er naturligvis frivilligt, om du vil lade en myndighedsperson komme ind på din besætning og foretage optællingen, og jeg skal derfor høre, om du ønsker at medvirke?"

  • Hvis minkavleren svarer NEJ

    Hvis minkavlerne svarerede nej til ovenstående, skulle de have følgende besked:

    "Det er jeg ked af at høre, men beslutningen er truffet. Manglende medvirken vil derfor betyde, at du ikke får mulighed for at opnå bonussen, og du kan forvente, at myndighederne så kommer og foretager tømning af besætningen alligevel. Jeg vil derfor høre, om dette får dig til at ændre beslutningen?"

    Denne del er kritisabel, fordi Rigspolitiet på dette tidspunkt allerede er klar over, at der ikke er lovhjemmel til at aflive alle mink. Myndighederne har altså ikke lov til at tiltvinge sig adgang til minkfarme med raske mink.

Dette er et uddrag af 'Actioncard nr. 1' om samtale med ejere af raske minkfarme (version 1, 6. november 2020)

Kilde: Rigspolitiet