Politik

De danske Syrien-kvinder er kommet hjem. Men hvor lang straf kan de forvente?

En norsk dom kan ifølge ekspert give en indikation af, hvad der venter kvinderne

Natten til torsdag blev tre kvinder og deres i alt 14 børn hentet til Danmark fra Syrien efter langvarige politiske diskussioner.

Kvinderne er sigtet for at have rejst til Syrien og for at have tilsluttet sig terrororganisationen Islamisk Stat. De sidder lige nu varetægtsfængslet i fire uger, og venter på at deres skæbne skal afgøres.

I yderste tilfælde kan kvinderne få op til otte års fængsel.

Det vurderer en ekspert i folkeret og international strafferet som TV 2 har talt med. Han mener, at en indikation på kvindernes straf kan findes ved at kigge mod vores naboland Norge.

Forventer flere års fængsel

Når kvindernes straf skal afgøres, er der to mulige domme i spil.

De tre mødre er konkret sigtet for overtrædelse af ”straffelovens paragraf 114j om indrejse og ophold i konfliktområde og 114e om henholdsvis fremme af terrorvirksomhed”.

Begge forbrydelser har en strafferamme på fængsel i op til otte år.

Det forklarer Frederik Harhoff, der er professor emeritus i folkeret og international strafferet ved Syddansk Universitet, og tidligere har været dommer ved FN's krigsforbryderdomstol i Haag.

- Den første paragraf handler alene om, hvorvidt tiltalte er udrejst til et område, som de ikke måtte rejse til, og her kræves intet andet bevis, end at vi kan dokumentere, de har været derude.

Den anden bestemmelse om at have "fremmet terrorvirksomhed" er mere "alvorlig". Her skal man have deltaget aktivt i handlingerne, og det vil typisk medføre en højere straf. Men der er også en tungere bevisbyrde at løfte, påpeger han.

- Det kan være svært at bevise, hvad kvinderne faktisk har lavet derude, hvor de har boet, hvor meget samkvem, de har haft med deres mænd, mens de har været i krig, og især hvordan de nærmere har understøttet terrorvirksomheden, siger han.

Skrælle kartofler og vaske tøj

Et centralt spørgsmål er, om man kan "fremme terror" ved at skrælle kartofler, passe hjem og børn for IS-krigere? Kigger man i den danske lovgivning, er det sandsynligt, at svaret er ja.

Ifølge dansk terrorlovgivning kan man nemlig uden direkte at have begået terror, alligevel blive straffet for at have ”fremmet terrorvirksomhed”, forklarer Frederik Harhoff.

- Det, at kvinderne har lavet mad til IS-krigerne, opfostret deres børn og vasket deres tøj, kan i princippet være tilstrækkeligt til at have været med til at fremme terror i straffelovens forstand, siger han til TV 2.

Straffen vil typisk være højere, hvis kvinderne derudover har deltaget aktivt i krigshandlingerne.

- Men hvis kvinderne alene har taget sig af deres mænd, når de er kommet hjem fra fronten, passet børnene, stået for husholdningen og lavet mad, vil jeg tro, at ubetinget fængsel i tre til fire år vil være sandsynligt, siger han og understreger, at strafudmålingen altid vil være en konkret bedømmelse.

Norsk kvinde terrordømt

Frederik Harhoff baserer blandt andet sit skøn på en norsk sag fra maj i år, hvor en kvinde hjemvendt fra Syrien blev idømt 3,5 års fængsel for at have passet hjem og børn for IS-krigere.

Den 31-årige kvinde er født i Pakistan, men blev radikaliseret i Norge og rejste senere til Syrien for at tilslutte sig IS. Her boede hun blandt IS-folk i seks år, indtil hun blev tilbageholdt af kurderne i en af det nordøstlige Syriens to fangelejre for IS-familiemedlemmer.

Den norske regering hentede kvinden hjem til Norge, da hun havde et barn, der var alvorligt sygt. Her blev hun stillet for en dommer og skulle igennem en retssag, som kan minde om de sager, Danmark står over for med de danske kvinder.

Efter den norske dom vurderer Frederik Harhoff, at også de danske kvinder kan blive dømt. Endda er bevisbyrden mindre i Danmark end i Norge.

På mange punkter er den norske terrorlovgivning sammenlignelig med den danske. Men den norske straffelov adskiller sig ved at kræve, at man konkret skal have ”dannet, deltaget i, rekrutteret medlemmer eller ydet økonomisk eller anden materiel støtte til en terrororganisation”.

I Danmark er det derimod nok, at man har ”fremmet terrorvirksomhed”, hvilket er en langt bredere formulering, forklarer Frederik Harhoff.

- Nu ved vi ikke præcist, hvad den norske kvinde konkret havde foretaget sig i IS, men hvis det er sammenligneligt med de handlinger, som de tre danske kvinder nu er sigtet for herhjemme, vil straffeudmålingen meget sandsynligt ligge i samme område.

Det endelige udfald af sagen i Norge kender vi ikke, da den norske kvinde har anket sagen. Om de danske Syrien-kvinder får samme dom, vil vise sig.