Efterladt mor til to efter Syrien-evakuering: - Jeg håber, de ombestemmer sig
Danmark har nu evakueret tre kvinder og deres i alt 14 børn. Tilbage i Syrien sidder stadig kvinder født og opvokset i Danmark og deres danske børn.
Ad støvede grusstier mellem al-Roj-lejrens hvide telte går en kvinde iført bordeauxrød niqab med sin søn i hånden.
Med sin stribede bomuldstrøje, cowboybukser og gummisko ligner han en dreng, der kunne være på vej i børnehave.
I stedet er han på vej tilbage til det telt, der siden 2018 har været familiens hjem.
Han er en af de i alt fem danske børn og fire kvinder, som ikke kom med, da de danske myndigheder udførte den længe ventede evakueringsaktion. Det gjorde til gengæld tre kvinder med dansk statsborgerskab og deres 14 børn.
Diarré og dybe traumer
Tilbuddet om evakuering fra lejren gælder også den toårige dreng i gummiskoene, hans treårige storebror og yderligere tre danske børn.
Men fordi deres mødre rejste til Syrien med et dobbelt statsborgerskab og siden har fået frataget deres danske, er børnene kun velkomne i Danmark, hvis mødrene frasiger sig dem.
Det har ingen af mødrene ønsket.
- En mor kan aldrig opgive sine børn frivilligt, så nej, det gør jeg heller ikke, siger den 32-årige niqab-klædte kvinde, da TV 2 møder hende i den kurdisk kontrollerede fangelejr i det nordøstlige Syrien.
Kvinden optræder anonymt af hensyn til sin og børnenes sikkerhed. TV 2 er bekendt med kvindens identitet.
- Jeg håber, at de ombestemmer sig. At de vil give os en chance til. Hvis ikke for os, så for børnenes skyld, siger kvinden, mens den toårige dreng klynger sig til hendes højre ben, og interviewet må kort afbrydes, mens hun taler ham til ro.
Ifølge moren har begge sønner konstant diarré. Den yngste vil ikke forlade sin mors side et eneste sekund, og den ældste er "dybt traumatiseret":
- Han sover ikke meget og tisser i sengen. Han skærer tænder og bider negle. Engang imellem sidder han og piller hår ud, siger hun og tager sig til hovedet.
Vil ikke til Marokko
Kvinden er i dag marokkansk statsborger. På Christiansborg er det derfor blevet diskuteret, hvorvidt Danmark vil være bedst tjent med at evakuere hende og de resterende to kvinder, der har fået frataget deres danske statsborgerskab, og stille dem for en dansk domsstol.
Alternativt kan kvinderne og deres børn ende i henholdsvis Marokko, Iran og Somalia, har argumentet for at hente dem hjem lydt. Lande, som alle har dødsstraf i deres lovgivning,
Intet tyder dog ifølge den 32-årige kvinde på, at Marokko har i sinde at tage hende med i en eventuel evakuering.
Landets myndigheder har flere gange besøgt al-Roj-lejren for at vurdere marokkanske statsborgere, men de har aldrig talt med hende, siger hun og understreger, at hun heller ikke selv er interesseret i at rejse andre steder hen end til Danmark.
- Jeg ved godt, at de tænker: "Hun kan tage til Marokko", men jeg har ingen i Marokko. Jeg kender ikke nogen, jeg taler ikke sproget. Jeg har aldrig haft kontakt til landet.
- Jeg er dansker. Danmark er mit land. Danmark er det sted, jeg er opvokset. Jeg kender ikke andet end Danmark.
Kan du forstå, at dem, der skal sidde og se det her interview, tænker: "Her er en kvinde, hun har truffet et valg for nogle år siden, er rejst ned til et kalifat og har selv bragt sig i den situation, som hun befinder sig i nu, så hvorfor skal Danmark hjælpe hende?"
- Ja, men de kvinder, som er her, har ikke været kæmpere. Vi har ikke været aktive i noget som helst. Vi har virkelig - de fleste af os - været i en lejlighed og har ikke haft tilladelse til at gå udenfor.
Håber på kovending
Siden TV 2 mødte kvinden i al-Roj-lejren for et halvt år siden, er det tydeligt, at hun har tabt sig.
Udmattelsen stråler ud af hende, og hun er både ked af det og skuffet over at blive efterladt i lejren, fortæller hun.
Kvinderne i lejren har adgang til fjernsyn og kan derfor til en vis grad følge med i, hvordan deres fremtid flittigt debatteres i Danmark. Flere gange spørger den 32-årige kvinde TV 2s journalist om sandsynligheden for, at politikerne ombestemmer sig. Bare en lille smule håb er velkomment, lyder det:
- Jeg prøver at forholde mig positivt og undgå at bryde sammen, men jeg er bange for at blive her, siger hun.
- Hvis Danmark ikke giver mig mit statsborgerskab tilbage, er jeg bange for, at jeg skal blive her, at Islamisk Stat kommer og overtager, og at mine drenge bliver taget fra mig. Jeg ser ikke nogen fremtid her.
'Sæt mig i et fængsel'
Ingen af de omkring 800 kvinder, som sidder tilbageholdt i al-Roj-lejren, er blevet sigtet eller forsøgt retsforfulgt i Syrien.
Det kurdiske selvstyre har ikke midlerne til det, lyder det, og de mangler fortsat at retsforfølge et ukendt antal af deres egne statsborgere.
Læg dertil, at der i den markant større al-Hol-lejr vurderes at opholde sig omkring 60.000 personer, mens op mod 7000 mandlige fanger sidder fængslet i internationale fængsler under anklage for at have kæmpet for Islamisk Stat. Herunder også mænd med dansk baggrund og minimum en dansk statsborger.
Hos den 32-årige kvinde i al-Roj-lejren er frustrationen over den manglende retsforfølgelse stor. Hun føler sig tilbageholdt uden nogen form for videre proces, siger hun:
- Sæt os i et fængsel. Sæt os for en dommer. Vores liv er vitterligt sat på pause.
I artiklen her kan du læse mere om de tre kvinder og 14 børn, som Danmark har evakueret fra Syrien.