Politik

Statsministeren om grøn omstilling: - Det er ikke en mulighed bare at fortsætte

Statsministeren placerede Danmark ude i verden og tæt på borgerne i sin åbningstale på folketingsårets første dag.

Det var fremtiden.

Den grønne fremtid, som skal komme os alle til gode.

Og omstillingen som alle kan betale.

Det var den, som var udgangspunktet for statsminister Mette Frederiksens (S) tale ved Folketingets åbning tirsdag lidt over middag.

Med sine mange vanlige ophold i talestrømmen lagde Mette Frederiksen ud med at male et billede af den bedre og grønnere fremtid, som skal være et håb.

Men for enden af håbet lå også en erkendelse af, at alternativet til omgående klimahandling ikke er et gangbart alternativ.

- Menneskeskabte klimaforandringer påvirker allerede i dag hele verden. Oversvømmelser. Tørke. Tropiske storme. Det er ikke en mulighed bare at fortsætte. Vi er i færd med at ødelægge vores egen klode, sagde hun.

Danmark midt i verden

- Danmark er et lille land med mange muligheder og et stort ansvar, sagde Mette Frederiksen.

Et ansvar for at omstille sig selv, så vi kan vise de lande, der udleder flest drivhusgasser, hvordan man gør. Og dermed påvirke hele verden. Blandt andet derfor påpegede statsministeren, at hun selv rejser til Indien om få dage.

Mette Frederiksen taler om, at Danmark skal føre et aktivt klimadiplomati.

Her skal hun drøfte Indiens partnerskab med Danmark på det grønne område.

På den måde skal Danmarks virksomheder også nyde godt af Danmarks grønne rolle ude i verden.

Et afsæt for fremtiden

Statsministeren aflagde også coronakrisen et verbalt visit, da hun i første omgang nærmest lagde sygdommen i graven i sin tale. For på det plan går det godt i Danmark. Vi har hverken restriktioner eller mundbindskrav, og økonomien buldrer derudaf.

- Arbejdsløsheden er lavere end før krisen. Produktionen er højere end før krisen. Beskæftigelsen slår alle rekorder. Væksten forventes at blive den højeste i 15 år, sagde hun.

Vi er i færd med at ødelægge vores egen klode

Mette Frederiksen, statsminister (S)

Det er ikke noget dårligt afsæt for de kommende års reformer, som Mette Frederiksen og hendes regering for nyligt bebudede og præsenterede første del af.

- Danmark kan mere, slog hun fast.

Netop dette er også navnet på den samlede lovede reformpakke.

En nytænkning af uddannelsessystemet

Men hvis Danmark skal kunne mere, skal alle med. At flere end nogensinde går på universitetet, som før var lukket land for mange, er en god ting.

Men alt for mange ser gymnasiale uddannelser som den eneste vej frem i livet, pointerede Mette Frederiksen.

Det er i hendes øjne forkert.

Derfor fortalte hun, hvordan regeringen havde afsat næsten en milliard kroner til folkeskolen, ligesom den vil investere 2,5 milliarder ekstra årligt i et løft af uddannelserne.

Men uddannelsessystemet skal ikke bare have flere penge.

Det skal genopfindes.

Mette Frederiksen satte et stort socialdemokratisk spørgsmålstegn ved, om uddannelsessystemet, som det ser ud i dag, overhovedet var tilstrækkeligt i den omskiftelige virkelighed udenfor uddannelsesinstitutionerne.

- Uddanner vi for meget til fortiden og for lidt til fremtiden?, spurgte hun retorisk.

Eksempelvis lagde hun op til at tænke elektriker- og ingeniørfaget tættere sammen. Det samme med beklædningshåndværker og design eller tømrer- og arkitektfaget.

Frederiksen siger, at væksten forventes at blive den højeste i 15 år, og at beskæftigelsen slår alle rekorder. Samtidig er der en mangel på arbejdskraft, som skal tackles.

Alt det vil Mette Frederiksen invitere til debat om.

For alle skal med – og så skal uddannelsessystemet nytænkes.

- Vores allesammens hovedstad

Det socialdemokratiske ideal om at alle skal med, gik igen i hele statsministerens tale.

Det gælder også alle dele af landet. Og her måtte man forstå, at ikke alle i København kunne være med mere.

- Mange har ikke længere råd til at bo i vores allesammens hovedstad. Hvad koster en treværelses ejerlejlighed på Nørrebro? Ofte mere end fire millioner kroner. Måske mere end fem millioner, sagde hun.

Derfor lancerede Mette Frederiksen på talerstolen et boligudspil, der skal sikre, at alle har mulighed for at bo i Danmarks hovedstad.

Udspillet skal ifølge regeringen tredoble mængden af nyt boligbyggeri i Storkøbenhavn, mens også andre større danske byer kan se frem til flere nye boliger, der er til at betale.

Udspillet centrerer sig særligt om familieboliger, hvilket betyder, at de skal være omkring 80 til 90 kvadratmeter og koste cirka 8.000 kroner.

Velfærdslov med flere penge

Det er blot lidt over en måneds tid siden, at regeringen greb ind i sygeplejeskestrejken med et lovindgreb, og således havde Mette Frederiksen endnu ikke glemt denne gruppe, om end de blot blev nævnt i en kort bemærkning.

- Der er sygehusafdelinger, hvor der løbes for stærkt. Ældre, der ikke oplever en værdig alderdom. Børn, der ikke har voksenkontakt nok, sagde hun.

Derfor bedyrede hun, at der er et akut behov for en velfærdslov, der skal sikre flere penge til den nære velfærd, i takt med at vi bliver flere mennesker i Danmark.

- Der skal være såvel tid som medarbejdere nok, lød det.

En kommission for kvinders rettigheder

Ligesom talen startede med Danmarks ansvar ude i verden, var også afrundingen af Mette Frederiksens tale dedikeret verden udenfor landets grænser.

Mere specifikt kvinders rettigheder ude i verden.

Mette Frederiksen udtrykte frygt på vegne af afghanske kvinder og pigers rettigheder og frihed.

- Det gælder uddannelse. Og det gælder fri abort. Kvinders ret til at bestemme over vores egen krop, beslutte om og hvornår vi vil have børn – er helt afgørende, sagde Mette Frederiksen.

Og det gælder også hjemme i Danmark, hvor hun i nogle indvandremiljøer havde noteret sig et fravær af netop de værdier, som Mette Frederiksen kaldte for ”vores værdier”.

Derfor vil regeringen nedsætte en kommission for piger og kvinders frihed og rettigheder. Hun uddybede imidlertid ikke, hvad en sådan kommission præcis skulle lave.

En invitation

Mette Frederiksen slog fast, at denne tale på det kommende folketingsårs allerførste dag skulle forstås som en invitation til dialog.

Dialog om, hvordan Danmark skal se ud i fremtiden.

- Flere i arbejde. Danmarks ansvar i klimakrisen. Uddannelser til fremtiden. Boliger, der er til at betale. Sundheden tættere på. Frihed og ligeværd for alle i Danmark.

Nogle af sine allersidste ord i talen blev brugt på - endnu engang - at slå fast, at "vores fantastiske land kan mere".